Niels Lund langer i sit indlæg (01.04) om retskrivning og korrektur ud efter Sprognævnet fordi han af sine korrekturlæsere har fået rettet ordene Sven til Svend og faderen til faren. Han mener at formen faren vil få konsekvenser for flertalsbøjning og afledning af ordet således at man ifølge Retskrivningsordbogen ikke vil kunne bruge formerne fædre og faderlig, men i stedet skal bruge fare/farer og farlig. Og så vil sammensætningen fædreland mangle fader at tage udgangspunkt i.

Vi kan oplyse Niels Lund om at der må foreligge en misforståelse fra hans side, og at der ikke er grund til bekymring.

Ifølge Retskrivningsordbogen er både formerne far/faren og fader/faderen korrekte – og det har de faktisk været i 60 år – flertalsformerne er stadig fædre og fædrene. Der vil altså fortsat kun kunne stå fædre og ikke farer på kanten af fodboldfeltet for at heppe på deres poder, og der er ingen tegn på at de afledte former er under forandring, så det hedder stadig faderlig – og fædreland. Det fremgår tydeligt af opslag på de pågældende ord i Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

far (el. fader) sb., -en, fædre, fædrene

fader (el. far) sb., -en, fædre, fædrene; om Gud: Faderen; Faderen, Sønnen og Helligånden

fædreland sb., -et, -e, -ene, i sms. fædrelands-, fx fædrelandskærlighed

faderlig adj., -t, -e; et faderligt råd

Hvad angår navnene Sven eller Svend, har Sprognævnet intet med disse at gøre. Der står derfor ingen personnavne i Retskrivningsordbogen. Stavning af personnavne og i det hele taget hvilke navne der må bruges, hører under Social- og Indenrigsministeriet. Dog kan man i Retskrivningsordbogen slå egennavne og dermed også enkelte personnavne op i det omfang de også forekommer som almindelige ord eller indgår i faste vendinger som fx for søren, en jens (spøgende om dansk soldat) eller en metusalem (en olding).

Vi kan i øvrigt anbefale at både korrekturlæsere og skribenter kontakter Sprognævnet inden de farer i blækhuset, så vi kan undgå at der udbredes fejlagtig information om nævnets virke.