Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pandapolitik: Vi bør stå fast over for Kina

Foto: Mads Claus Rasmussen

Lige så fuld af respekt over for zoo-direktøren Bengt Holst, da han blev vredet igennem det store internationale og hysteriske girafcirkus, og fremstod som en dybt professionel forsker, lige så fuld af de modsatte følelser har jeg over hans pandapolistiske udradering af en demokratisk, rig og velfungerende østat med 23 millioner indbyggere. Gad vide, hvad mine tidligere ansatte på kontoret i Taipei mener om pludselig at blive spist op af to imigrantpandaer? Han siger, at han ikke blander sig i storpolitik, men hvad er det så, han gør? Han burde skamme sig, genfinde sin indre styrke og straks placere Taiwan på kortet igen.

I et noget større perspektiv burde vi og verdenssamfundet netop i disse dage stå fast over for Kina, der er i færd med at tryne befolkningen i Hongkong og springe fra sin aftale om »one country two systems« med Storbritannien. Hvis vi ikke står fast nu, hvor Kina er en smule på økonomisk retræte, ved jeg ikke, hvornår vi skal. Ellers bliver Hongkong og Macao totalt integreret i den kommunistiske folkerepublik i løbet af 2020, og så står Taiwan som næste mål for det kinesiske imperialistiske herredømme og dermed slut for et ungt, stærkt og velfungerende demokrati.

Bengt Holst: Spids din kaligrafipen og tegn et bambusblad der, hvor østaten Taiwan ligger. Selv om de ikke har pandaer til leje. Preben O. Nilsson, København Ø

Biomasse gavner klimaet

Vi står over for vor generations største udfordring: klimakrisen. Den løser vi kun, hvis vi stopper udledningen af CO2 fra kul og gas. Bæredygtig biomasse yder et kæmpe bidrag til det.

Det er kritisabelt, at professor i statskundskab på Københavns Universitet, Peter Nedergaard, her i avisen føler sig kaldet til at kritisere den danske omstilling fra kul til biomasse på baggrund af en artikel i Weekendavisen. Den artikel har hans kolleger på selvsamme universitet – forskere i skovdrift og biomasse – efterfølgende kritiseret, fordi den var fyldt af fejl.

Vi er enige med Peter Nedergaard i, at vores klimapolitik skal være baseret på solid viden. Det har vi gjort i Danmark. Omstillingen væk fra kul er sket med afsæt i international forskning og anbefalinger fra FNs klimaråd, som understreger, at klimaudfordringen vanskeligt løses uden brug af biomasse fra bæredygtig forvaltet skov. I Danmark har vi en brancheaftale, der stiller skrappe krav til, at biomassen kommer fra skove, hvor biodiversitet og økosystemer bevares, og hvor træer skal genplantes. Faktum er, at branchen anvender bæredygtig biomasse som en del af løsningen sammen med en palet af andre grønne teknologier. Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi, og Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi

Urimeligt gebyr

Regeringen har besluttet at straffe virksomheder med bøde, som ikke har ansat elever. Alle virksomheder er skåret over samme læst – og det udstiller bureaukrati og embedsmandsvælde, når det er værst. Der er nemlig mange virksomheder, som ikke har en kinamands chance for at undgå denne bødestraf, og dette har embedsmændene øjensynligt ikke skænket en tanke, da loven blev udarbejdet. Hvorledes skal f.eks. en taxavognmand eller en lille godstransportør overhovedet have en chance for at ansætte en elev? I forbindelse med erhvervsmæssig persontransport har elever overhovedet ikke relevans. Det er kun at betale ved kasse 1 og så rette ind.

Nu foreslår SFs Karsten Hønge så i ramme alvor, at bøderne skal fordobles for mere end 41.000 virksomheder. Mon ikke Karsten Hønge skulle lære at tænke, før han taler og i stedet for bruge sin indflydelse på at rette op på sagerne og sørge for, at bøderne tilfalder dem, som rettelig undslår sig? Og sørge for at de, som er chanceløse, bliver undtaget? Det er der nok flere stemmer i. Sven Lynge, Skævinge

Grønland er ikke til salg

Med hovedrysten har jeg læst Dagens brev i Berlingske 8. august fra en læser, der sarkastisk foreslår salg af Grønland i lighed med salget i sin tid af De Vestindiske Øer. Forestiller skribenten sig, at Grønland stadig er en koloni, som man bare kan sælge efter forgodtbefindende?
Hvis Grønlands indbyggere ønsker uafhængighed af Kongeriget, sker dette ved folkeafstemning i Grønland. Og hvis grønlænderne løsriver sig og efterfølgende måtte ønske at sælge nogle rettigheder til den store ø til et andet land, vil indtægterne herfra tilfalde Grønland og ikke den danske statskasse. Den danske stat har til gengæld så heller ikke længere en forpligtelse til bloktilskud. Grønland og den grønlandske befolkning kan således ikke bare sælges af den danske stat. Det kan Færøerne eller Bornholm heller ikke, hvis nogen skulle få den idé. Læserbrevet afspejler dansk kræmmermentalitet, når den er værst. Eigil Waagstein, Roskilde