Europakommissionsformand Ursula von der Leyen afholdt tidligere på måneden sin årlige State of the Union-tale, der er inspireret af den amerikanske ditto. 

Ligheden mellem de to taler stopper dog også der. I modsætning til den amerikanske tradition afholdes EUs State of the Union ikke i bedste sendetid, men derimod på hverdage mellem 9 og 11. 

Det må siges at være et tidsrum, hvor man kan være sikker på, at kun folk, der arbejder med EU, eller i bedste tilfælde også studerende, arbejdsløse og pensionister, vil se talen. 

Europa-Kommissionen skriver selv, at det er en tale til Europa-Parlamentet, men uanset hvor vanskeligt det måtte være, bør man anvende lejligheden til at nå den bredere europæiske befolkning.

Opbakningen til EU afhænger blandt andet af, at befolkningen ved, hvem der leder EUs institutioner, og hvilke politiske prioriteter de har. Det kan derfor undre, at man ikke bedre udnytter State of the Union-talen.

Flere af talens pointer kunne ellers have fået politisk støtte i Europas befolkninger, hvis de ellers havde hørt den. 

Det havde for eksempel været fordelagtigt, hvis flere havde hørt von der Leyens ønske om at fremme samarbejdet mellem EU-landenes beredskaber ved større skovbrande, eller at EU i fremtiden skal være mindre afhængig af kinesiske råstoffer.

Laurits Brockenhuus-Schack, medlem af Europæisk Ungdoms politiske udvalg

AI og science fiction

Tak til Berlingske for den omfattende dækning af AI. Det er rigtigt forstået, at det er et emne, der er af afgørende betydning.

Som mangeårig sci-fi-læser læste jeg også artiklen om science fiction-genrens behandling af emnet med interesse, men også med skuffelse. Kildens, Niels Dalgaards, viden om emnet lader til at begrænse sig til tidlig Sci Fi og letlæselige nutidige actionromaner.

Der er sket meget inden for sci-fi siden 1970, og store spørgsmål om AI og andre interessante emner har været udsat for grundig tænkning af forfattere som Neal Stephenson og Iain M. Banks. Specielt Iain M. Banks' »Culture«-serie er af betydning for alle, der interesserer sig for AI. 

Hvis man derudover vil forsøge at forstå Elon Musk, er det pligtlæsning. Alle Musks tanker om et samfund uden knaphed og om, hvorfor vi skal ud i rummet, stammer fra »Culture«-serien. Han har endda opkaldt nogle af sine raketter efter AI-rumskibe fra serien. I øvrigt til stor irritation for mange Iain M. Banks-fans, da forfatteren var socialist.

Lars Steffensen, Frederiksberg

Hvor er det tarveligt

Det må være en moral i gulvhøjde, som får nogle mennesker til at stjæle handicapskilte fra dem, som er afhængige af at kunne anvende et sådant skilt. 

Nu er det nok ikke for at bruge nogle af de få handicapparkeringspladser, der findes rundt omkring, at skiltene stjæles. Men den gratis parkering på offentlige veje og ofte uden tidsbegrænsning, er nok hovedårsagen. 

Tænk, hvor mange penge, der spares, når der ikke skal betales parkeringsafgift. Nu kan der åbenbart sættes en stopper for denne ulovlige trafik, da det netop er blevet muligt at scanne handicapskilte og ganske hurtigt afgøre, om det er den rette person, der anvender skiltet.

Der er sket en drastisk stigning i udstedelser af handicapskilte, og på meget vide indikationer, kan man læse. Før i tiden var skiltene forbeholdt kørestolsbrugere eller mennesker med svære handicap, som udelukkende havde mulighed for at komme omkring i en handicapbil.

Igen, det kræver en ualmindelig flosset moral at stjæle et handicapskilt!

Irene Bjerrehuus, København

Pædagogik

I debatten efter PISA-katastrofen synes jeg, man skal huske de ord, skolelederen på den skole, jeg arbejdede på, sagde: Al pædagogik virker – men ikke altid efter hensigten.

Alexander Borg, København

Forureneren betaler

Det er et fint princip, at den, der forurener miljøet, skal betale for oprensningen.

Men hvem er egentlig forureneren? Er det den, der udbyder en vare, eller den, der efterspørger den samme vare?

Er det landmanden, hvis ko producerer mælk, så den kaffedrikkende københavner kan få sin elskede caffe latte, cortado, café au lait, café con leche, galao, flat white, latte macchiato, frappé eller cappuccino, hvis ikke den er blevet umoderne? Eller er det den, der efterspørger mælk i kaffen, som er forureneren?

Det er ikke nok at nedlægge dansk landbrug og erstatte mælken med mælk fra Polen eller et andet sted i Østeuropa. Forureningen er den samme, det sker bare i et andet land.

Det er måske på tide, at den caffe latte-drikkende københavner må droppe kaffen helt for miljøets skyld eller drikke den sort. Og produktion af kaffebønner sker ikke i Danmark, så det er jo ikke et miljøproblem ...

Ib Mogensen, Hørsholm

Skattelovgivning

Man kan ikke bruge skatteloven som begrundelse for at rykke rundt med en eller flere grupper af skatteydere, som man faktisk står i gæld til.

Charlotte Bagge Hansen og Sten Larsen blander i deres kommentar her i avisen tingene sammen. Især to ting.

  1. Pligten er på det offentliges side, når vi taler ydelser til samfundet. I gennemsnit betaler vi cirka halvdelen af de penge, vi tjener, til det offentlige, som til gengæld skal betale for blandt andet uddannelse. Det er kontrakten. Således er der god ligevægt i tingene og accept hos skatteyderne.

  2. Det er ikke enkelte grupper af samfundet, som skal »betale« for det offentliges og især politikernes forsøg på at bringe ubalance i førnævnte. Det kalder man med et engelsk udtryk for et »power grab«.

Det er et generelt problem hos de seneste generationer af politikere. De er desværre vokset op med, at det offentlige er et magtorgan og ikke et serviceorgan, som er købt og betalt af skatteyderne.

Gustav Bjørn, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Mening

Hella Joof: Ærgerligt, hvis unge mennesker bliver dumme

»Dannelsestab« dukker op her, der og allevegne. Senest har vi diskuteret det i forbindelse med PISA-undersøgelsen. Der er bekymring for, at sociale medier og kunstig intelligens gør os dummere. Og der efterlyses åndelig oprustning og demokratisk dannelse, så vi ved, hvad vi kæmper for, når danske og vestlige værdier er under pres. Så hvordan holder vi fast i, hvem vi er, og hvad vi kommer fra – uden at blive kontrære og bange for fremtiden? Hella Joof mærker dannelsestabet i mødet med unge mennesker, men er optimistisk. Gæst: Hella Joof, filminstruktør og forfatter Vært: Jacob Rosenkrands
Se alle episoder