Kritik er ikke relevant

Under overskriften »Glemsom professor« mener Anne Albinus 23. august at kunne konstatere, at jeg »må have glemt«, hvad jeg skrev i et debatindlæg i marts 2019, nemlig at Danmark efter en eventuel udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fortsat er bundet af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Det har jeg bestemt ikke. Men EUs Charter er ikke relevant at inddrage i den igangværende debat om menneskerettighedsdomstolens aktivistiske fortolkningsstil på udlændingeområdet, selv om det indeholder bestemmelser, der i princippet kan være relevante i afgørelser om udvisning.

Ifølge dets artikel 51 gælder Chartret nemlig kun, når udvisningssagen omfattes af EU-retten, forstået som andre regler end Chartret selv. Denne betingelse vil normalt ikke være opfyldt i den klassiske type sag om udvisning af tredjelandsborgere. Pga. retsforbeholdet er Danmark nemlig ikke med i de mange EU-regler, der regulerer tredjelandsstatsborgeres opholdsret.

Derfor er Chartret i praksis ikke relevant for den debat, som det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund har rejst i sin debatbog. Den omhandler nemlig kun Menneskerettighedskonventionen.

Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur.

Kunst eller hærværk

I søndagens avis i kulturtillægget kan man læse, at Katrine Dirckink-Holmfeldt (KD) nu alligevel ikke skal tiltales for groft hærværk efter straffeloven, idet en aftale mellem anklageren og KDs advokat, Tyge Trier, har konkluderet, at hendes tilståede forsætlige handling ved at sørge for, at Kunstakademiets gipsbuste endte i Københavns havn og dermed blev ødelagt, ikke var groft hærværk, men kunst.

I 2023 blev kunstneren Ibi-Pippi Orup idømt frihedsstraf og ikendt erstatningsansvar for delvis at ødelægge et maleri af Asger Jorn. Under sagen hævdede Orup, at der var tale om at skabe en debat om »det kunstneriske ejerskab« til billedet.

Ejerskab eller ej, kunst eller ej, i begge tilfælde er der tale om ødelæggelse af et kunstværk. Aftalen mellem KD og statsadvokaten for København må herefter indebære, at alle der udøver overmaling, graffiti maling, eller på anden måde for eksempel påfører statuer, springvand og arkitektonisk betydende bygninger skade, må kunne påberåbe sig, at det er kunst at udføre disse handlinger. Den lille havfrues hoved er vist i fare igen.

Set ud fra den almindelige folkesjæl ville det rimelige i forbindelse med KD nok have været, at en domstol tog stilling til, om der var tale om en kunstnerisk hændelse eller groft hærværk og dermed overtrædelse af straffeloven. Det kan vel ikke være statsadvokaturets opgave at indgå »en snedig aftale«, men alene at holde sig til straffeloven.

Peder Gellers, Hørsholm

Lighed for loven

Tilgiv et hypotetisk spørgsmål: Hvad mon der ville ske, hvis en hjemløs og flaskesamlende rumæner brød ind på et kunstakademi, stjal en buste og smed den i vandet?

Svaret er ligetil: Ingenting.

For i Danmark er loven lige for alle. Ikke?

Preben Lund, Humlebæk

Nationens overlevelse

Den 23. august skriver advokat Ole Spiermann, at vi ikke kan undsige de internationale menneskerettigheds- og flygtningekonventioner. Selvfølgelig både kan og skal vi det. Konventionerne er lavet under helt andre historiske og samfundsmæssige forhold – og i dag er det kommet til at betyde, at man kommer til at facilitere sit lands undergang, hvis man skal følge dem. 

I dag er befolkningsmobiliteten af en karakter, der gør, at uanede mængder af flygtninge og økonomiske emigranter kan bevæge sig hen til lande, der opfattes som attraktive – uden hensyn til, om de pågældende lande kan rumme en sådan befolkningstilvækst. Så vi skal hurtigst muligt undsige de farlige konventioner og passe på vores land. Uden selvfølgelig at miste lyst og evne til at hjælpe andre. Men skal vi kunne det, må vi selv overleve som nation.

Alexander Borg, København