Øget arbejdsudbud

Den hårdeste valuta i dansk politik i disse år er øget arbejdsudbud. Det er også en valuta, der ofte skaber alvorlige dønninger i vælgerhavet, når der for eksempel fjernes en helligdag. Der findes dog også en vej til øget arbejdsudbud, der ikke gør ondt på nogen. Den hedder flere internationale studerende til det danske arbejdsmarked.

Det er næsten for godt til at være sandt, når en udlænding søger en videregående uddannelse i Danmark. De er typisk omkring de 20 år, så vi slipper for regningen til børnehave, skole, ungdomsuddannelse og sundhed. En regning, der ifølge Finansministeriet beløber sig til tre millioner kroner pr. borger i Danmark. Samtidig er det ofte nogle af de mest talentfulde unge, der dumper ned i vores turban. Vi betaler så godt nok for nogle års uddannelse – og SU, hvis det er EU-borgere – men så er de også klar til et sultent dansk arbejdsmarked.

Men bliver de så efter endt uddannelse? Ja, i stor stil.

Nye tal viser, at andelen af udenlandske studerende, der bliver og arbejder i Danmark efter universitetsstudierne, er øget markant. Andelen er det seneste år steget fra 36,6 procent til hele 44,1 procent to år efter endt uddannelse. På professionshøjskolerne findes også gode tal. Erfaringer fra professionshøjskolen Absalons engelsksprogede diplomingeniøruddannelse inden for bioteknologi viser, at 72 procent af de internationale dimittender er i direkte job i Danmark med hovedparten i Kalundborg og omegn, mens 16 procent er i gang med en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Problemet er, at vi i Danmark har stirret os blinde på det meget beskedne beløb, vi sender ud af landet i SU til EU-borgere, der rejser hjem. Derfor har vi sænket andelen af universitetsuddannelser til udlændinge og næsten fjernet muligheden på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Vi bør gå den helt anden vej og åbne dørene for udlændinge, der har lyst til at læse og arbejde i Danmark. I Dansk Erhverv har vi foreslået, at der indføres en ordning, så uddannelserne får færre penge, hvis de studerende rejser hjem efter endt studie, mens de får en bonus, hvis de tiltrækker flere unge til det danske arbejdsmarked. Det vil være en risiko- og smertefri måde at øge arbejdsudbuddet på med højt specialiseret arbejdskraft inden for nogle af de områder, hvor manglen er allerstørst.

Løser flere internationale studerende behovet for de mere hårde arbejdsudbudsreformer? Desværre ikke, men det skal jo ikke afholde os fra også at høste de lavthængende frugter.

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Læselethjælp til e-avisen

Så syntes Berlingskes it-medarbejdere, at tiden var inde til at vanskeliggøre læsningen af e-avisen. Heldigvis kan man stadig under udvisning af snilde og tålmodighed komme nogenlunde gennem avisen, men lettere er det ikke blevet. 

Den nye såkaldte »læsetilstand« smider hele avissiden op på skærmen i ét hug, men både for stort og for småt på én gang. Plusknappen virker sommetider og sommetider ikke, så man kan aldrig vide, om en side lader sig manuelt forstørre efter læserens behov og museknappens øge-/mindskehjul er sat ned i gear, så man skal dreje rigtig mange omgange for at få lidt zoom på – hvis siden ellers tillader, at man bruger funktionen, for ofte hopper den bare tilbage til det oprindelige zoomniveau. 

Det årelange problem med fejlramte e-maillink til journalisterne har man genialt klaret ved at droppe funktionen, og det er måske også bedre end at irritere læserne med evige fejl – man må jo kende sine it-mæssige begrænsninger.

Alt i alt er der tale om en ommer. Det virker ikke befordrende for læserne, og jeg vil anbefale at teste nye it-mæssige tiltag næste gang med brugerøjne, før de væltes ud på os sagesløse abonnenter.

Hasse Greiner, Bjæverskov

Regning på vej til Pilestræde

Lederen mandag 26. august udløste en væltet kaffekop med indhold på gulvtæppet. LAs forslag med pension på 675 kroner pr. måned fik Amalie Lyhne til tasterne. Den situation var velkendt i det forrige århundrede, hver gang det formastelige ord skattelettelse blev nævnt. De ildrøde, forargede politikere fra venstrefløjen stod nærmest i kø og krævede omgående svar på finansiering. At Berlingske åbenbart går deres ærinde, fik kaffekoppen til at vælte. En regning på rensning finder snart vej til Pilestræde.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk