Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Riskærs næste udfordring bliver troværdighed

Pressen har afgjort, hvad der bliver Riskærs egentlige udfordring under valget: Troværdighed, skriver Mikkel Skipper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Riskær og troværdigheden

19. februar afholdt Klaus Riskær Pedersen sit pressemøde, hvor han præsenterede sit politiske projekt, nogle kandidater og en ny informativ hjemmeside. Alligevel var fokus fra journalisterne ikke på bolden, men på manden. Det fortsatte i DRs »Aftenshowet«, der med en sms-afstemning fastslog, at blot 37 pct. af seerne mente, at det er okay at en tidligere dømt kommer i Folketinget. Der blev ikke talt meget politik.

Pressen har afgjort, hvad der bliver Riskærs egentlige udfordring under valget: Troværdighed, ikke i form af Søren Pinds udmelding om, at Riskær skal forkastes på et moralsk grundlag, men i form af befolkningens tillid til, hvorvidt Riskær vil være i stand til at gøre det, han siger.

Dog var debatten også præget af en vis grad af dobbeltmoral, da journalisterne gennem deres spørgsmål samt læser- og seerhenvendelser, fandt de eksisterende politikere meget moralske. Dette er i dyb kontrast til virkeligheden i Politikens mere korrekte artikel »Tilliden til politikerne er historisk lav...« fra 2017. Opgøret med levebrødspolitikeren skulle såmænd nok være kommet en dag, med eller uden Riskær.

Mikkel Skipper, Ballerup

Opgør med fredning

Det går i stigende grad op for mig, at vi faktisk har for mange uansvarlige politikere på Christiansborg og Københavns Rådhus.

Tænk, at der er et flertal i Folketinget der vil ophæve 100 års fredningspraksis.

Københavns Kommune har bedt Folketinget om at ophæve fredninger ved lov. Der skal bruges flere penge til Metro. Naturfredninger skal ophæves, så der kommer flere penge til rædselsbygninger i skønne omgivelser i København.

Man hører ellers, at det går så godt i Danmark - økonomien er i top - men hele tiden skal der spares på kulturen, naturen og meget meget mere. Sørgeligt.

Inge Suhr, Frederiksberg

Skat, arbejdsudbud og usikkerhed

Spændende kommentar i Berlingske 18. februar fra formandskabet i De Økonomiske Råd.

Der er sat fokus på en række forhold omkring skattens forskellige påvirkninger. Men mon ikke det er ret væsentligt, at »Skatterne finansierer de offentlige udgifter, bidrager til at udjævne indkomstforskelle og kan designes på en måde, så de gavner miljø, klima og folkesundhed«?

At den største del af spaltepladsen så handler om, hvorvidt og i hvilket omfang mindre skat kan bidrage til mere arbejdsudbud, er noget andet og reelt mindre væsentligt. I øvrigt er det med arbejdsudbud forbundet med usikkerhed forstås. En usikkerhed, der sjældent kommer til udtryk, når emnet er til debat.

Og datagrundlaget forekommer vel også noget »tåget«. Det kunne således være interessant, hvis det stod mere klart, hvad det egentlig er for undersøgelser og analyser, der er tale om. F.eks. hvor gamle er de?

Hvor omfattende er de? Hvilke persongrupper er der tale om, herunder evt. opdeling efter indkomstniveau – lav, mellem og høj?

Her kan formandskabet måske bidrage?

Poul Erik Buskbjerg Poulsen, Frederikssund

Bevar Amager Hospital

Akutklinikken på Amager Hospital er truet af lukning, og måske hele hospitalet. Det vil sige, at så skal borgere fra Amager hele vejen til Hvidovre eller Glostrup. Det er ikke i orden da der bor så mange mennesker på Amager og der flytter mange nye til. Med alle de mennesker er det ren logik, at der er brug for et nærhospital på Amager med en akutklinik.

Rune Olsen, Kastrup

Uforudsigelig udnyttelse af data.

Først en stor tak til Flemming Rose for hans altid interessante og skarpe artikler, således også Opinion om datakontrol bragt 20. februar. Heri rejses spørgsmålet om, hvem der ejer data. Må jeg dog minde om, at data i sig selv er bedrøveligt kedsommelige og uinteressante? Det samme gælder derimod ikke den viden, som dannes ud fra data, og slet ikke om ejendomsretten til udnyttelse af samme viden, herunder udsagn om individets fremtidige adfærd.

Flemming Rose trøster sig med, at mennesket er et uforudsigeligt fornuftsvæsen, som vil forstå at gøre algoritmers udsagn om fremtidig adfærd til skamme. Var det bare så vel. Der er risiko for, at enhver uforudsigelig ændring i ens adfærd i stedet vil blive opfattet som afvigende og dermed grundlag for undersøgelse.

Thomas B. Ibsen, Holte