RUC må stramme op

RUC burde indføre flere skriftlige eksamener. RUC har ganske vist skriftlige eksamener, men det er oftest 48-timers eksamener, som man kan nørkle med derhjemme. Alle og enhver, der har været til en ’rigtig’ skriftlig eksamen, ved, at en eksamen skrevet hjemme ikke er lige så hård som den, man har stykket sammen under tidspres i universitetets grå lokaler.

Som bachelor fra RUC kan jeg desværre nikke genkendende til meget af den kritik, som overlæge Steffen Jacobsen har rettet mod universitetet i to indignerede indspark i Berlingske 27.09 og 11.10: Grundlæggende har han ret i, at RUC udklækker for mange middelmådige kandidater. Forklaringen findes i det altdominerende projektarbejde og i for få skriftlige eksamener. Jeg har været glad for min studietid på RUC og de erfaringer, jeg har fået med. Jeg går ikke ind for, at universitetet skal lukkes. Og jeg tror heller ikke, at projektarbejde udgør et problem i sig selv. Med det sagt er der et par ting, universitetet kunne gøre bedre. For det første burde RUC indføre flere kontrolmekanismer. Særligt i projektarbejdet. Min egen – og mange af mine tidligere medstuderendes – oplevelse er nemlig, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte gruppemedlemmer bidrager. På trods af en næsten altid ulige arbejdsfordeling falder karaktererne i ni ud af ti tilfælde ens ud. I mit univers er det døduretfærdigt. Især når man har slidt og slæbt for et godt resultat, mens andre har kørt frihjul. Et af resultaterne ved gruppearbejdet er desværre, at en lang række studerende, som aldrig skulle have været på universitetet, kan fortsætte langt ind i studiet på andres gode vilje.

For det andet burde RUC indføre flere skriftlige eksamener. RUC har ganske vist et væld af skriftlige eksamener, men det er ofte 48-timers eksamener, som man kan nørkle med derhjemme, og som kun bedømmes bestået/ikke-bestået (alle består i øvrigt!). Alle og enhver, der har været til en ’rigtig’ skriftlig eksamen, ved, at en eksamen skrevet hjemme ikke er lige så hård som den, man har stykket sammen under tidspres i universitetets grå lokaler. Fra mine studieophold i Tyskland og fra Københavns Universitet ved jeg, at der er en væsentligt højere dumpeprocent på de skriftlige eksamener afholdt på universitetet end på dem, de studerende har skrevet hjemme. En af forklaringerne er, at man kan hente hjælp fra nær og fjern, når man skriver hjemmefra. Hvis ikke man lige har en onkel, der er akademiker, er der sikkert en af studiekammeraterne, der er villig til at sende et par fifs på facebook. I begge tilfælde siger det afleverede produkt mindre om ens evner, end en skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Summa summarum: Hvis RUC’s kandidater skal være det papir værd, som deres eksamensbevis er trykt på, må universitetet stramme op. Især hvad angår gruppearbejdet, men så sandelig også i forhold til eksaminationen i de kurser, man følger ved siden af.

Simon Dorph Nørgaard, Mariendalsvej 63, 2000 Frederiksberg