Kristoffer Marså og Martin Schultz har 6. februar skrevet en kronik i Berlingske, hvor de argumenterer imod dødshjælp. Der er dog to problemer ved deres argumentation: 

For det første argumenterer de imod en form for dødshjælp, som ligger langt fra den form for dødshjælp, som jeg selv og mange andre tilslutter sig. For eksempel mener de, at dødshjælp er forkert i sagen om Preben – kendt fra tv-udsendelsen »På tirsdag skal jeg dø« – der var lam fra halsen og ned og som tog til Belgien for at komme herfra.

Jeg er enig. Ifølge min overbevisning skal dødshjælp kun være en rettighed for patienter, der er døende og som selv ønsker det og som har store lidelser.

Desuden mener Marså og Schultz, at dødshjælp er forkert i sagen om Ebbe Preisler, der tog livet af sin demente kone Mariann og forsøgte at tage sit eget liv. Igen er jeg enig. Hverken Ebbe Preisler eller Mariann var inde i den terminale fase, hvor der er få uger eller måneder tilbage af livet. Så der er mange fortalere for dødshjælp, der ikke ønsker at legalisere dødshjælp i sagen om Preben, Ebbe og Mariann.

For det andet mener Marså og Schultz, at dødshjælp vil betyde mere bureaukrati, da vi skal til at vurdere, hvilke patienter der lider meget og er døende. Det er formentlig rigtigt, at det vil betyde mere bureaukrati at give denne mulighed til døende og lidende patienter, der ønsker at komme herfra på en nænsom og rolig måde. Men mere bureaukrati er ikke nødvendigvis dårligt.

Da vi fik fri abort i Danmark, medførte det jo også mere bureaukrati. Med den nye lov fulgte også etableringen af Abortrådet og Abortankenævnet. Og jo flere alvorligt syge patienter, der bliver indlagt på sygehusene, jo mere bureaukrati følger. Men det er formentlig de færreste af os, der synes, at vi på grund af øget bureaukrati skal afskaffe den fri abort og indlæggelsen af alvorligt syge patienter.

Mere papirarbejde kan selvfølgelig være irriterende for de ansatte i sundhedsvæsenet. Men i forbindelse med en form for dødshjælp vil det også betyde, at døende vil have en mulighed for at komme herfra på en måde, der er mindre lidelsesfuld og mere i overensstemmelse med, hvad den enkelte patient selv mener er en god død.

Et kendt slogan for det danske sundhedsvæsen er »patienten i centrum«, det bør vi også sikre i stedet for, at det er læger som får det sidste ord i vores liv.

Thomas Søbirk Petersen, professor, RUC