Digital vækst, digitale løsninger, digitale virksomhedsrejser, digital konkurrence, digitale klageformularer, digital infrastruktur, digital velfærd, digitalt forbrug, digital administration, digitale læremidler, digitale ressourcer, digitalt infektionsberedskab og digital hverdag. Der er fokus på digitalisering mange steder i den nye finanslov. Men hvad vil regeringen gøre for at sikre, at danskerne har de nødvendige digitale kompetencer?

Finanslovsudspillet kan let læses som om, at regeringen vil bruge den digitale omstilling til at styrke velfærds-Danmark. Når man nærlæser og dykker ned i tallene, efterlades man med et noget andet indtryk. For i regeringens Danmark anno 2021 er der åbenbart ikke længere behov for at styrke danskernes digitale kompetencer.

Selvom meget kan hentes ved digitalisering, ligger muligheden ikke lige for for mennesker, der aldrig har beskæftiget sig med digitalisering til hverdag. Ønsker vi at hjælpe danskerne, bør vi derfor understøtte udviklingen af digitale kompetencer i langt højere grad.

I finanslovsudspillet står der, at Sundheds- og Ældreministeriet har afsat 0 kr. til opkvalificering af de digitale kompetencer. Det samme gælder for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der budgetteres ikke længere på denne post.

Også danske virksomheder skal jævnfør et utal af statslige strategier være blandt de førende til at skabe vækst via digitalisering. Målsætningen er ambitiøs. Og rigtig. Men hvilke typer af virksomheder skal holde for? Og hvilke kompetencer skal de bygge og bygges på?

Rygraden i dansk økonomi er mindre virksomheder. Frisører, murere, smede, plakatmagere og lignende. Erhvervsdrivende som er afhængige af at få noget fra hånden og levere et produkt, de kan modtage betaling for. Det er i deres kerneforretning, at de investerer deres tid - ikke i ekstra administrativt arbejde. Så hvordan vil regeringen løfte kompetencerne, så det bliver muligt at overskue mulighederne?

For dem, som har mulighed for at afsætte tid til at overskue erhvervsstyrelsens systemer, kan der være hjælp at hente. Det tjener regeringen til ære. Men også her skydes bolden skævt, for hvis ansøgerpuljen ikke har kompetencerne til at kunne se, hvor problemet er, hvordan skulle de så kunne genkende løsningen?

Finanslovsudspillet er fyldt med digitale drømme, men på bundlinjen er de digitale kompetencer sendt på slankekur. Flere penge følger i hvert fald ikke med, og danskerne efterlades på den digitale perron.

Stefan Roy Frederiksen, medlem af Dansk ITs udvalg for digitale kompetencer, og Rasmus Hammer-Jakobsen, politisk konsulent, Dansk IT