Ramadanmiddagen er noget af det mest danske, der findes


Forleden valgte en række imamer og fremtrædende muslimske stemmer at blive væk fra Brobyggernes ramadanmiddag i Tingbjerg.
Alene fordi overrabbiner Jair Melchior ville sidde med om bordet, måtte man forstå.
Ramadanmiddagen var stablet på benene i dialogens ånd. Den skulle bygge bro og samle muslimer, kristne og jøder – på tværs af forskelle og uenigheder. I troen på, at det gør en forskel at mødes på tværs af religioner og dele et måltid.
I mine øjne valgte imamerne dermed en forkert tilgang til uenighed.
For i Danmark skal man kunne mødes med mennesker, som man er uenig med. Sidde ved samme bord. Dele et måltid. Drikke kaffe af samme termokande.
Det hører med til, hvad det vil sige at være en del af det danske fællesskab.
At repræsentanter fra forskellige verdensreligioner mødes og taler sammen, burde jo ikke være kontroversielt her i Danmark.
I mine øjne er Özlem Cekics ramadanmiddag derfor noget af det mest danske, der findes. Fordi det at mødes over et måltid med mennesker, som tænker anderledes end os selv, det er ret dansk.
Og det bør man ikke melde afbud til.
Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune
Jeg er ikke landmand og vil gerne mindske CO₂-udledningen, så hvis det kan ske ved hjælp af en CO₂-afgift, så lad den blive indført.
Men som det er påpeget af landbrugsorganisationer, er Danmark det eneste land, der vil indføre afgiften. Altså også eneste land i EU. Da der jo er fri varebevægelighed i EU, er der dermed fri import til Danmark af ikkeafgiftsramte landbrugsvarer fra alle andre EU-lande.
Derfor må en dansk CO₂-afgift være konkurrenceforvridende og i strid med EUs konkurrencelovgivning. Så landbruget bør da overveje at køre en sag om dette ved EU-domstolen?
Jens Dam, Vedbæk
Hvis Danmark vil være et land, der udvikler mange opfindelser, så skal der være flere steder, hvor også den ikkeakademiske opfinder kan få hjælp og inspiration. Om så man er håndværker, landmand, ufaglært, erhvervsuddannet, et ungt eller et ældre menneske.
I 2007 ville jeg gerne være opfinder og fandt en del af hjælpen hos Opfinderrådgivningen og Patent- og Varemærkestyrelsen. Men som gammel håndværker, der kalder en spade for en spade, forstod jeg ikke det akademiske sprogbrug til fulde.
Derfor er mit gæt, at vi i Danmark mister rigtig mange gode opfindelser på det grundlag. Utallige er de gange, hvor jeg på tætteste hold har set andre håndværkere ude på byggepladserne opfinde løsninger og finde på nye ideer til at løse alle slags udfordringer. Dem, som i de gamle samfund gik under betegnelsen »Ole Opfindere«, hvor de løste stort og småt med deres Storm P.-opfindelser.
Helle Bonne Stylow, opfinder, bygningsmaler, Brande
Uhyggen breder sig i kongeriget Danmark. Danmarks forvandling til det dystopiske samfund beskrevet i Aldous Huxleys roman »Fagre nye verden« fra 1932 nærmer sig med hastige skridt. Tidligere justitsminister Nick Hækkerups orwellske påstand i 2019 om, at »med overvågning stiger friheden«, markerer et vendepunkt.
Steven Spielbergs film »Minority Report« fra 2002 handler om et fremtidigt samfund, hvor politiet tilbageholder borgere for forbrydelser, man regner med, at de vil begå. I december 2021 tog Folketinget et afgørende skridt mod udvikling af dette samfund ved enigt at vedtage lovforslag L 73. L 73 giver Skatteforvaltningen udvidet adgang til at foretage registersamkøring ved udvikling af forvaltningens it-systemer.
Som både Peter Kofod og Amalie Lyhne har kritiseret, har Skatteforvaltningen ved brug af kunstig intelligens udviklet et system, hvor borgere i en såkaldt »risikoscoring« identificeres som potentielle svindlere. Posthusskandalen i Storbritannien, hvor flere hundrede medarbejdere blev dømt for tyveri på grund af et fejlagtigt it-system, og anvendelsen af ai til at udpege bombemål i Gaza illustrerer faren.
I Danmark har man nu brug for flere politikere, der vågner op og forstår, hvad de er i gang med.
Robert Ellis, Birkerød