Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ryk pædagoger frem i vaccinekøen

Magnus Heunicke efterlyser folk med ekspertviden, for som han har sagt så mange gange før Danmark skal op i allerøverste top. De kunne være efterlyst for lang tid siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Vacciner pædagogerne

Med de nye corona-smittetal og især den nye mutation fra England er der blevet mere fokus på, hvad der kan og skal gøres. Der drøftes skrappere foranstaltninger i forbindelse med opfølgende tiltag over for de smittede og folk i isolation. Smitteopsporing er væsentlig. Men drøftelse er ikke nok! Der skal handling til.

Magnus Heunicke efterlyser folk med ekspertviden, for, som han har sagt så mange gange før, skal Danmark op i allerøverste top. De kunne være efterlyst for lang tid siden.

Næsten hver dag ser vi også Pernille Rosenkrantz-Theil, som bedyrer vigtigheden i, at børnehaver holdes åbne, så familier stadig kan passe deres arbejde. Men ikke et ord om hvorledes ministeren kunne træde til med en håndsrækning til pædagogerne, som jo i kraft af deres meget tætte omgang med de mange børn er stærkt udsatte for smitte. En helt simpel og åbenlys hjælpende og beskyttende hånd ville jo være at sørge for, at pædagogerne fik tilbudt vaccination. Mig bekendt er det ikke sket for en eneste pædagog. S. Heede Møller, Holte

Jo enklere, jo bedre

I disse tider hører man ustandseligt om, hvordan erhvervslivet gisper, fordi de udlovede hjælpepakker lader vente på sig.

Dertil kommer firmaernes uforholdsmæssigt store udgifter til de revisorer, som kræves til det komplicerede regnestykke, som er nødvendigt, inden man overhovedet kan ansøge om hjælp.

Kunne vi for en gangs skyld ikke aflyse overformynderiet og i stedet for blot lade de firmaer, der rammes af restriktionerne slippe for (ikke udsætte) moms og skat i den periode, de er lukket ned, og samtidig automatisk udbetale dagpenge til deres ansatte?

Jeg tvivler på, at det ville blive dyrere end den nuværende langsommelige administration og kontrol af hjælpepakkerne. Ren win-win!

Men regeringen ser måske hellere at firmaerne står med hatten i hånden i evig taknemmelighed over Den Store Moder, der deler almisser ud i flæng. Desværre rammer »almisserne« tit ved siden af hatten, og nogle gange rammer de hatten alt for sent. Anna Dawids, København

Fodskud og forældelsesfrister

Jeg er krænket. Eller rettere – min retssikkerhedsfølelse er krænket. Mig bekendt er det vist kun mord, man kan komme rendende efter 20 år og kræve betaling for. På det seneste har vi set TV 2 bedømme mangeårige medarbejdere, som var de mordere. Da TV 2 modtager betaling af staten for at drive sin virksomhed, er det altså det officielle Danmark, der sætter min retsfølelse over styr.

Jeg indrømmer det straks. Som ældre hvid mand er jeg nok ikke den rette til at eksponere, at jeg er krænket. Det falder ligesom til jorden. Men jeg har vel lov til at mene, at hele den krænkelsesbevægelse har taget ladegreb til at skyde sig selv i foden. Hvis jeg startede et firma i morgen, ville jeg nok være forsigtig med at ansætte kvinder. Ikke fordi jeg går med lumre tanker, men for at udvise rettidig omhu i forhold til at undgå grundstødninger og forlis.

I et journalistisk job havde jeg for vel 25 år siden en praktikant. En sød og kvik pige. Men hun kunne ikke komme op om morgenen og møde til tiden. Da hun så stoppede for at komme videre, forærede jeg hende et vækkeur som afskedsgave. Hun blev krænket og klagede over mig, og jeg fik en gevaldig skideballe.

Allerede der blev jeg håndsky ved udsigten til, at humor kan føre til krænkelsessager. I dag 25 år efter tør jeg næsten ikke smile til et menneske af det andet køn. Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Politiske retssager

Har vi politiske retssager i Danmark? År tilbage var det noget som hørte hjemme i diktaturstater og bananrepublikker, nu synes det at blive dagligdag i Danmark, at Folketinget ivrer efter at agere anklagemyndighed og domstol. Politikerne glemmer, at de skadevoldte i første række er borgere og virksomheder, ikke de mere abstrakte ting som love, konventioner og principper.

Så lad dog første prioritet være civile retssager mod myndighederne, rejst af ofrene for lovbrud eller på vegne af dem. Familier, der er blevet adskilt, eller minkavlere, der har mistet deres livsgrundlag. Hvis borgerne ikke selv har overskud til at rejse sagerne, er det anklagemyndighedens pligt at rejse dem. Hvis anklagemyndigheden forsømmer sin pligt, er det ombudsmandens opgave at rette op på det.

Civile – ikke politiske – retssager vil forhåbningsvis hurtigt afklare de mulige lovovertrædelser vedrørende dansk lov eller konventioner, der gælder for ægteskaber og familiesammenføringer, og vi bør få bekræftelse på at grundlovens beskyttelse af ejendomsretten stadig gælder. Højesteret viste vejen med Tvind-dommen, som i utvetydige vendinger fastslår, at den dømmende magt er uafhængig. Rigsretssager er politiske og bør ikke forekomme i et velfungerende demokrati. Hans Christensen, Dragør