Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pensionist: Folk er efterhånden eksperter i at bruge pengene i tide, så de kan få alle de mange gratis ydelser

»De fleste af os, der er under 80 år, burde have sparet mere op. I stedet blev det til ekstra stor folkepension,« skriver Moens Steen Johansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg lider af helbredelige sygdomme! De hedder PIP og PIB. Altså penge i pensionskasser og penge i banken. Staten gør, hvad den kan for at helbrede mig. Takket være beskatning.

Først fik vi ATP fra 1964, så arbejdsmarkedspensionerne fra 1993, som kom på plads ved trepartsforhandlinger i begyndelsen af 1990erne med Poul Schlüter som den store igangsætter. Det var faktisk meningen, at den såkaldte folkepension med tiden skulle bortfalde.

De fleste af os, der er under 80 år, burde have sparet mere op. I stedet blev det til ekstra stor folkepension. Specielt det store tillæg til grundbeløbet er helt urimeligt i forhold til os, der har sparet op. Så til sidst en ældrecheck. Foruden boligydelse, helbredstillæg, varmehjælp etcetera.

Ældre Sagen udgiver hvert år en årbog kaldet »Værd at vide«. Læs den, borgerlige folketingsmænd. Folk er efterhånden eksperter i at bruge pengene i tide, så de kan få alle de mange gratis ydelser.

Socialisterne har altid været optaget af modregningsregler. Det gælder om, at de ældre alle skal  have det samme udkomme. Min kone og jeg betaler 62 til 68 procent af dele af vor pensionsindkomst, som er baseret på PIP og PIB. Topskattegrænsen er knap 52 procent. Nettobeløbet, vi har til livets fornødenheder, er såmænd ikke meget højere, end hvis vi ingen pensionsindkomst havde.

At vi så har et nettobeløb pr. person, som er lavere end kontanthjælpsmodtageren med to børn, er en anden sag. Det er en opgave for CEPOS og de store borgerlige partier at komme med et bud på, hvorfor de én gang beskattede indkomster gennem arbejde nu skal overbeskattes, hvis pengene ikke bruges, men i tide sættes ind på egne pensionskonti.

Hvis ikke I forstår det, så er I som kejser Vespasians søn, Titus, til hvem kejseren sagde: Pecunia non olet = penge lugter ikke. Titus havde beklaget sig over lugten fra de offentlige toiletter, der var blevet pålagt en afgift af kejseren, som betalte en stor del af den romerske stats udgifter. Tag lugten væk fra mine penge. Indfør mildere beskatning. Mogens Steen Johansen, Glostrup