Helsingør Stift har valgt at betale fire influencere for at fortælle, hvorfor deres børn er døbt. Formålet er at få flere til at overveje deres forhold til dåben.
Som man kan læse i Berlingske 12. februar, er en af de fire Den store bagedyst-vinder Annemette Voss Fridthjof. Hendes begrundelse for at få barnet døbt er, at det er en fin tradition; hun kan godt lide det positive budskab i dåben og at gøre noget særligt ud af det, når barnet får sit navn.
Jeg er stor tilhænger af, at kirken skal komme ud med sit budskab – også ad utraditionel vej. Jeg er også helt enig i, at dåben rummer et fantastisk budskab.
Men det er vigtigt med klarhed i markedsføringen, og her er det, som om der mangler noget …
For dåben er jo ikke blot en smuk tradition, og den har ikke noget med navngivning at gøre.
Den har at gøre med et mirakel. Når et barn bliver døbt, bliver det Guds barn og får givet troen.
Hvor ville det være skønt, hvis kirken klart og tydeligt kommunikerede, at i kirken får du ikke (blot) en festlig markering, som passer fint som baggrund for matchende servietter, lækker mad og en fejring med barnet i centrum.
I kirken får børn – og deres forældre – noget, som man ikke kan få noget som helst andet sted. Her rækker Gud sin hånd og ånd ud og giver det, som intet menneske kan tage af sig selv, nemlig syndernes forladelse, et evigt liv og tilsagn om, at Gud er med alle dage.
Dorte Sig Leergaard, landsleder i Evangelisk Luthersk Netværk
En demokratisk debat
I nærværende avis tillod vi, to umodne og uopdragne studerende (ungdomspolitikere), må man forstå, at have en fremsynet holdning til fremtidens pensionssystem, som nu karakteriseres som et udbrud af Mogens fra Frederiksværk.
Vi må forstå, at Mogens ikke har læst vores »udbrud«, da vi beskriver, at vores ideelle pensionssystem ikke kan implementeres dag til dag. Det, han får galt i halsen, er, at det er os selv, som vi vil tage noget fra – så han kan roligt bestille rejsen til Solkysten. Hertil skriver vi, at det er grundet arbejdsmarkedspensionerne, og endvidere, at de, som fortsat har brug for hjælp, skal hjælpes.
Det er måske nærliggende for boomer-mentaliteten at efterspørge en offentlig debat uden modstridende holdninger, et debatformat, der ikke er et demokratisk land værdigt, og som eroderer den demokratiske forståelse. Vi har præcis samme ret til at have en holdning til samfundet som alle andre. Det at diskvalificere unges holdninger på grund af alder, er ikke den demokratiske debat værdigt.
Cecilie Stæhr Vest, social- og sundhedsordfører, Venstres Ungdom, og Christin Bihl Winum, forretningsudvalgsmedlem, Unge Moderater
En mere retvisende og bedre model
Skatteminister Jeppe Bruus mener ikke, at han er blevet præsenteret for en bedre model til ejendomsvurderinger end den, som skat har arbejdet på de seneste ti år.
Jeg har i gennem flere år foreslået, at skat opgiver at fordele ejendomsværdien på henholdsvis bygningsværdi og grundværdi. Resultatet af opdelingen er baseret på et skøn og kan i de fleste tilfælde ikke dokumenteres. Det vil altid være en fiktion.
Ejendomsværdien afspejles gennem solgte ejendomme i det område, hvor ens bolig er beliggende. Og giver ofte et retvisende billede af værdien. Grundværdien afspejles ikke, når en ejendom eller lejlighed sælges. Den kommission, der skulle se på de nye vurderinger, påpegede også det umulige ved opdelingen.
Fordeling af provenu til kommunerne bør kunne ske ved fastlæggelse af en promille, der giver kommunerne det samme provenu, som de får gennem beskatning af grundværdierne.
Det vil give mere tillid til systemet, og mange af de skæverter, der er og har været i de udsendte vurderinger, ville måske kunne være undgået. Med »spild« af mange ressourcer til gennemgang og mulig fejlretning.
Mon politikerne vidste, hvilket system de besluttede sig for? Jeg tror det næppe. Det virker hult, når ministeren ikke mener, at man behøver at ligge søvnløs på grund af de nye ejendomsvurderinger, som få kan forstå.
Systemet skulle som minimum være enkelt og til at forstå. Så opgiv fordeling mellem bygninger og grund.
Kjeld Bøg, Hellerup


