Politikerne vil indføre en ny praksis, hvor visse ansøgere skal til samtale i Indfødsretsudvalget med henblik på kontrol af deres demokratiske sindelag.

Fremgangsmåden er efter min opfattelse dybt bekymrende og kommer til at øge risikoen for vilkårlige afgørelser.

Jeg kender ikke noget andet land i Europa, hvor politikerne har så vidtgående beføjelse til at foretage konkret sagsbehandling i sager om statsborgerskab.

Selvom det er Folketinget, der efter Grundloven har kompetencen til at tildele statsborgerskab ved lov, vil ovenstående praksis være et markant brud på grundlæggende retssikkerhedsprincipper.

Indfødsretsudvalget er et politisk udvalg, og samtaler med indfødsretsordførere vil medføre, at behandlingen af statsborgerskabsansøgninger vil blive præget af politiske vurderinger frem for objektive forudsigelige kriterier.

Jeg kan allerede se skrækscenariet for mig, når ansøgere fra visse lande skal møde ind på Christiansborg og blive testet i deres demokratiske sindelag.

At blive kaldt til en sådan samtale vil kun blive oplevet som intimiderende og sende et signal om mistillid til ansøgerne, som opfylder de formelle betingelser for statsborgerskab.

Bare fordi Folketinget har kompetencen til at tildele statsborgerskab, betyder det ikke, at denne beføjelse skal udøves på en måde, der underminerer retsstatens principper.

Tanwir Ahmad, cand.jur.

Årsopgørelsen

Det er utroligt, at vi nu er nået hertil, at landets borgere skal kontrollere, om de offentligt ansatte evner at udføre deres arbejde korrekt.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Nu kan man se den beskidte luft

Hvor er det velgørende, at Apple nu tager ansvar for at oplyse om luftforurening.

I Apples opdaterede vejr-app kan man nemlig nu se luftforureningen i realtid i området, man bor og færdes i – og i resten af verden for den sags skyld. 

Og selvom der er en række fejl og mangler (data har vist en grad af indeksering, der mangler tal for de ultrafine partikler, og endelig ønsker jeg mig selv meget, at der tages udgangspunkt i WHOs grænseværdier og ikke i EUs, der er alt for høje i forhold til konsekvenserne for helbredet), så kan man håbe, at opdateringen bidrager til at gøre den ellers usynlige luftforurening mere synlig, når folk dagligt tjekker vejret på deres telefon. 

For med opmærksomhed og bevidsthed øges den politiske beslutsomhed.

Og det er nødvendigt at bekæmpe luftforureningen. I verden, i Europa, i Danmark og ikke mindst i København. 

Faktisk ligger vi på alle niveauer over de anbefalede grænseværdier, og det har store konsekvenser for mange af os.

Sundhedsstyrelsen skriver om Danmark, » … at luftforureningen i perioden 2019-2021 i gennemsnit var årsag til 2950 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 14.200 tilfælde hos børn, 470 tilfælde af lungekræft, 2960 indlæggelser for åndedrætsbesvær, 1420 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, 187.000 tabte arbejdsdage og cirka 2,3 millioner dage med nedsat aktivitet. De samlede eksterne omkostninger, der er relateret til luftforureningen i Danmark anslås til omkring 63 milliarder kroner for år 2021«.

Faktisk er luftforurening den uden sammenligning største miljømæssige sundhedstrussel. I Danmark er forureningen værst i København, og børn rammes særligt hårdt.

Det siges, at ude af øje er ude af sind, og det er der altså også noget, der tyder på, at det gælder, når det kommer til luftforureningen. For her mangler i den grad politisk vilje og initiativ til at bekæmpe den usynlige dræber.

Og at luftforurening ikke er synlig, gør den jo ikke mindre skadelig. Derfor må man hilse velkommen, at mange nu dagligt får luftforureningen serveret på deres iPhone. 

Næste skridt må så være øget politisk opmærksomhed og handling, så vi ikke blot kan se målinger, men også glædes over det, vi ser.

Kristine Ammitzbøll-Bille, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation

Frem med papir og blyant?

Undervisningsministeren stiller nu krav om, at eleverne i gymnasiet skal tilbage til udenadslæren, papir og blyant. Den nye teknologi ødelægger undervisningen, må man forstå.

Formanden for gymnasielærerne jubler, måske fordi lærerne så ikke behøver at forholde sig til de pædagogiske udfordringer, den nye teknologi giver. 

I stedet burde vi lære de unge at bruge den nye teknologi rigtigt. Det er jo den virkelighed, og ikke papir og blyant, der møder dem hver eneste dag.

Sven Kolstrup, Birkerød

Parkering i København

Parkeringsproblemerne er store, især i brokvartererne. Kommunalpolitikerne skændes herom, og der nedlægges masser af parkeringspladser.

Samtidig er der ofte god plads ved gadehjørner på grund af reglen i færdselslovens paragraf 29 om en afstand til gadehjørnet på ti meter. De fleste steder vil fem meter være tilstrækkeligt. Det vil give otte pladser i mange vejkryds og fire i T-kryds.

Hvor fem meter ikke er forsvarligt, kunne en bemaling med gult af kantstenen markere et parkeringsforbud. Det vil kræve en ændring af færdselsloven, som Københavns kommunalpolitikere burde arbejde for at Folketinget gennemfører.

En ændring vil utvivlsomt glæde de mange beboere, der kører rundt for at finde en plads, som de har betalt licens for.

Hans Christoffersen, Kgs. Lyngby

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk