Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

PostNord er statsstøttet fup og fidus

»I skrivende stund har et brev til min adresse været otte dage undervejs. Jeg forventer ankomst om tre til fem dage. Og, nej, vi vil ikke tvinges til at betale 30 kr. for straks-post,« skriver Stig Wørmer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

PostNord-chefen oplyste for nylig i TV-Avisen, at nu gik det fremad, hvilket tydeligt nok kun gælder pakkeposten. TV-Avisens journalist henviste til, at det tager fem hverdage for et almindeligt brev at komme frem. Han har vist aldrig sendt et almindeligt brev med PostNord jævnfør de utallige læserbreve herom i Berlingske.

Må man kraftigt opfordre DR-journalister til ikke at tage skriftlige erklæringer eller udtalelser fra PostNord alvorligt, men i stedet at drive undersøgende journalistik – eller bare læse et par læserbreve i Berlingske?

I skrivende stund har et brev til min adresse været otte dage undervejs. Jeg forventer ankomst om tre til fem dage. Og, nej, vi vil ikke tvinges til at betale 30 kr. for straks-post. Og, ja, vi ved fra interne kilder i PostNord, at breve aldrig bringes ud på områdets adresser, før der er nok breve til hele komplekset/vejen. Derfor får vi aldrig post inden for fem dage.

PostNord er fup og fidus, men statsgodkendt og -understøttet.

Stig Wørmer, Kandestederne

Kongelige pavilloner

På mine regelmæssige sejlture i Københavns kanaler irriteres jeg hver gang af By & Havns usmagelige »dekoration« af kajen med de to smukke pavilloner foran hovedbygningen på Toldboden, hvor chaluppen fra Kongeskibet lægger til. Kridhvide med grønne tage og guldtårne hører de til et af de smukkeste syn i havnen og får mange af os ældre til at tænke på Chr. Winthers digt »Ved Toldboden steg en matros i land.«

Desværre er dette smukke indtryk alvorligt generet af fire dominerende reklameflag med påskriften »By & Havn«. Flaget med samme skrift på toppen af hovedbygningen burde være langt tilstrækkelig reklame, når der er tale om et monopol, hvor 95 pct. ejes af Københavns Kommune og fem pct. af staten.

Derfor appellerer jeg indtrængende til Københavns Kommune om at udskifte reklameflagene med fire eller to dannebrogsflag, gerne splitflag for at indikere det royale, der ligger i, at det først og fremmest er her, chaluppen fra Kongeskibet lægger til.

Alternativet kunne være de smukke, dekorative fire nordiske flag. Forandringen vil helt sikkert glæde mange andre sejlere end mig, men først og fremmest være med til en forskønnelse af havnen for de op mod en million turister, der hvert år passerer stedet med kanalrundfartens skibe og de mange små, el-drevne udlejningsbåde.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Ai Weiwei mangler nok ikke noget, men...

Hans Christensen skriver i sit læserbrev 19. juli, at »den sunde fornuft tilsiger«, at kunstinstallationer må udnyttes kommercielt uden at betale kunstneren for det. Det er et glimrende eksempel på, at vi skal have regler og love i samfundet og ikke forlade os på »den sunde fornuft«. For min sunde fornuft siger det stik modsatte af Hans Christensen.

Reklamebranchen har et engelsk udtryk for »at læne sig op af andres varemærker i en gratis promovering af sin egen vare« kaldet ambush marketing. Det er ikke pænt! Adfærden er ulovlig overalt i den vestlige verden af én grund: Hvis ikke kunstneren får en skilling, når forretningsfolk tjener penge på værket, hvor skal kunstnere så få deres penge fra? Offentlig støtte? Eller er det bare noget, de skal lave i deres fritid og give væk til andres fornøjelse?

Hans Jørgen Pedersen, København Ø

The United States of Europe

​Efter det marginale valg af den nye EU-kommissionsformand har feriestilheden nu sænket sig over Bruxelles, og føderalisten Frau von der Leyen kan i ro og mag gratulere sig selv med, at hendes salgstale i Parlamentet med sine syv actionpunkter gik rent ind hos 50,9 pct. af Parlamentets medlemmer. Men hvad med de øvrige 49,1 pct.?

Som en god føderalist, der vel i al sin enkelhed betyder, at man er fortaler for The United States of Europe, forbigik vor nye bosslady helt og aldeles at give sit bud på, hvad hun vil gøre ved den anden halvdel af EU, der efterhånden har nået et markant skepsisniveau af »for megen EU«.

Skepsissen og bekymringerne over det tiltagende »Big Brother«-EU er fortsat levende temaer overalt, men naturligt nok midlertidigt nedfrosset grundet de kaotiske og trynende Brexit-forhandlinger med den uudtalte besked fra Bruxelles: »Se, hvordan det vil gå jer, hvis I påtænker at forlade Unionen!«

Muligvis håber von der Leyen på, at skepsissen forsvinder af sig selv som en anden spist agurk. Og at behandlingen af hendes syv prioriteter, hvoraf  en del kan betegnes som ren pop, vil holde parlament og presse tilpas beskæftiget den næste lange tid. Forhåbentlig vågner vi alle op, inden vi pludselig befinder os som borgere i The United States of Europe ad bagvejen.

Preben O. Nilsson, Kbh. Ø