Kulturministeriet lavede i 2021 en undersøgelse, der viste, at danskerne bruger i gennemsnit 249 minutter på sociale medier om måneden eller omregnet til timer; 4.15 timer om måneden.
Jeg kan med det samme sige, at politikere bruger langt, langt mere tid på sociale medier eller i hvert fald på alt det relateret til sociale medier. For indhold til sociale medier tager tid at producere, mere tid end man tror, når man ser en sjov video på Instagram eller læser en kommentar på Facebook. Og det tager tid at svare på relevante opslag og vise, at man er til stede.
Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet bruger folketingsmedlemmerne fem timer mindre om ugen på lovforberedende arbejde end i 1980. Om de fem timer alle er gået til at være på sociale medier, er ikke til at sige, men der er ingen tvivl om, at det fylder meget i dag. Du bliver simpelthen ikke noget inden for politik, medmindre du er en haj til sociale medier eller har en haj på dit hold.
Spørgsmålet er så, om det virkelig er det, vi vil bruge vores politikere til? Som opstillet til Europaparlamentsvalget med et håb om at blive valgt, er den største barriere næsten at skulle acceptere, at man nu skal jonglere to liv. Ikke arbejdslivet vs. politikerlivet, men den virkelige verden og den digitale.
Når man er til arrangementer, kan man vælge at være fuldt til stede, men så gå glip af likes på nettet, eller man kan poste og lave stories, men så være fraværende i stedet for nærværende.
Og det er ikke nok at dele informative opslag om politik. Nej, man skal også dele personlige beretninger, billeder, stories og reels – og gerne tit, så algoritmerne forbliver positivt stemt.
Både mængden af tid, man skal bruge på sociale medier, og den eksponering, som det giver, må være med til at afskrække potentielle kandidater og samtidig stresse nuværende politikere. Jeg kan i hvert fald nikke genkendende til begge. For du er altid på, og du skal hele tiden dele ting, og når du ikke deler, kan det være svært ikke at tænke over, hvad du skal dele og hvordan.
Hvor ville det være befriende med en kultur, hvor vi ikke forventede, at vores politikere var på 24-7, og hvor det var muligt at være politiker uden også at være social medie-influent.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, kandidat til Europaparlamentsvalget for De Radikale