Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regeringens såkaldte hjælpepakke er blændværk og makværk

Regeringen bør nedsætte elafgiften til minimum, mener Knud Riedel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens forslag til en såkaldt »hjælpepakke« til at klare betaling af elregningen i den kommende vinter er blændværk uden lige.

Forbrugerne tilbydes mulighed for at fordele elregningen over fire-fem år mod rentetillæg, men det bliver regningen jo ikke mindre af!  Det er blot at udskyde pinen – det luner måske lige nu, ligesom når man tisser i bukserne.

En virkelig hjælp ville i stedet være at nedsætte elafgiften til minimum, så ville kwh-prisen falde 95 øre på stedet. Også momsen kunne nedsættes uden større administrativt besvær. Med de stigende elpriser tjener staten fedt på momsen.

I stedet vil man hellere låne forbrugerne op til 45 milliarder kroner, som skal forvaltes af elselskaberne fordelt på millioner af konti med rentetillæg Det skal nok give arbejde til nogle tusinde kolde hænder i SKAT og på elselskabernes kontorer og koste samfundet et astronomisk beløb, der bedre kunne bruges til en nedsættelse af elafgiften, der ville komme alle til hjælp her og nu.

Dette land drukner i administrativt kaos og kafkask bureaukrati. Man vedtager lov på lov med hovedet under armen – vi må stoppe dette makværk.

Knud Riedel, Skodsborg

Letbanen er dårlig for Odense

Onsdag var Odense Letbane involveret i ikke mindre end et trafikuheld og to tognedbrud, som medførte, at Letbanen kørte med store uregelmæssigheder.

Dette med stor géne for de rejsende. Endnu mere besværligt end det er i forvejen, med de dårlige, tidsmæssigt forringede og nedlagte busforbindelser, som har haft til formål at tvinge folk over i en uduelig letbane.

Højttalerinformationerne på stationerne har også formået at være ramt af tekniske problemer. Så lad den blive omdøbt til Sværbanen i stedet.

Jeg »gratulerer« endnu engang med dette socialdemokratiske prestige- og katastrofeprojekt.

Britt Drost, Odense (medlem af Nye Borgerlige)

Sørgeligt

Jeg sidder med en sørgelig fornemmelse efter at have læst avisen. Det var svært at se den store forskel på artiklerne, der omhandler Danmark, og artiklerne, der omhandler autoritære regimer, som vi ikke normalt sammenligner os med.

Jeg nævner i flæng FE-sagen og Dukkesagen i dag, hvem ved, hvad der kommer i morgen. Intet overrasker efterhånden.

Erik Svanberg, Charlottenlund

Lovmøllen

Sigge Winther Nielsen, der blandt andet er tidligere vært på »Deadline« på DR 2, har skrevet bogen »Entreprenørstaten«, hvor han blandt andet giver mange gode forklaringer på den »strøm af sjuskede og umulige lovforslag«, der i bedste fald ikke bliver til noget, og i værste fald bliver til en pestilens for samfundet, fordi de herskende politikere sjusker og japper det ene lovforslag efter det andet igennem med en hastighed, der ikke levner tid til et ordentligt og gennembearbejdet lovprojekt.

Af samme grund har embedsværket mere end almindelig svært ved føre politikernes ønsker ud i livet. Og netop dette lovsjuskeri er noget, der har kendetegnet Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske etpartiregering, hvor al kritik prompte bliver afvist og fakta fornægtet.

Og her på det sidste er det, som om Mette Frederiksen og regeringen har speedet vildt op for strømmen af mere eller mindre »sindssyge« forslag, der mere er til benefice for et genvalg end for at gøre gavn for samfundet.

Ikke mindst det nylige forslag om at forlænge befolkningens økonomiske trængsler i stedet for at afhjælpe dem.

Hvor længe vil befolkningen finde sig i at være statister i et enevældigt cirkus, hvor vi helt uhørt er vidne til en valgkamp, uden at der er udskrevet valg? Det får vi først svar på EFTER et valg.

René Liep, Kongens Lyngby

Varmeafgifter

I forbindelse med vore varme/elafgifter lyder det hyklerisk, at statsministeren IKKE vil gøre noget her og nu for at hjælpe befolkningen

Cirka 41 procent af en elregning er elafgift og moms.

Nu vil I idømme energiselskaber en ekstra skat på overnaturlige fortjenester. Hvad med Staten selv?

I tjener jo kassen på denne ulykkelige situation, hvor folk risikerer at gå fra hus og hjem og erhvervsdrivende må gå konkurs.

Hvorfor ændrer I ikke afgifterne til status for 1. januar 2021?

Det burde kunne gøres hurtigt og IKKE med det tempo, I har brugt på checken på 6.000 kroner, som i den grad også er behæftet med fejl.

Er det i virkeligheden et ønske fra statsministeren for selv at kunne beholde pengene for i stedet at købe røde vælgere i forbindelse med et kommende valg.

Tja …

Haagen Riis, Holte

Besparelser på ungdomsuddannelser

Nu vil regeringen igen spare på ungdomsuddannelserne. Man kalder denne gang sin trojanske hest for »reklamepenge«. I Bjarne Corydons ministertid kaldte man den for »normalisering« og »asfaltering, mens man kører«.

Man bør som læser (og måske som forælder eller bedsteforældre til unge mennesker under uddannelse) vide, at ungdomsuddannelserne ikke har øremærket reklamepenge. Al reklame går fra kerneydelsen, så hvis regeringen virkelig var interesseret i at stoppe reklamer for uddannelsesstederne og fokusere på kerneydelsen (uddannelse), så kunne man indføre et reklameforbud – i stedet for en besparelse, som altså overhovedet ikke kommer til at spare på andet end netop selve kerneydelsen.

Man bør også vide, at man på Christiansborg har indført selveje på gymnasierne, og man bør måske erindre, at også navnkundige Bjarne Corydon besang »konkurrencestaten«.

Socialdemokraterne må altså gribe i egen barm her op til valget – også når det kommer til uddannelsessektoren. Ja, hun har nok at tænke på, hende Mette Frederiksen … Og jeg gad vide, om statsministeren (som bekendt »børnenes« statsminister) ikke stadig finder det tudetosset at spare på uddannelse?

Michael Pedersen, Vejen

Mon de ved det?

For nylig annoncerede regeringscheferne fra alle Østersølandene undtagen Rusland en storstilet plan for opførelse af havvindmøller. Vi får at vide, at kapaciteten er så og så stor og svarer til, at så og så mange husstande kan forsynes med grøn strøm.

Som bekendt varierer elproduktionen fra vindmøller med vinden. Vi får ikke at vide, hvor strømmen til husstandene skal komme fra, når det blæser for lidt.

I et elsystem med vindmøller skal man have tilgang til kraftværker, som kan kompensere for den manglende strøm, når det blæser for lidt. Det får Danmark i dag hovedsageligt ved at benytte elmarkedet til at købe strøm i vore nabolande.

Fleksibelt elforbrug rækker ikke til at kompensere for variationen i vindmøllernes elproduktion. Strøm er et forbrugsgode, som husstandene gerne sparer på og køber billigt, men den skal i øvrigt være der, når der er brug for den.

Det er ikke realistisk at forestille sig dagens elsystem med vindmøller uden kompenserende kraftværkskapacitet inden- eller udenlands. Tilsvarende gælder for solcelleanlæg.

Den aktuelle energikrise har også ramt vore nabolande. Det kniber med kraftværkskapaciteten. Dansk køb af manglende strøm kan blive vanskelig i den kommende vinter!

Ole Jan Olesen, Ballerup