August er Pride-måned i København – og på Frederiksberg. Når Priden igen i år begynder foran Frederiksberg Rådhus, markerer det ikke kun fest og regnbuefarver, men et vigtigt budskab: retten til at være sig selv og elske, hvem man vil.
Vi bakker som konservative op om Priden og årets tema: »Ens for Alle«. Men vi deler ikke Copenhagen Prides politiske kurs. Organisationens ledelse har efter vores opfattelse længe været solidt forankret på venstrefløjen – og i 2024 gik det galt, da CPH Pride krævede, at samarbejdspartnere tog stilling i en international konflikt. Det kostede både sponsorater og troværdighed. Det var et politisk selvmål, som vi naturligvis forholder os kritisk til.
Del: