Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

S kan minde om præsident Ford

»Stoklund svarer ikke på, hvorfor de socialdemokratiske ministre og ordførere – dog ikke Stoklund selv, den ros skal han have – igen og igen og igen går i flyverskjul, når partiets politik er til kritisk debat,« skriver Erik Boel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Naturligvis passer det ikke, når Rasmus Stoklund, MF (S), 10. februar skriver, at jeg ønsker at skade Socialdemokratiet. Siden valget i 1964, hvor jeg gik i 5. klasse, har jeg forfægtet socialdemokratiske synspunkter. Med større eller mindre overbevisning. I de senere år mindre. På grund af en fodslæbende Europapolitik og en udlændingepolitik, som er ekskluderende og tungt ladet med symboler snarere end integrationstiltag.

Stoklund svarer ikke på, hvorfor de socialdemokratiske ministre og ordførere – dog ikke Stoklund selv, den ros skal han have – igen og igen og igen går i flyverskjul, når partiets politik er til kritisk debat. Ligesom Stoklund heller ikke forklarer, hvorfor regeringen kun kan håndtere én opgave ad gangen. Det betyder, at en styrkelse af dagpengesystemet må vente og vige til fordel for en pensionsreform. Også når det gælder klimaet sidder regeringen på hænderne. Det kalder tankerne hen på præsident Ford om hvem det hed, at han ikke kunne gå tur og tygge tyggegummi samtidig.

Erik Boel, tidligere international sekretær, S

Ulighed for det grå guld

Dejligt at læse Johnnie Liebachs brev 12. februar om forskelsbehandling i de præmier, som de folkevalgte giver til »det grå guld« der bliver længere på arbejdsmarkedet. De viser, at det ikke er altid, at de folkevalgte tænker sig godt nok om.

Da jeg er født 30. december 1952, sneg jeg mig lige ind i den aftale, der blev lavet i 2008, og er så en af dem som Liebach er »misundelig« på. Jeg synes også, at denne aftale er helt gal. Det er dog ikke alle, selv fra disse årgange, der har fået fornøjelse af denne tåbelige aftale.

Jeg kunne være gået på pension, da jeg fyldte 65, men valgte at arbejde videre langt over 40 timer om ugen, men fik aldrig gavn af denne gave.

Grunden var, at fordi jeg tjente mere end 512.000 kr., og derfor betalte en høj marginalskat, faldt jeg helt uden for denne præmie.

Det var altså ikke ALLE som Folketinget ville beholde på arbejdsmarkedet, men det er sikkert fordi det er de heldige, der tjener så meget, og selvfølgelig ikke skal have noget, også selvom de betaler en høj skat. Det vil nok også bare øge uligheden

Dette er jo ikke den eneste tåbelige regel, der kommer fra Folketinget, og man siger, at vi har de folketingsmedlemmer, vi fortjener. Hvor er jeg ked af, at jeg ikke i tide har gjort mig lidt mere umage.

Søren Rindom, Jyllinge

Grøn omstilling

Kære Sofie Carsten Nielsen

Det var noget af en vækning, du forårsagede forleden morgen. Med din høje stemmeføring gav du dig til kende med dit partis forlangende om, at vi skal køre i elbiler m.m. Hvad vil du gøre ved de biler som bliver tilovers? Og vi, der skal købe elbiler, som vi ikke har råd til, hvad tænker du på?

Vi har familie i Stockholm, som vi kører op til flere gange om året. Hvordan skal vi komme derop i elbil, uden at vi må have en overnatning, med ekstra udgifter for os - dem betaler du vel ikke af alle de penge, du siger, står på en konto?

I 2012 investerede vi i solceller, for 250.000 kr., som en af dine partifæller, hr. Lidegaard, lovede os var en rigtig god ordning i 30 år, men hov, han havde lige glemt, at så manglede statskassen afgifter. Nå, så ændrede man bare den gode ordning fra 30 år til 20 år, og nu er ordningen endnu en gang ændret til ugunst for os, der investerede de mange penge i den tro, at man kan tro på jer politikere.

Udover solceller på vores hus har vi varmepumpe, opsamler regnvand i en stor tank til brug i toilet, vaskemaskine, opvaskemaskine og havevanding samt bilvask. Vi har virkelig gjort noget, og så skal man straffes.

Hvad skal vi tro? Gang på gang bliver borgere i Danmark ført bag lyset af de politikere, som vi troede, arbejdede for Danmarks indbyggere.

Nu må alt dette høre op, så vi kan genvinde tilliden.

Dorte Uldall Søemod, Ørbæk

Skandaløs beskyttelse af religion

Debatredaktør Pierre Collignon havde forleden et glimrende indslag forleden om religionskritik.

Jeg havde dog gerne set lidt filosofi omkring årsagen til, at religion gennem århundreder har kunnet have beskyttelse mod kritik.

Religion drejer sig  i sine organiserede former beklageligvis stort set  ikke om andet end magt. I dette spil har magthaverne så på snedig vis kædet religion sammen med, at vi kan få et evigt liv, hvis vi opfører os sådan og sådan. Og hvis man så ikke gør det – herunder udøver kritik - bruger den organiserede religion en voldsom magt til at opretholde sine privilegier og styrende status. Mange er blevet udstødt eller har mistet livet i religiøse afstraffelser.

Og den tilstand bydes der fortsat på i det 21. århundrede. Det er helt uacceptabelt, at religion under beskyttelse kan inddrage forhold, som den absolut intet ved om. Lad derfor religion være en privat sag og uden særlig beskyttelse. De religiøse magtapparater må også se at blive i stand til at fungere på normale markedsvilkår.

Svend E. Just, Fredensborg