Stærekasser
Alle ved, at stærekasser er et effektivt middel til at få hastigheden ned, fordi de virker 24/7 i modsætning til en målevogn. Alle ved også, at lavere hastighed mindsker risiko for uheld i trafikken.
Det er også klart, at nogle få stærekasser ikke løser problemet.
Her er en model for, hvordan man kan sætte mange op uden store omkostninger:
Man sætter sorte kasser op rigtig mange steder. Man indkøber mobilt optageudstyr, men kun til måske en femtedel af kasserne, som let kan flyttes rundt til andre kasser.
Man behøver således ikke at købe udstyr til samtlige kasser, men effekten er den samme. For en bilist kan ikke vide, om der er optageudstyr i en kasse eller ej den pågældende dag.
Derved kunne man også afskaffe de utallige bump, som er etableret, og som beskadiger hjulophæng på bilerne.
Keld Ørberg, Hørsholm
Paradokset med ledige over 55
Det er ikke et sandt billede, at ledige +55 årige tit lykkes med at finde job. For i det billede mangler dem, der forlader arbejdsmarkedet, når de ikke kan få et job. Det er cirka 85.000, der vælger at sige farvel, og dem er der blevet flere af. Så selvom den nye overenskomst gør en del for at holde på seniorerne i den enkelte virksomhed, gavner det ikke ift. dem, der allerede er udenfor.
Regnes de med, var der i 2024 cirka 108.000 ledige mellem 55 og 66 år, og samtidig blev der slået cirka 47.000 job op på Jobnet om måneden. Mange af de job forblev ubesatte. De +55 årige kan derfor løse meget af det aktuelle problem med mangel på medarbejdere.
Arbejdsgiverne har svært ved at finde dem, de ønsker sig på det hjemlige arbejdsmarked. Derfor ønsker de at få åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft. Det skal ses i lyset af, at der nu er over dobbelt så mange udlændinge beskæftiget, end i 2013. Sidste år nåede de op over 530.000.
For dansk økonomi er det godt, men tallene er også en af forklaringerne på det paradoks, at der på samme tid er ledige over 55 år, mange ubesatte job, og kommet endnu flere udlændinge til. For der har været plads til mange flere på det danske arbejdsmarked, end der har været +55 årige ledige.
Paradokset bliver kun større. Om ti år vil der være cirka 75.000 færre i alderen 20 til 66 år og derfor færre på jobmarkedet ifølge Danmarks Statistik. Med det nuværende mønster, hvor ledige +55 årige ofte vælges fra, kompenserer stigningen i pensionsalderen ikke for de færre på jobmarkedet. Har virksomhederne fortsat blikket rettet mod udlandet, vil de få endnu vanskeligere ved at rekruttere folk. For udviklingen med relativt flere ældre gælder i Europa og mange andre lande, og vil skubbe yderligere til manglen på arbejdskraft. Det er dårligt nyt for virksomhederne og kræver, at de finder nye løsninger.
Løsningen er blandt andet at sammensætte job og funktioner på nye måder, som passer til de stadig mere skiftende opgavekrav, og at anvende navnlig den værdi, medarbejdere over 55 år kan levere. Her ligger en stor reserve gemt uden, at arbejdstiden nødvendigvis skal være 37 timer for alle. Nøglen til det er fokus på fleksibilitet og kompetencer. Netop når tingene bliver mere uforudsigelige, bør man undgå at låse sig fast på, hvordan den ideelle medarbejders profil og job skal være.
Det virksomheden får igen, er større robusthed og kapacitet til at håndtere uforudsete hændelser. Gevinsten bliver, at virksomhederne slipper for igen og igen at skulle presse sine medarbejdere, og samtidig kan de nå mere og mere. Ønsker man som virksomhed at gå den vej, står der mange kompetente +55 årige parat, fra det øjeblik de bydes inden for.
Henrik Valentin Jensen, Hanne K. Petersen, Lars Munck og Michael Schultz, Munck & Partners
Har Danmark ret til Grønland?
Trump har sået tvivl om Danmarks legale ret til Grønland, for som han nedladende sagde: »der var noget med en båd for nogle hundrede år siden«.
En interessant udtalelse som vel må betyde, at USAs præsident mener, at en koloniherre, som med vilje eller ved et tilfælde er landet ved en fremmed kyst, ikke har nogen legale krav til det nyopdagede land.
Nogen bør fortælle Trump historien om Columbus og Amerigo Vespuccis rejser, og så må vi se, om han, som konsekvens af sin egen udtalelse, vil overgive styringen af USA til repræsentanter for det oprindelige folk.
Jan Flodin, Næstved
Naturressourcer bliver et nyt konkurrenceparameter
Den globale jagt på naturressourcer har aldrig været mere intens. Senest har Donald Trump gjort det klart, at adgangen til mineraler er en central brik i den internationale magtkamp.
Den amerikanske præsidents store interesse i både Ukraine og Grønland er eksempler på geopolitiske hotspots – og viser, at adgangen til naturens ressourcer er et afgørende parameter i fremtidens konkurrencekraft. Ikke mindst fordi Kina i dag dominerer forsyningen af mange kritiske mineraler.
Det rejser et afgørende spørgsmål: Hvordan kan virksomheder sikre deres fremtidige adgang til disse ressourcer uden at bidrage til destruktiv udnyttelse af naturen? Og hvorfor har så mange store virksomheder ikke vurderet natur og biodiversitet som væsentlige faktorer, når de er en fundamental del af deres forretning og fremtidige resiliens – for eksempel i forhold til udvinding af råstoffer og adgang til vand og land?
Alt for mange virksomheder har en kortsigtet tilgang til biodiversitet og råstofudvinding. De ignorerer bæredygtighedsperspektivet i jagten på billige og stabile ressourcer.
Men den strategi er hverken holdbar eller ansvarlig. Virksomheder bør i højere grad gentænke deres værdikæder og sikre, at de ikke bidrager til naturødelæggelse, sociale konflikter eller geopolitiske spændinger.
Samtidig bliver det, i en tid hvor deglobalisering synes at vinde frem, endnu mere relevant at have styr på værdikæderne – og eventuelt trække dem tættere på geografisk.
Det er på tide, at virksomheder erkender, at de ikke kun skal arbejde med biodiversitet og natur, fordi de har et ansvar – men mindst lige så meget for deres egen forretnings skyld.
Der er brug for langsigtede investeringer i genanvendelse af materialer, innovation inden for substitution af sjældne metaller og etablering af mere etiske forsyningsnetværk.
Fremtidens konkurrencekraft vil ikke alene afhænge af adgang til råstoffer og naturressourcer, men også af virksomheders evne til at sikre en stabil og bæredygtig værdikæde. I dette kapløb bliver strategiske partnerskaber – både på tværs af og inden for brancher – en vigtig faktor.
Hvis virksomheder fortsat ignorerer disse udfordringer, risikerer de ikke blot at stå uden nødvendige ressourcer i fremtiden, men også at miste kundernes tillid og blive fanget i en uholdbar afhængighed af geopolitiske stormagters luner. De kloge virksomheder handler nu, før det er for sent.
Så nej, biodiversitet og natur i en virksomhedskontekst handler ikke kun om kvashegn og grønne arealer foran kontoret, men også om at kunne producere bæredygtigt i fremtiden.
Christina Haupt Toft, stifter, Circle
Endelig fred
Slutspil efter flere måneders hårde forhandlinger:
P.: Kære ven. Jeg tror vi kan slutte forhandlingerne, hvis jeg lader dig tage dig af Grønland, og du giver mig Ukraine.
T: Jeg har altid ment, at man kan stole på dig. Men lige her er jeg nødt til at sige, at det er mig, der lader dig tage dig af Ukraine mod, at du giver mig Grønland.
P: Du er virkelig en hård forhandler, men o.k.
T: Tak. Du ved, »Simply the art of the steal«.
Peter Baumann, København
Straftold
Europas befolkning kan gøre, hvad politikerne ikke kan. USAs straftolds konsekvenser for europæiske bilfabrikanter kan imødegås ved, at vi køber europæiske biler i stedet for Tesla, Ford, og asiatiske biler. Europæiske bilfabrikanter – undtaget VW – betaler store summer til Tesla for køb af CO₂-kvoter, og understøtter derved selv Teslas prisdumping.
EU bør fjerne muligheden for, at bilproducenterne køber CO₂-kvoter fra andre bilproducenter, det tjener alene Teslas interesser.
John Jørgensen, Gilleleje
Ubegrænsede sygedage med børn?
Forleden vedtog Københavns Borgerrepræsentation at arbejde videre med et forslag om at give kommunens ansatte mulighed for ubegrænsede muligheder for at holde fri med løn ved børns sygedage.
I den perfekte verden er det sympatisk, at man kan få lov til at passe sit syge barn efter behov – hvorved man undgår, at børn kommer syge i dagpleje, børnehave eller skole, hvor de kan danne smittekæder. Københavns Kommune, som er Danmarks største offentlige arbejdsplads, har endvidere en af landets højeste sygefraværsprocenter, som måske også er påvirket af, at nogle forældre bruger sygedage til at passe deres syge børn.
DR interviewede Norlys, der har en lignende ordning med ubegrænsede sygedage med børn, hvilket de betegnede som en succes. De understregede dog, at succesen hang sammen med en god ledelse og et godt tillidsforhold til tilfredse ansatte, så ordningen ikke blev misbrugt.
Nu er god ledelse og tilfredse ansatte ikke ligefrem det, der kendetegner Københavns Kommune, hvor såkaldte »øvdage« er et kendt fænomen, hvis man ikke lige har lyst eller overskud til at tage på arbejde.
Derfor er ubegrænsede sygedage måske mere udtryk for en sporadisk symptombehandling af et grundlæggende problem omkring dårlig ledelse. Det vil i min optik være hovedløst og svært at finde sympati uden for den offentlige sektor til gennemførsel af en potentielt meget dyr ordning – finansieret af skattepenge – hvis man ikke først og fremmest fokuserer på de åbenlyse ledelsesproblemer, der findes inden for den offentlige sektor. Måske kunne »ubegrænset« også modereres til en mere realistisk, begrænset periode på 3-4 dage?
Peter Bøgelund, Dragør
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
