Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Racisme hører ikke hjemme i børneværelset, og Halfdan Rasmussens børnerim er småracistiske

dkdengang
Digteren Halfdan Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birthe Melchiors

Tak til Gyldendal for at tage børnerim med ordet »neger« og »hottentot« ud af nye oplag af Haldans Rasmussens samlede børnerim. For selvfølgelig skal fremtidens børn ikke opflaskes med nedsættende ord om andre verdensborgere. Ord, vi er blevet enige om at afskaffe og ikke bruge om andre. Det er da ret enkelt, ja, fornuft før ytringsfrihed. For racisme hører ikke hjemme i børneværelset, og Halfdan Rasmussens ellers fine børnerim er småracistiske ud fra dagens måde at se andre mennesker på.

Vi er som samfund blevet enige om at ordet »neger« er racistisk og »no go«, og så nytter det ikke, at det kan læses i ny- og genoptrykte børnebøger til de mindste. Det er som om, at enhver forandring betragtes som et overgreb fremfor at se, at forandring er med til at gøre verden bedre. At fjerne ord som neger og hottentot i de mindstes bøger er kun til det bedre og ikke et forsøg på at skrive historien om og ville forandre al litteratur. Og i øvrigt har vi som voksne en viden til at sortere selv. Jeg elsker at fortælle min datter om min barndom, men neger og hottentot har jo ikke noget med den at gøre, med mindre man er vildt insisterende. Jon Stephensen, København K

Gyldendals censur

Hvad pokker sker der på Gyldendal? Forlaget genudgiver i to bind de klassiske børnerim af Halfdan Rasmussen, men bortcensurerer i alt otte af digtene fra værkerne. En dyb og nænsom tilpasning, kalder man det – ja, endda professionel tilpasning til 2019, som forlagschef Lotte Hjortshøj kalder udraderingerne. Det lover ikke godt, hvis landets største og velestimerede forlag begynder at censurere 60-70 år gamle digte væk fra landets bedste børnebogsdigter. Halfdan Rasmussen forbandede selv censuren, da nogen engang foreslog ændringer i hans formuleringer. Hvad bliver det næste, som udsættes for forlagets »dybe og nænsomme tilpasning?« Tilpasningskommissærerne på Gyldendal skal nok vise deres værd. Henrik Simonsen, Roskilde

Erhvervsevneprocent

Måske kunne det være en idé helt at afskaffe alderskriteriet for pension. Alderskriteriet kunne afløses af en erhvevsevneprocent defineret ved den del af 100 procents erhvervsevne, som den enkelte person er i besiddelse af. I dag har vi det traditionelle system, at vi i praksis erklærer alle over en vis alder, indtil for nylig 65 år, for ikke at have en erhvervsevne, som personen behøver bidrage til samfundet med. Man er berettiget til at modtage folkepension og for de flestes vedkommende den pension, som man selv har sparet op til i sit arbejdsliv. Et system, som reelt er meget generøst, idet langt de fleste, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i slutningen af tresårsalderen, har en betydelig erhvervsevne i behold.

Forslag: I stedet kunne man for alle over 55 år indføre ret til at modtage en borgerløn afhængig af ens erhvervsevneprocent. Hvis den er 50 procent, kan man modtage borgerløn på 50 procent af højeste borgerlønssats og arbejde på halv tid. Enhver dansker over 55 år skal have ret til at få vurderet sin erhvervsevneprocent til enhver tid. En uafhængig statslig styrelse – Erhvervsevnestyrelsen – afgør sagen efter indkaldelse af relevante oplysninger fra læger. Styrelsen skal naturligvis også have tilknyttede læger som konsulenter og ellers bemandes med jurister og arbejdsmarkedskyndige professionelle.

Et system som foreslået ville give et særdeles fleksibelt og retfærdigt tilbagetrækningssystem fra arbejdsmarkedet og et godt incitament til pensionsopsparing. I modsætning til den nuværende folkepension skulle borgerlønnen være helt uafhængig af anden indkomst. Finn Gyntelberg, Hørsholm, og Ole Kamstrup, Rudersdal

Giv folkeskolen en hjælpende hånd

Valgkampen er i fuld gang, og politikerne står nærmest på hænder for at få vores stemmer. Velfærd er et nøgleord i debatten, særligt hænder nok til de små. Desværre er politikerne løbet tør for ord, når det gælder folkeskolen. Er det fordi, de mener, at problemerne i folkeskolen nu er løst gennem en lille indrømmelse i det sidste folkeskoleforlig? Her blev der givet mulighed for, at eleverne kan være i skolen lidt færre timer. Nye tal viser nu, at skoledagen rent faktisk bliver længere for børnene på hver fjerde skole.

Om det er salt i såret eller et plaster på såret er svært at sige, men det hjælper ikke meget, når hånden er brækket. Vi trænger til nogle politikere, der vil se på de grundlæggende problemer i folkeskolen og løse dem. Nogle politikere, der vil stoppe de nationale test, som vil gøre noget ordentligt ved de alt for lange skoledage, og som vil sætte skolen fri til selv at vælge det, der passer bedst. Nogle politikere, der vil finde de ressourcer, som folkeskolen trænger til, så der er lærerhænder nok til at nå alle elever, også dem med særlige behov. Kom ind i kampen, politikere, og giv os en reel mulighed for at stemme folkeskolen bedre. Maj-Brit Kusk, Holmegaard