Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rejser til 38.000 kr.? Gode studieture behøver ikke at være dyre

Katrine Fischer går i 2.g på Lyngby Handelsgymnasium. Hun bruger 38.000 kroner på en studietur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Undervisningsministeren ønsker at sætte et loft over egenbetalingen til gymnasiernes studieture. Alle elever skal kunne være med, og før i tiden, f.eks. da jeg gik i gymnasiet, var det sådan, at det ikke kostede eleverne en krone at komme på studietur. Men vi havde et fantastisk udbytte af vores tur.

I Berlingske skriver Katrine Fischer, at hun gerne giver 38.000 kroner for en studietur. Ak, ja, så fik vi at vide, at nogle har flere penge end andre. Men det afgørende må vel være, hvad eleverne får ud af en studietur. Der skulle jo gerne være et væsentligt fagligt og dannelsesmæssigt udbytte af en sådan tur, og der er næppe nogen entydig sammenhæng mellem det faglige udbytte og rejsens pris.

Det kan da være udmærket for en gymnasieelev at se Australien eller Kina, men hvor mange gymnasieelever har set, hvordan man syder salt på Læsø? Næppe mange. Men saltsydning har ellers stor historisk og økologisk betydning. Her er noget, som giver både lærdom og indsigt.

Man kunne også tage en tur til Gotland og studere en væsentlig del af danmarkshistorien. Hvorfor skulle Valdemar Atterdag erobre Gotland i 1361? Jeg er sikker på, at Katrine Fischer vil synes, at det er interessant at vide noget om dette.

Eller hvad med en (ikke dyr) tur til Dublin og komme ud på Broom Bridge, hvor Hamilton opdagede kvaternionerne 16. oktober 1843? Dette ville være en vigtig del af den matematiske dannelse, man kunne få styrket her.

Lignende eksempler, som ikke koster en formue, er der masser af. Og det er dannelsen, der er så vigtig for eleverne. Derfor er det tydeligt, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem udbytte af en studietur og turens pris. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Østergaard og Den store stat

Sjældent har man læst en mere skarp analyse end den af Bent Winther i Berlingske 8. januar. Mere stat, en større stat, mere regulering, flere indgreb i den personlige frihed er den nye kurs, som Mette Frederiksen har sat. Man spørger sig selv, hvornår dette går op også for den liberale Morten Østergård (R) og hans parti? Hvornår indser han, at det er Den store stat og ikke ret meget andet som de Radikale i dag udgør støtteparti for? Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Uigenkendelige tal

Berlingske refererer 3. januar til tal, som Hjarn von Zernichow Borberg har beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at antallet af personer med udenlandsk baggrund er markant større end hidtil antaget. De tal kan Danmarks Statistik ikke genkende.

I artiklen forklares det, at knap 400.000 personer med dansk oprindelse, har delvis oprindelse i udlandet, idet én af deres forældre er udenlandsfødt. Det er korrekt, at personer med dansk oprindelse efter Danmarks Statistiks definitioner godt kan have én forælder, der er født i udlandet. Det er imidlertid ikke korrekt, at der i alt er knap 400.000 personer med dansk oprindelse, der har én forælder, som er født i udlandet. Derimod er der 284.000 personer med dansk oprindelse, der har én udenlandsfødt forælder. Heraf har 106.500 personer én forælder, der er født i et ikke-vestligt land, mens 177.500 personer har én forælder, der er født i et vestligt land.

Disse personer indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelser over indvandrere og efterkommere, idet de alle har én forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger. I Danmarks Statistiks klassificering af herkomst er det nemlig sådan, at hvis én af forældrene både er født i Danmark og er dansk statsborger, klassificeres personen som af dansk oprindelse – uanset hvor personen selv eller den anden forælder måtte være født. Jens Bjerre, specialkonsulent, Danmarks Statistik

Luftforurening i København

Vi hører nu fra Rådhuset, at de er vågnet op når det gælder luftforureningens værste synder, nemlig brændeovne, som udgør den samme forurening som alle byens biler. Det har Rådhuset været vidende om i ganske mange år og for ti år siden talte man ret offensivt om det i medierne – men intet er sket.

Lad os nu få lukket den del af forureningen, som godt nok er med til »hygge«, men for de flestes vedkommende ikke længere er andet, da de fleste har fået fjernvarme og andre varmekilder.

Ligeledes kunne kommunen meget passende lade være med at sidde på hænderne ift. krydstogtskibene, hvor man i årtier har talt om samme problem med udledning og støj – de landstrømsanlæg, der skal til, kan laves nu, og så er den del også løst – men det lader til at kommunen har berøringsangst. Hvis forurening er så vigtigt et emne for politikerne, bør de naturligvis gøre noget og ikke lade endnu et årti gå før der sker noget. Henrik Busch, København K