Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pernille Skipper om juridisk kønsskifte: Marcus Knuth ved ikke, hvad der er bedst for alle børn

»Risikoen for at blive »outet«, afsløret og mistænkeliggjort betyder, at mange børn bærer rundt på bekymringer og frygt for at deltage i helt almindelig hverdagsaktiviteter. Det kan ingen være tjent med. Slet ikke børn,« mener Pernille Skipper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Regeringen fremlagde i sidste uge et udspil, der blandt andet giver børn ret til juridisk kønsskifte. Det er både godt og vigtigt, fordi det vil give flere børn mulighed for at leve gode liv.

Helt praktisk betyder forslaget, at børn, der vokser op og opdager, at de har et andet køn end det, de fik ved fødslen, har mulighed for at få ændret det sidste tal i deres CPR-nummer, så det stemmer overens med det køn, de lever som.

Det lyder måske som en lille ting, og det er det på sin vis også. Det er hverken dyrt eller besværligt, men en simpel administrativ ændring, der vil betyde en verden til forskel for transkønnede børn. Det handler helt grundlæggende om retten til at leve som dem, vi er.

De færreste af os tænker over det. Men vores lille gule sygesikringsbevis med de magiske fire tal er adgangsbillet til mange af livets arenaer. Vi bruger det, når vi skal låne en bog på biblioteket, skrives op til fodboldklubben eller en tur til tandlægen. For transkønnede børn er situationer som disse et mareridt. Risikoen for at blive »outet«, afsløret og mistænkeliggjort betyder, at mange børn bærer rundt på bekymringer og frygt for at deltage i helt almindelig hverdagsaktiviteter. Det kan ingen være tjent med. Slet ikke børn.

Kritikere mener ikke, at børn skal kunne træffe den slags beslutninger selv. De konservatives Marcus Knuth har eksempelvis udtalt, at det ikke vil gøre børn lykkeligere, men snarere risikerer at forvirre barnet yderligere. Jeg tillader mig at betvivle, om Knuth virkelig ved, hvad der er bedst for alle børn i Danmark.

For det første, fordi Knuth taler mod bedrevidende. Trivslen blandt transkønnede børn er markant lavere og selvmordsraten bekymrende meget højere, hvis man sammenligner med den ciskønnede befolkning. En af årsagerne skal selvfølgelig findes i samfundets ringe accept af transpersoner og børns manglende mulighed for at leve trygt som dem, de er. Muligheden for juridisk kønsskifte vil ikke løse alle problemer for transkønnede børn, men det er et vigtigt skridt på vejen.

For det andet afslører Knuths udtalelse et forældet syn på børn og pædagogik. Det er måske ikke i sig selv overraskende for en konservativ politiker, men så meget desto mere en tilgang vi i mange år har bevæget os væk fra i Danmark. Vi er gået fra en opfattelse af, at børn ikke har forstand og voksne ved bedst til, at vi nu har skabt tradition for, at inddrage børn i sager der vedrører dem. Det står desuden helt centralt i FNs børnekonvention, at alle børn har ret til medbestemmelse og til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres eget liv. Det gælder selvfølgelig også transkønnede børn. Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten