Med jævne mellemrum byder Sprognævnet på en opdatering i fortegnelsen over det danske sprog. Flere gange har jeg haft mine problemer med det, fordi man for eksempel giver valgfrihed mellem noget, der er forkert, og noget, der er rigtigt. I mange tilfælde må man bruge ordet forkert. For eksempel »toge« i flertal. Hvor kom den lige fra? Den kom allerede i 1986.

Men én ting er, at Sprognævnet tilpasser det skriftlige sprog til det talte. Noget andet er, når man går ind og bliver smagsdommer i forhold til anvendelsen af ord. For eksempel ordet »bananrepublik«, som har fået betegnelsen »nedsættende« hæftet på sig. Men tænk, jeg synes faktisk aldrig, jeg har hørt ordet anvendt i andet end nedsættende sammenhænge. Giver det ikke helt sig selv?

Af andre nyheder kan nævnes »bedekvinde«, »afholdskvinde« og »altmuligkvinde«, mens det fortsat hedder »købmand« og »sømand«. Ja, det må i sandhed være en svær opgave at vurdere, hvad der skal med, og i den henseende er jeg ikke misundelig på folkene bag den nye retskrivningsordbog. I øvrigt havde jeg det fint med at være »formand«, jeg har aldrig ønsket andet, heller ikke selvom forkvinde er blevet en gængs betegnelse.

Mange af os husker den klassiske grønne retskrivningsordbog fra 1955. I dag kan det synes underligt, at den med få revisioner overlevede helt frem til 1985 som en fast og urokkelig støttepille for alle danskere. Herefter kom der fart over feltet, og mellemrummene mellem nyudgivelser blev stadig kortere. I dag opdateres den løbende hvert år.

Og måske er det dette, som irriterer mig: Retskrivningsordbogen har fået en flydende karakter. Det er muligt, at sproget flyder og løbende ændrer sig, men det behøver ordbogen ikke at gøre.

For jo mere flydende den bliver, desto mere åbnes der op for smagsdommeri og kvalitative vurderinger af ord, som jo er indlysende for folk alligevel. Det er ikke Sprognævnet, der skal komme halsende efter sproget, men i stedet være normsættende for anvendelsen af et korrekt dansk.

Man kunne godt ønske sig, at der bliver længere mellem opdateringerne. Giv sproget en pause. Det udvikler sig helt af sig selv. Retskrivningsordbogen behøver ikke hjælpe udviklingen på vej, og da slet ikke med kvalitative vurderinger af ord. Nej, jeg ønsker ikke »islandske tilstande«, men at man lader sproget være i fred. Kommunikation bliver ikke lettere af de mange opdateringer.

Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti

COP29 og klimahjælpen

Det lyder jo fantastisk, at verdenssamfundet på COP29 har besluttet at hjælpe fattige lande økonomisk med 300 milliarder dollar til forebyggelse af de menneskeskabte klimaproblemer.

Men hvad nytter det, når pengene risikerer at ende i lommerne på en korrupt elite fremfor at gøre en reel forskel? Skal vi virkelig fortsætte med at donere milliarder til lande, hvor korruption nærmest er en nationalsport?

Listen over de 20 mest klimasårbare lande (The Vulnerable Twenty, V20) omfatter lande som eksempelvis Nigeria, der har mellem en og to procent af verdens oliereserver. Alligevel lever befolkningen i fattigdom. Hvor mon de mange penge ender?

Andre V20-lande er: Maldiverne, Bangladesh, Columbia, Kenya og Tanzania.
Ifølge Transparency International har alle de nævnte lande store problemer med korruption.

Måske skulle vi starte med nogle simple krav til modtagerlandene: uvildige godkendelser af projekter og monitorering af fremdriften, detaljerede projektregnskaber og skarp kontrol med målopfyldelse.

Vi skal have styr på, hvor pengene ender, ellers bliver det endnu en gave til korruptionens venner med det uofficielle projektnavn: »Hvordan finansierer vi bedst elitens privatøkonomi«.

Allan Andersen, Gilleleje

Ligestilling eller galskab?

Abortloven er p.t. under revision, og i den forbindelse skrives ordet »kvinder« ud af teksten. Kvinder bliver altså reduceret til at være kønsløse »personer med en livmoder«. Det er moderne, det er ligestilling.

Følger vi den kontekst, kan vi vel omvendt slutte, at ønsket om at lovgive om, at der skal være 40 procent kvinder i bestyrelser, ikke længere er relevant. For hvis det at være gravid er blevet kønsneutralt, kan det at være bestyrelsesmedlem vel også?

Så, lad os følge moden hele vejen og sikre, at en eventuel lovgivning om ligestilling i bestyrelsessammensætning vil sikre, at der bliver en 100 procents fordeling af personer uden køn.

Jeg ønsker mig, at vi snart vil stoppe lgbt+-galskaben og angrebene på normale kvinder, inden vi kvinder skrives helt ud af samfundet. Det er ikke den ligestilling, jeg har kæmpet for i mit liv.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Dagens gode nyhed

Jeg har et forslag til alle medier, og jeg tillader mig at fremsætte det på mange, mange læseres vegne: Medierne skal bringe mindst én god nyhed i døgnet. På en fremtrædende plads.

Hvorfor? Fordi vi trænger til det. Når vi åbner avisen og tænder for tv og radio, mødes vi af kriser, vold, krige, katastrofer og ulykker.

Naturligvis kan vi ikke negligere alt ondt, men man skal faktisk ikke dykke dybt for at finde en positiv hverdagshistorie. Hvornår er du sidst stødt på en? Denne lille opfordring er ikke en opfordring til at vende ryggen til det onde, som vi bombarderes med. Vi ved, at det sælger og er som et narkotikum, man vil have mere af, men for at kaste lidt smil og godt humør ind i hverdagen skal der også være plads til den gode nyhed.

Torben Busekist, Hellerup

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk