Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pensionsudspil vil undergrave økonomien i vort velfærdssamfund

»Regeringens forslag om tidlig pension for visse arbejdstagere som en rettighed efter et vist antal år i arbejdslivet vil undergrave økonomien i vort velfærdssamfund og arbejdstagernes opfattelse af retfærdighed i arbejdslivet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forslag ud af den blå luft

Regeringens forslag om tidlig pension som en rettighed efter et givent antal år i arbejdslivet synes at være trukket ud af den blå luft. Indholdet er ikke i overensstemmelse med de sundhedsmæssige erfaringer, der er opsamlet i arbejdsmedicin, arbejdsfysiologi, arbejdspsykologi og generel arbejdsmiljøforskning gennem de sidste 40 år. Det er for længst fastslået, at »nedslidning«, i sig selv et upræcist begreb, ikke skyldes arbejdslivets længde. Det drejer sig om langt mere komplicerede sammenhænge.

Det er vigtigt, at indsatserne i det danske velfærdssamfund er baserede på videnskabelig forståelse og fakta fremfor populære stemninger og følelsesladede ord. I Sydeuropa har man i mange lande pensioner med meget tidlige fratrædelser. Dette har medført skrantende nationaløkonomier uden opbygning af de økonomiske stødpuder, som fx har reddet Danmark langt bedre gennem covid-19 belastningen end disse lande.

Regeringens forslag om tidlig pension for visse arbejdstagere som en rettighed efter et vist antal år i arbejdslivet vil undergrave økonomien i vort velfærdssamfund og arbejdstagernes opfattelse af retfærdighed i arbejdslivet. Ib Andersen, Østerbro

Skarp kommentar

Det er relativt sjældent at kunne konstatere en så skarp indstilling til realisme, som det ses i Berlingske 20. august i en kommentar skrevet af studerende Lasse Pagh fra Aarhus. Han får SU.

Hans indlæg har overskriften: »Lad privilegerede studerende som mig betale for nedslidtes tidligere pension«. En flot indstilling. Det er realistisk, men påvirker også Lasse selv.

SU burde ifølge Pagh være et lån frem for tilskud fra staten. Selvklart er der brug for SUen, mens uddannelsen står på, men efter færdiggjort uddannelse, når der tjenes penge, betales SUen tilbage. Det tilbagebetalte bruges så til generel nedsættelse af folks bundskat – og det hjælper alle. Det vil være let at lave en beregning af det samlede SU-beløb, som er i spil. Beløbet er ikke lille. Lasse Pagh peger på en konstruktiv ændring i vor nuværende metode. Hans forslag er langt mere effektfuldt end andre forslag i skattemæssig henseende, da nedsættelsen af bundskatten ikke koster en øre!

Sammenlign med Mette Frederiksens forslag i forbindelse med Arnes tidligere pension. Dels skal bankerne særbeskattes, hvor beskatningen sikkert overføres til de enkelte bankkunder, og dels skal der ske en direkte skatteforhøjelse på kapitalområdet. Altså øget samfundsbeskatning for at få gennemført hendes afgivne valgløfte. Lasses forslag koster ikke noget, og effekten bliver langt bedre for samfundet. Lasse bør vinde med sit forslag. Arne Lillevang, Nivå

ATP giver svaret

Suzanne Ekelund skriver 21. august om uafklarede punkter i retten til tidlig pension. Hvis der i eksemplet er betalt den lovpligtige ATP, kan man beregne antallet af arbejdstimer. Er der arbejdet sort, kan man ikke beregne arbejdstiden og mister retten til tidlig pension. Hans Kloster, Frederiksberg

Rødt hokus pokus

Forhandlingerne om Arnes pension står for døren, og diskussionerne omkring finansieringen af samme debatteres heftigt. Løsningen synes da lige til – Socialdemokratiet har under Helle Thorning-Schmidt forgyldt den danske stat med en aktiepost i Ørsted til en værdi af 190 milliarder kroner. Hvorfor ikke sælge en sjat hvert år til finansiering af Arnes pension, så danskerne slipper for ekstra skat samt gebyrer i bankerne? Derudover en sjat til at forbygge den manglende arbejdskraft, nu da 20-30.000 Arne'r trækker sig fra arbejdsmarked, til at tiltrække og integrere nye udlændinge, som kan tage over hvor Arne slipper, da nogen skal holde hjulene kørende. Jørgen Oxholm, København S

Hæv skatten, Pape

Det er interessant at høre fra de Konservatives Pape, at »penge bare ikke er løsningen på alt«. I netop det parti er man kendt for at gå kapitalistisk til værk. Hvis penge ikke løsningen på alt, kære Pape, så lad dine kernevælgere, som er dette samfunds rigeste borgere, betale noget mere i skat. Hvor mange gange under Løkke hørte man ikke blå blok tale om »økonomiske incitamenter« - altså hvordan strammer man grebet om lønmodtagerne så hårdt som muligt, så de er nødt til at blive pisket rundt i manegen med stress som følge deraf.

Flere penge i den offentlige sektor skal bruges til flere hænder - de rigtige hænder. For det er en induktiv fejlslutning - det er en generalisering, når Pape kritiserer hjemmeplejen over ét, fordi han har set ét skandaløst TV-program. Ligesom der er dårlige/dovne hjemmehjælpere, er der også dårlige/dovne politikere. Michael Pedersen, Vejen

Prioriteringer på finansloven

Statsminister Mette Frederiksen har bebudet, at der vil blive prioriteret ekstra hårdt på finansloven for 2021, som skal vedtages inden jul. Nu har det siden 1848 været sådan, at der blev gennemført prioriteringer på enhver finanslov, så det signal er ikke overraskende. Der er jo især grund til at være påpasselig i år, efter at regeringen og partierne gennem flere måneder har kastet om sig med overraskende gaver til alle og enhver. Det kan man selvfølgelig ikke bare fortsætte med, og måske ligger der implicit hos statsministeren en erkendelse af, at en del af sommerens økonomiske politik har været totalt uansvarlig og kortsigtet.

Skal Danmark atter komme på rette spor økonomisk set, er der nogle områder, som gennem adskillige år har været totalt forbigået, og som det nu er på tide at få rettet op på. Og det er infrastrukturen, navnlig her i Nordsjælland, man bør styrke og udbygge med en tilstrækkelig bevilling på finansloven. God og velfungerende infrastruktur er en forudsætning for økonomisk udvikling og vækst, som der nu bør satses målrettet på. Det er arbejdspladser og velstand, det drejer sig om. Derfor bør man i 2021 omsider komme i gang med færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen og Kalundborgmotorvejen samt få Hillerødmotorvejen færdiggjort fra Allerød til Isterødvejen. Det sidstnævnte projekt skulle have været gennemført i 1980, så det er på høje tid at komme i gang.

Det er uhyre vigtigt, at man nu får opbygget forudsætningerne for, at erhvervslivet kan skabe ny økonomisk vækst. Så, Mette Frederiksen, ja, der skal prioriteres, men der skal prioriteres fremsynet, så vi også har noget at leve af i fremtiden. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Al magt til den oprindelige befolkning

Til den »alternative« Nørrebro Pride i dag er det meningen, at deltagerne skal opdeles efter »race«. Det er alt efter, hvor »ophøjet« man er. En ophøjet kategori er »indigenous«. Denne betegnelse bruges om den oprindelige befolkning. Det lyder interessant. Jeg er nemlig en del af den »oprindelige« befolkning i Europa - hvide mennesker.

Så er spørgsmålet om Nørrebro Pride virkelig har tænkt sig at respektere den oprindelige befolkning i dets eget område og placere etniske europæere forrest i paraden? Eller er det hele bare et konsekvensløst cirkus? Til alle de fremmede etniciteter, der optræder i Nørrebo Pride: Jeg er en del af den oprindelige befolkning i Europa. Jeg er hvid. Søren Højbjerg, Farum