Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rudersdals borgmester lever i 30ernes Korsbæk

Borgmester Jens Ive overser, at helt almindelige familier har en hverdag med børn i institutioner og ofte krævende jobs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Jens Ive, borgmester i Rudersdal, burde da have været borgmester i Korsbæk - i 1930erne. Hans »minimalstatstanker« og Korsbæk er et supermatch. Ingen belastende gamle, ingen hjemmehjælp, ingen lange hospitalsindlæggelser, ingen børnehaver. Kun egenbetaling til rengøring med tyende. Det må da lige være elementer til Ives sociale model!

Når borgere ender i en plejekrævende situation, så har der oftest været et langt forløb i hjemmet, hvor ægtefællen har stået for den daglige pasning. Kendsgerningen er, at stadigt flere plejehjemsbeboere lider af en demenssygdom, som tit har forværret situationen i hjemmet – ofte gennem lang tid, så lang tid, at det kan ødelægge pårørendes sociale liv, helbredet og i nogle tilfælde beskæftigelsesmulighederne. Lyt dog til de pårørende i DemensNetværk Rudersdal og deres erfaringer med at føle ansvar for deres pårørende. At borgmesteren taler om »hotelindflytning«, og pårørende der »stempler ud«, er ganske enkelt helt uhørt!

Borgmesteren overser tilsyneladende, at helt almindelige familier har en hverdag med børn i institutioner og ofte krævende jobs. Den hverdag indeholder ikke tid til regelmæssig omsorg for ældre familiemedlemmer med indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring og personlig hygiejne. Den indeholder måske tid til besøg og nærvær af og til.

Forestillingen om, at familien i større omfang skal passe de gamle, hører ikke til i den virkelige verden. Det er en »regnearksløsning«. Når gamle mennesker har levet længe i eget hjem uden kommunal bistand, og til sidst oplever at den personlige hygiejne bliver uoverstigelig – når de af og til vågner i egen afføring og urin, ude af stand til at mobilisere kræfter og overblik til at »løse problemet«, er det så her, familien bør træde til? Faktum er, at familiemedlemmer kun sjældent kan gennemføre personlig pleje for de gamle, fordi personlige følelser som værdighed, skam, skyldfølelser og respekt kommer i spil. Det kræver en professionel indsats, det kræver et velfærdsniveau, vi alle skal betale til. Og så skal vi værne om det.

Alternativer? Det er afbalanceringen mellem skat og velfærd, og her har Rudersdal jo netop sparet ikke mindre end 30 mio. kr. over de kommende tre år på social- og sundhedsområdet. Men så er vi i et politisk spørgsmål, som slet ikke skal besvares i Seniorrådets regi. Ib Hedegaard Sørensen, formand for Seniorrådet i Rudersdal