Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Private sociale tilbud skal nu afvikles – vi fatter det ikke

»Hvorfor bør mangfoldigheden i valgmuligheder mellem løsninger fra private organisationer, kommunale organisationer og selvejende institutioner ikke være det, der gavner borgerne mest?« spørger indlæggets forfattere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi fatter ikke, hvordan regeringen og dens støttepartier kan finde på at stoppe de private virksomheders sociale tilbud til borgerne – i første omgang på daginstitutionsområdet, men her stopper det efter planerne ikke.

Hvordan kan man tro, at forholdene for borgerne bliver bedre af at skære løsninger fra, som kommunerne benytter i dag? Det er da et væsentligt indgreb i kommunernes suveræne valg, som alene er båret af afvejningen af kvalitet og pris. Vi har talt med mange borgmestre, socialudvalgsmedlemmer, direktører og fagchefer, der bestemt ikke er enige i den begrænsning af deres valgmuligheder til skade for borgerne, herunder de mest udsatte.

Ja, der har været enkelte eksempler på brodne kar blandt de private udbydere, ligesom det har været tilfældet for de rent kommunale og selvejende tilbud. Det sker, men den rigtige opskrift er at føre et kvalitetstilsyn og så lade kommunerne, der har den nære forbindelse til institutionerne og borgerne, selv vælge de bedste tilbud.

Hvorfor bør mangfoldigheden i valgmuligheder mellem løsninger fra private organisationer, kommunale organisationer og selvejende institutioner ikke være det, der gavner borgerne mest?

Vi arbejder i startup-virksomheden Cervello, der har til formål at hjælpe mennesker ramt af hjerneskade så hurtigt som muligt tilbage til et meningsfyldt arbejdsliv og hjemmeliv. Skal det arbejde nu stoppe, blot fordi de to iværksættere har investeret halvandet års knofedt, har skudt penge ind i foretagendet, og lånt midler i Vækstfonden, som skal tilbagebetales?

Vi kan forsikre for, at formålet ikke er at tjene på det, udover ad åre at få de udlagte penge tilbage plus et tillæg for den risiko, det er at starte en ny virksomhed. Vi er ikke en stor udenlandsk kapitalfond, som åbenbart er det, man identificerer al privat foretagsomhed med. Vi er derimod arbejdsomme og innovative ildsjæle, som ikke har tid eller kræfter til at rejse rundt i flere år og ansøge diverse fonde for at få dem til at etablere en selvejende institution. Og vi har ikke tid til at ansøge statens satspuljemidler og ej heller lyst til at være afhængig af udviklings- og driftsmidler fra staten.

Mange private virksomheder er i samme situation som os.

Vi håber meget, at regeringen kommer til fornuft og dropper denne magtcentralisering og begrænsning af konkurrence og decentrale initiativer og i stedet koncentrerer sig om, hvordan man kan støtte kommunerne i at undgå de brodne kar (både i de private, men også i de selvejende og kommunale institutioner selv). Det er en velkendt historisk erfaring, at magtcentralisering ikke er til gavn for borgerne.

Helene Hoffmann, Thomas Helt, begge velfærdsiværksættere, og Carsten Koch bestyrelsesformand og tidligere minister