Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regionerne forsøger at proppe twist i Titanic efter at det er sejlet på isbjerget

Hvordan kan sundhedsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed sidde og være vidende om, at de to sjællandske regioner har et journalsystem som de ikke kan styre? spørger psykolog Flemming Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Fejl i Sundhedsplatformen

Siden opgraderingen af Sundhedsplatformen har der eksisteret en fejl, så et præparat kan komme til at stå to gange. Med deraf følgende risiko for at patienten faktisk får dobbelt dosis. Fejlen har eksisteret siden begyndelsen af februar, og man har stadigvæk ikke kunnet identificere, hvordan den opstår! Når det sker, skal man i gang med at lave en rettelse, som skal testes. Det kan have lange udsigter.

Er det så det eneste problem med medicineringsmodulet? Desværre nej. Der er flere, og der dukker løbende nye op.

Hvordan kan sundhedsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed sidde og være vidende om, at de to sjællandske regioner har et journalsystem som de ikke kan styre – trods en uhyrligt stor allokation af ressourcer?

Og hvor længe kan Socialdemokratiet på landsplan være vidende om at dets kammerater i regionerne krampagtigt forsøger at proppe twist i Titanic efter at det er sejlet på isbjerget?

Flemming Rasmussen, psykolog, Region Sjællands psykiatri

Indsamlingsmetoder

Tak til Ulla Dahlerup for hendes kritik af Røde Kors i Berlingske side 30 17. april. Selv har jeg aldrig modtaget SMSer fra Røde Kors, for endnu kan det ikke lade sig gøre til en fastnettelefon - heldigvis, men jeg oplever følgende, som irriterer mig grænseløst.

Op mod jul modtager jeg julebreve med girokort fra forskellige organisationer, og jeg sender som en lille julehilsen et beløb af sted via min Postgiro - fint nok. Men straks efter jul modtager jeg jammerbreve med girokort med mit navn på fra de selvsamme organisationer, som jeg kort forinden har betænkt med et beløb, og sådan fortsætter jammeren om dette og hint via girokort.

Jeg bliver faktisk sur, og jeg må jo indse at mine indsendte julebeløb bliver brugt til at sende mig breve med kraftig opfordring til at punge ud igen og igen, og jeg reflekterer slet ikke på girokort, hvor et beløb er fremhævet som det, organisationen finder rimeligt, at jeg skal give. Sådanne girokort arkiveres lodret, skulle jeg hilse og sige.

Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Vesteuropas fredsprojekt?

Opstod det europæiske samarbejde for snart 70 år siden som et fredsprojekt? Både mange vælgere og tidligere toneangivende politikere, som f.eks. Uffe Ellemann-Jensen, giver ofte udtryk for denne opfattelse. Men kan det virkelig være historisk korrekt? Var det virkelig de pacifistiske bevægelser, der for 70 år siden i afgørende grad påvirkede Vesteuropas politikere?

I over 30 år har jeg forholdt mig kritisk til denne for nogle måske opløftende fredsteori.

Læser man om europæisk historie i de 500 år indtil 1950 var den røde tråd ikke fred, men magtbalance.

Ingen stormagt skulle beherske Europa. Blev et land for truende sluttede de andre sig sammen. En række herredømmeforsøg mislykkedes derfor.

Det er svært at forstå, hvorfor magtbalancesystemet ikke skulle have været det afgørende, også efter krigen. Der var sket en stor forskydning. Det russiske imperium – Sovjetunionen – var blevet en dominerende magt i det kontinentale Europa.

Det er meget nærliggende at opfatte det russiske imperiums sejr i krigen som den egentlige årsag til det vesteuropæiske samarbejdes opståen. For Vesteuropa måtte opgaven have været at skabe en blok, der kunne holde stand mod Sovjetunionen. Og muligvis vinde det tabte tilbage. Det var altså noget helt andet end et fredsprojekt. Det er både fordummende og svært at forstå, at fredsteorien er blevet den næsten altdominerende fortælling.

Søren Smedegaard Olesen, Ulfborg

Misbrug af ytringsfrihed

Det eneste, Danmark i dag lader til at holde helligt, er vores ytringsfrihed, som vi bruger til at vise alle andre, at intet må være helligt. For år tilbage så jeg dette citat på en toiletvæg:

»For at værne om ytringsfriheden råber jeg røvhul efter min nabo!«

Er det virkelig det bedste, vi her i landet kan bruge ytringsfriheden til?

Elisabeth Houe Hansen, København

Historiske bygninger

Danske Beredskaber med flere reagerer på branden i Notre Dame med krav om bedre dansk sikring af historiske bygninger. Der nævnes nogle få tilfælde i Danmark og de er alle brandærgerlige.

Vi har 300.000 bevaringsværdige og 9.000 fredede bygninger i Danmark. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for lovens overholdelse. EUs Interreg-program, Realdania og andre private fonde støtter i stor udstrækning private slotte og herregårdes bevarelse. Derimod lød der ikke mange støttekrav i sommer, da tørken gav land- og skovbrug stor misvækst. Vi skal bevare vore historiske bygninger, men vi skal også sikre de bestående bygningers nytteværdier, der skaber penge.

Hans Kloster, Frederiksberg