Racistiske motiver
Mira Skadegårds kommentar er et prima eksempel på den politiske korrektheds hysteriske offerkultur. Den konstante woke søgen efter hver eneste mikro- og makroagression, der krænker ethvert individs subjektive følelser må findes og udslettes, uanset hvor stupide eksemplerne måtte være.
Sidste år triumferede således det socialdemokratiske byrådsmedlem, Lisbeth Lauritsen, ved at få ændret betegnelsen »hudfarvede perle« til »mat rosa« hos perleproducenten Hama. Hvilken sejr!
Tidligere i år lykkedes det forfatteren Anna Grue at få fjernet Danish Crowns mindesten for pølsevognenes 100 års jubilæum, da den lignede de såkaldte snublesten, der er mindesmærker for nazismens jødiske ofre. Sådan, Grue!
Seneste afgørende slag er Skadegårds indlæg, der reelt fraråder alle børnekostumer til halloween og fester, hvor få diskriminerende markører som »race«, etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, seksualitet, social baggrund, tro, religion med mere« udelukker kostumet. Perfekt vejledning!
Sidebemærkninger er, at både Hama og Danish Crown undskyldte deres velmente, men »utilgivelige« gerninger uden held, ligesom børn selvfølgelig kun vælger kostumer ud fra racistiske motiver og ikke, fordi de beundrer og hylder deres helte. Søren Søby Jørgensen, Fredericia
Tillykke til Fanø
Op til det kommende regions- og kommunalvalg er det ikke tilladt på Fanø at opsætte valgplakater. Det har i de seneste mange år været en aftale. Man kan kun rose Fanø for det initiativ, som alle kommuner burde følge. Alle politikere er jo så miljøbevidste, men når det kommer til ressourcespildet ved fremstillingen af valgplakater, glemmer de alt om belastning af miljøet. Niels Walløe, København
Lige vilkår til en studieplads
Der tales og skrives så meget om kønnenes fordeling i toppen af erhvervslivet og i bestyrelser, og mange mener, at vi bør indføre kønskvoter for kvinder. Jeg vil foreslå, at vi også kigger på kønnenes fordeling på universiteterne. Her har kvinderne domineret studiepladserne i over 20 år, og det er på tide at sikre lige vilkår til en højere uddannelse og dermed at flere unge mænd optages.
Vores uddannelsessystem er domineret af kvinder og tilgodeser pigerne, som i grundskolen og i det almene gymnasiet generelt får højere karakter. Det er ikke i sig selv et problem, at pigerne klarer sig godt, men det er et problem, at vi tillader denne skævvridning mellem kønnene i uddannelsessystemet. Når vi nu er i gang med at indføre kønskvoter, så kan vi jo ligeså godt gøre det ordentligt og sikre lige vilkår til en studieplads på universitetet. Rikke B. Petersen, Hørsholm
Danmark, mit ødeland
Tænk, hvis de 19 milliarder kroner, som minkskandalen har kostet, plus de mange millioner, som granskningskommissionen og en efterhånden uundgåelig rigsretssag kommer til at koste, i stedet var blevet brugt på opgradering af plejehjemsforholdene og ordentlige forhold på sygehusene.
Kan vi virkelig stiltiende acceptere, at regeringen på den måde har ødslet vore penge væk og samtidig har nedlagt et erhverv, som hvert år bidrog ganske betydeligt til statskassen?
Måske er tiden inde til, at vi skatteydere forener os og møder op på slotspladsen med bannere, buh-råb og kampsange. Anna Dawids, København
De psykisk syge taber i krydsfeltet mellem region og kommuner
Patienterne og deres pårørende er kastebold mellem regionale og kommunale ansvarsområder, og det skal laves om. Et område, som relativt let kan løses er flytning af misbrugsbehandling fra kommune til region for patienter med psykisk sygdom. I Region Hovedstaden er det besluttet, at dette skal være et mål, og efter valget må forhandlingerne mellem Region Hovedstaden og kommunerne derfor intensiveres.
Er du psykisk syg, så er det regionen, der skal behandle dig, men meget af din hverdag foregår i kommunalt regi. Psykiaterne er i regionen, men den daglige hjælp er i kommunerne. Institutionerne er i regionen, og boliganvisninger er i kommunerne. Medicinudskrivningen er hos egen læge eller i psykiatrien (regionen), mens beskæftigelsesindsatsen er hos kommunen.
Og så kan du ellers piske frem og tilbage mellem kommune og region – og hvis man er psykisk udsat, så kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at det er tæt på en umulig opgave. Også for de pårørende. Derfor skal kommunerne have ansat medarbejdere, der skal styrke et koordinerende samarbejde mellem regionen og kommunen.
De psykisk syge skal ikke falde ned mellem to stole, men opleve en sammenhængende og effektiv hjælp. Amalie Pilgaard Grammelstorff (K) og Jacob Rosenberg (K), Frederiksberg og Region Hovedstaden
