Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sådan kan vi nemmere få folk ud af bilen og med i den offentlige transport

Socialdemokraternes drøm hviler på et fundament af ting som borgerne skal være »fri« for. Men for denne læser at se består en grøn omstilling af bedre tilbud, ikke blot flere forbud, siger Emilie la Cour. Her afholdes bilfri søndag i København i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Socialdemokratiet drømmer om en bilfri indre by, bilfrie søndage, og forbud mod ældre biler – deres drøm hviler på et fundament af ting, som borgerne skal være »fri« for. Men for denne læser at se består en grøn omstilling af bedre tilbud, ikke blot flere forbud.

Helt konkret skal vores forældede og dyre offentlige transportsystem moderniseres. Man kunne for eksempel låne tre vellykkede og populære tiltag, som mange af vores nabolande har nydt godt af i årevis. Først, at udskifte menneskelige kontrollører til fordel for automatiske indtjeknings-gates, som garanterer, at man kun lukkes ind, hvis man har betalt en billet, kan effektivisere og forsimple. Dernæst kunne man sætte en lav, fast pris for al buskørsel i alle zoner inden for en time for at opfordre flere til at vælge bus over bil (og som et plaster på såret, hvis det er søndag, og bilen er forbudt). Endelig kan man tillade billetbetaling via sit almindelige kontaktløse kort, så pendleren slipper for at skulle huske rejsekortet hver gang.

At omlægge et system, der synes fastfrosset i en anden tidsalder, er et stort projekt. Men vil regeringen lykkes med den grønne omstilling, er den nødsaget til at stille forbrugerne og deres behov forrest på perronen – fremfor forbud og forringelser.

Emilie la Cour, formand i VU Rudersdal, Holte

Fem spørgsmål til fremtiden

Unge pensionsopsparere bør tænke over, hvilket Danmark de bliver gamle i: Hvor mange pensionister er der til den tid? Hvor mange med indvandrerbaggrund vil være på offentlig forsørgelse? Hvor stor er den raske veluddannede arbejdsstyrke, som forventes at forsørge alle andre? Hvor mange af sidstnævnte udrejser fra Danmark for at undgå den tids forsørgerbyrde? Hvor høj bliver skatten på fremtidens pensionsudbetalinger for at få regnestykket til at gå op? Måske er opsparing i frie midler slet ikke så tosset.

Michael Thestrup, Brønshøj

Den sociale arv

23. februar beskrev Berlingske vores studie af social arv i uddannelse. Efterfølgende stillede Stefan Andrade og Jens-Peter Thomsen (SA og JPT) fra VIVE os to spørgsmål i avisen 3. april.

Det første spørgsmål handler om SA og JPTs egen analyse. De mener, at danske unge med ufaglærte forældre i større grad fuldfører en videregående uddannelse end tilsvarende unge i USA.

Vi er ikke enige i denne påstand. SA og JPT har grundlæggende misforstået præmisserne for deres sammenligning. Gruppen af ufaglærte forældre blandt de pågældende årgange var så forskellig i både størrelse og sammensætning i de to lande, at sammenligningen ikke giver mening. Og selv hvis man ser bort fra dette, så anvender SA og JPT et misvisende statistisk mål, hvorfor deres egne tal reelt set ikke underbygger deres påstand.

Det andet spørgsmål handler om, hvordan ét enkelt af vores studier om mange resultater om social arv i uddannelse bør fortolkes. Social arv kan opgøres på flere måder: Ved nogle mål er der ingen forskelle for de seneste årgange i de to lande. Ved andre er der små forskelle, hvor nogle tyder på, at den sociale arv er lidt større i Danmark og andre på det modsatte.

Det er helheden og ikke ét enkeltstående resultat blandt mange, vi lægger til grund for vores konklusion. Og når der fokuseres på helheden, er konklusionen entydigt den, som Berlingske oprindeligt beskrev: Den sociale arv i Danmark er steget markant over de seneste 20 år for i dag at være på samme niveau som i USA.

Kristian B. Karlson, lektor v. Københavns Universitet og Rasmus Landersø, forskningsleder v. Rockwool Fonden

Højt ambitionsniveau i danske kommuner.

Arealer til solceller, større end 1 km², er nu udlagt i alle kommuner.

Det samlede udlagte areal er i alt 246,6 km² og forventes at kunne forsyne i alt 5.795.290 husstande, oplyses det. Arealet svarer til, at hele Møn og Bogø glasses med solceller.

Hvilke afledte ulemper, der forventes, omtales ikke.

I Grænge forventer beboere dog meget store ulemper, hvis borgmester og landmand Brædder i Guldborgsund får tilladelse og held til at overdække alle sine marker omkring hele byen massivt med glassolceller. Mulig økonomisk gevinst/tab omtales ikke.

Hvad med al den energi, der kommer fra vindmøller, der er produceret og opsat på havareal, hvad skal den bruges til? Her går bedste landbrugsjord i landet ikke tabt.

Benni Jørgensen, Værløse