Det er de færreste mennesker, der ved, hvad de fem helt identiske regioner laver, bortset fra skandalesagerne om huller i lægedækningen i udkantsområderne og svigt af alvorligt syge mennesker, der må se de såkaldte behandlingsgarantier som varm luft.
Heldigvis er der også mange gode historier. Om tusindvis af patienter, der oplever førsteklasses behandling og helbredelse, hvilket vidner om sundhedspersonalets dygtighed og engagement.
Den nedsatte Sundhedsstrukturkommission har peget på ændringer i regionernes antal og organisation. Der er helt klart et stærkt behov for at regulere regionerne, der blev oprettet den 1. januar 2007 i forbindelse med de 13 amters nedlæggelse og som en del af Strukturreformen.
De fem regioner er folkevalgte administrative enheder, hvis hovedopgaver er sundhedsvæsenet, regional udvikling såsom natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter, jordforurening, forureningssager på land, råstofkortlægning og -planlægning, drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet og oprettelse af trafikselskab for regionen.
Vi skal have flest muligt sundhedskroner ud i den »spidse ende« og ikke lade millionerne forbløde i et forvaltningsregime, hvor der stort set ikke er plads til andet end rigtig mange og meget højtuddannede og højtlønnede mennesker.
Danmark er geografisk alt for lille til at have fem kæmpe regionshovedkvarterer med hver op til 2.800 ansatte. Hertil kommer over 100.000 ansatte inden for sundhedsområdet.
Én regionslignende struktur i Vest- og én i Østdanmark kunne være et oplagt mål. Den geografiske spredning i landsdelen kan fastholdes, ved at regionernes fagområder »fordeles« med for eksempel det somatiske (fysiske sygdomme) sygehusområde samlet i et tidligere regionsområde, psykiatrien i et andet, den regionale udvikling i et tredje osv.
Herved effektiviseres områderne, og medarbejdernes kompetencer anvendes optimalt. Der sikres også en ens og retfærdig behandling af borgere og forvaltningssager.
Sidst, men ikke mindst slankes den enorme og ekstremt dyre offentlige forvaltning. Herefter kan dygtige og overflødige medarbejdere finde plads i et erhvervsliv, der netop efterspørger de kompetencer, der har »hobet sig op« i regionerne.
Karsten Byrgesen, regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia (løsgænger)