Den 29. august kom Rådet for Børns Læring med blandt andet en anbefaling om at skære mængden af afgangsprøver i 9. klasse ned til kun to fag. Dansk og matematik, mundtlig og skriftlig. Hertil foreslog de, at elevens højeste karakter i de to fag, om det er standpunkt eller prøvekarakter, tæller, når det handler om at komme ind på en ungdomsuddannelse.

Dette kommer ovenpå, at regeringen allerede har foreslået at skære i antallet af 9. klasseprøver. Det officielle argument er at lette »prøvetrykket«. Et begreb, der rummer associationer til den meget populære idé om, at unge er særligt pressede i vor tid, men der er ikke nogen reel evidens for, at det har med »prøvetrykket« at gøre. Noget helt andet er, at der er så mange prøver i 9. klasse, og det koster altså penge at afholde prøver.

Den 28. august påpegede jeg i denne avis, at Dansk Erhverv, KL, UVM samt danske uddannelsesforskere generelt er forvirrede over karaktergabet i grundskolen. Hvorfor er forskellen mellem drenge og pigers karaktersnit vokset? Rådet for Børns Lærings anbefalinger giver en særlig mulighed for at tale om emnet, fordi de er et eksempel på lige præcis den type af politik, som får karaktergabet til at vokse. Vi kan heldigvis, med data fra uddannelsesstatistik.dk, simulere karaktergabet, som det vil se ud, hvis Rådet for Børns Lærings anbefalinger tages i brug. For vi har jo karaktersnit fra netop de prøver, som de foreslår.

Hvis vi ændrer afgangsprøverne i 9. klasse til kun at være dansk og matematik, og måden, som de prøver laves på, i øvrigt forbliver uændret, så vil pigerne fortsat være 0,8 karakterpoint bedre stillet end drengene, altså i snit. For hvis vi kun fokuserer på elevens bedste karakter, så sætter vi pigernes meget høje mundtlige danskkarakterer imod drengenes knapt så høje matematikkarakterer, og så får vi altså et reelt karaktergab på 1,7.

Jeg vil anbefale, at man i stedet laver en prøve, der bare fjerner karaktergabet. Fordi drengene jo har en lille matematisk fordel over pigerne, så har jeg fundet ud af, at hvis alle i 9. klasse går til fire matematiske prøver, uden hjælpemidler, som det hedder, og kun én mundtlig danskprøve, så vil drengenes lille matematiske fordel blive så accentueret i det samlede gennemsnit, at kønsforskellen vil forsvinde. Det var så lidt!

Jeg håber bare på, at nogen i UVM forstår, at ændringer i prøveformerne skal gøres med omhu, for det er lige præcis den slags ændringer, der vil få nogle folk til at hoppe op af stolen og råbe »ulighedskrise« eller »karakterinflationskrise« eller lignende. Ligesom de nævnte organisationer har gjort, fordi de ikke forstår, at det er politikken, som skaber ændringerne.

Alexander Gam Østergaard, underviser i historie og informatik ved Det Blå Gymnasium Vestfyn, Odense