Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil spurgte i Berlingske 26. juni, om Søren Pind og jeg mener, at det er en straf at gå i gymnasium med pædagogen og metalarbejderens barn. Eftersom intet menneske nogensinde har givet udtryk for det synspunkt, kan undervisningsministeren være helt tryg ved, at dette alene er et stråmandssynspunkt, som hun selv opfinder, fordi hun mangler argumenter imod den kritik, som rent faktisk eksisterer.
Den går ud på, at hun og det røde og magenta flertal nu vil tvinge gymnasieelever i blandt andet hovedstadsområdet til at gå i skole op til 60 minutters transport fra deres bopæl og venner på skoler, som de ikke ønsker at gå på. Jeg ville ikke have lyst til det og ønsker det ikke for min søn, når han når gymnasiealderen. For det gør både skolegangen og det sociale liv, som er så vigtigt i gymnasiet, meget sværere.
De unge spændes for regeringens vogn. Nu skal de betale prisen og bruges til at løse de integrationsproblemer, som Socialdemokratiet og venstrefløjen er skyld i, fordi de i så mange år har ført en hovedløs indvandringspolitik, som har gjort dele af Danmark til indvandrerområder med dårlige skoler. Selvom vi gerne vil hjælpe med at afbøde skaderne fra denne katastrofe, er der grænser for, hvor grimt vi vil være med til at behandle de unge.
I eksempelvis Gentofte viste regeringens egne tal fra forhandlingerne, at op til hver ottende gymnasieelev fremover skal tvinges i skole mindst 40 minutters transport fra sin bopæl. Regeringen benægter, at beregningen stadig holder efter, at aftalen undervejs blev justeret. Men regeringen har samtidig også nægtet at lave en ny beregning til os. Så måske bliver det endnu værre? Ellers kunne regeringen jo bare lægge tallene på bordet.
Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at jeg skylder at give et bud på, hvordan vi så løser fordelingen af danske og indvandrerelever på gymnasierne. Vi konservative har nogle bud. Blandt andet så vi meget gerne flere pladser på de populære ’hvide’ gymnasier. Men det fungerer ikke sådan, at vi skal acceptere regeringens autoritære løsning, fordi vi ikke selv har en løsning, der kan løse integrationsproblemerne i Danmark.
Vi forbeholder os ret til at afvise komplet urimelige løsninger, selvom vi ikke selv har perfekte og nemme løsninger. Målet helliger ikke midlet, og medicinen må aldrig være værre end sygdommen. Regeringen er på vej til at ødelægge rigtig mange unges skolegang, og det vil vi naturligvis ikke være med til.
Rasmus Jarlov, folketingsmedlem (K)
