Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pludselig forsvandt ordet »hottentot« fra børnebog: Tæller mine sarte følelser ikke?

Børnebøger af forfatteren Halfdan Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Møller

Forlaget Gyldendal fjerner visse børnerim fra sin genudgivelse af Halfdan Rasmussens vidunderlige børnerim. Nu må børnene bl.a. ikke længere rime på ordet Hottentot, der i grunden er navnet på en indfødt stamme i det sydlige Afrika, fordi Gyldendal finder, at ordet kan støde visse sensible forældre.

At forlaget censurerer klassiske bøger, det støder mig meget. Men mine sarte følelser tæller måske ikke hos forlaget? Det bør angives, at trods grundlovens § 77, som forbyder censur, så bortcensurerer forlagets folk. Jeg vil opfordre til, at man på sådanne tilpassede bøger angiver det med et synligt stempel på omslagets forside: Censureret udgave. Ellers kan læserne tro, at det er Halfdans værk, de sidder med, og ikke en anonym censors reviderede værk. Morten Dreyer, Dragør

EU-bund under selskabsskatten

En bund på ti procent under selskabsskatten i EU er faktisk en rigtig god idé. Det ville sætte et stop for adskillige EU-landes ræs mod 0 procent selskabsskat for at hive multinationale selskaber til landet. Og derudover er forslaget til stor gevinst for arbejdstagere og forbrugere i Danmark og hele Europa.

Når selskabsskatten falder verden over, medfører det, at staters indtægter fra de bosatte virksomheder falder. Dette fald skal derefter udlignes. Når staten skal udligne faldende indtægter på et område, kan staten sænke udgifterne. Eller staten kan hæve indtægterne på et andet område.

At sænke udgifterne vil almindeligvis betyde at forringe de offentlige goder. Det rammer den brede befolkning, og det rammer særligt arbejdstagere, der er afhængige af offentlige goder, når de er i uddannelse, syge, arbejdsløse eller på pension. At hæve indtægterne ville betyde at tilføje nye afgifter eller hæve skatterne. Det vil igen ramme forbrugere og arbejdstagere, da det typisk vil være indkomstskatten eller momsen, der så må stige. Men det må ikke være arbejdstagere og forbrugere, der skal betale for et internationalt kapløb af multinationale selskaber om at betale mindst i skat.

Vi kan ikke forvente af virksomheder ikke at gøre brug af den bekvemme mulighed til at reducere udgifterne i selskabsskat til 0. De er nemlig af gode grunde programmeret til at maksimere profit på et konkurrencefyldt marked. Men vi kan politisk via EU tage den bekvemme mulighed fra virksomhederne. Og det er en fælles bund under selskabsskatten i EU. Jørn Sanne-Wander, Risskov, medlem af Europæisk Ungdom Danmark

Seniorer og arbejdsmarkedet

Jeg er en ledig senior, som har rundet de 61. Det var med glæde, at jeg mandag morgen hørte ledende personer fra både DI og Dansk Erhverv prøve at italesætte, at vores politikere skal bruge mere tid på at tale om, hvordan seniorer bliver på arbejdsmarkedet end diskussionen om pension før tid. Jeg står selv som ledig efter mere end 30 år i samme virksomhed og prøver at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg føler og mærker, at det er meget sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedet som senior end at blive. Denne problematik kunne jeg godt ønske mig at politikerne og arbejdsmarkedets parter også forholdt sig til. Niels-Henrik Dreesen, Holbæk

Dobbelt beskatning af forsikringsbonus

Der er ingen grænser for statens kreativitet, når der skal inddrives skat. Som forsikringstager i TRYG har jeg netop modtaget min årlige bonus. Beløbet indkomstbeskattes, fordi det betragtes som udbetaling af et overskud. I forsikringsselskabet GF udbetales også bonus, her er det skattefrit, fordi der er tale om præmieregulering som led i overskudsdeling. Det er svært at få øje på forskellen.

Hvorfor skal der så ikke betales skat af bonus udbetalt af diverse indkøbsforeninger som Forbrugsforeningen eller Lærernes Indkøbscentral? Jeg har allerede betalt skat én gang af det beløb, jeg bruger på forsikringspræmier, nu skal jeg betale for anden gang. Jeg havde hellere set, at præmien blev nedsat. Jens Engbæk, Roskilde

Skibstrafik er grøn trafik

I Berlingske 14. maj 2019 er der en artikel med overskriften »Har Danmark den grønne førertrøje på – som Løkke hævder?« I artiklen påpeges det, korrekt, at de mange danskejede skibe udleder meget CO2. Det gør så Danmark til et »sort« energiland, hævdes det. Det er en helt forkert konklusion! Den grønneste måde at flytte fragt på, er med skibstrafik. Den har det laveste CO2-udslip pr. km. Så vi skal faktisk være glade for de danskejede skibe. Det er ikke en sort skamplet for Danmark, men et grønt lyspunkt. Søren Højbjerg, Farum