Vi har nu i flere år diskuteret den symbolpolitik, som wokeismen udgør.
Alle personer har naturligvis ret til at føle, at de tilhører deres videnskabeligt definerede køn, det modsatte af dette eller noget helt tredje. Det kan ingen blande sig i. Men vi kan ikke ændre på, at der er to videnskabeligt definerede køn.
Vores gener består af dna-molekyler opdelt i såkaldte kromosomer. Mennesker fødes med 23 kromosompar. Hvert par indeholder ét kromosom fra hver af vores biologiske forældre. Et enkelt par (kønskromosomerne) af disse 23 kromosompar afgør kønnet. Et kønskromosom kan være et X- eller et Y-kromosom. Kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har et X- sammen med et Y-kromosom, dvs. den videnskabelige definition er: to X-kromosomer = kvinde, et X-kromosom plus et Y-kromosom = mand. Ganske få promiller af alle mennesker fødes med en afvigende kønskromosomsammensætning af forskellige årsager. Dette er ikke relevant i denne sammenhæng.
Vores gener er grundlæggende de samme hele livet, bortset fra at der kan ske mutationer i enkelte celler, som for eksempel kan udvikle sig til kræft. Altså ændres det videnskabeligt definerede medfødte køn baseret på kønskromosomerne ikke, uagtet hvad man måtte føle, eller hvilke behandlinger man måtte gennemgå.
Forleden aften fik jeg en e-mail om, at jeg manglede at udfylde et spørgeskema på Sundhedsplatformen, inden jeg næste dag skulle til en rutinebehandling i et ambulatorie.
Forundret gik jeg ind på Sundhedsplatformen og så, at jeg skulle udfylde »køn« via en dropdownmenu, og blandt andet var »Non-binær« et valg. Man er åbenbart stadig ved at arbejde med dette, så nu en uges tid senere er valgene for »køn«: »Andet«, »Ikke-binær«, »Kvinde«, »Mand«, »Transkønnet kvinde«, »Transkønnet mand« eller »Ønsker ikke at oplyse«.
Adskillige behandlinger bliver justeret ud fra, om man er mand eller kvinde eller måske transperson i behandling med kønshormoner. Derfor ville en relevant dropdownmenu under overskriften »køn« være: »Kvinde«, »Mand« eller »Transperson i behandling med kønshormoner«.
Ikke at ville oplyse sit køn kan gøre behandling vanskelig i visse situationer.
At sundhedsvæsnet er blevet woke og bruger sin sparsomme tid på den slags symbolpolitik, er en hån mod skatteborgerne.
Suzanne Ekelund, cand.scient. i biokemi, Rødovre
Taxa på skatteydernes regning
Nyhedsdirektør i Danmarks Radio Sandy French har fået betalt sine taxaregninger af DR – fra blandt andet sin bopæl til sin arbejdsplads i DR-Byen.
Det drejer sig om 78.630 kroner fordelt over fem år.
Nu kunne man spørge, om det indgår i nyhedsdirektørens kontrakt, at DR giver fri transport mellem bopæl og arbejdsplads – en afstand på cirka to km.
Endelig kan man spørge om, hvad det egentlig kommer DR ved, hvorledes og hvordan nyhedsdirektøren lader sig transportere mellem hjem og arbejdsplads.
Nu er DR jo ikke kendt for at underbetale sine direktører, så mon ikke nyhedsdirektøren selv kunne betale for sin transport?
De fleste i Danmark vil nok mene, at det er en privat sag og en helt privat omkostning.
I denne sag er det jo blot skatteyderne, der igen er den glade giver til den skatteyderfinansierede kolos DR.
Claus Jeppesen, Hørsholm
Hjælp i nærområderne
Der er ingen tvivl om, at palæstinensere behøver både mad og lægehjælp. Men at tage syge mennesker fra Gaza herop til danske hospitaler kan i sidste ende betyde, at nogle af dem ikke ønsker at vende hjem efter behandling.
Det kan man jo ikke fortænke dem i, alt taget i betragtning.
Men der er ingen grund til at skabe flere integrationsproblemer, der er rigeligt i forvejen. I stedet for skal Danmark hjælpe de syge i nærområderne.
Jesper Fischer, Bagsværd
Sund & Bælts »service«
I Berlingskes lørdagsavis 23. august læste jeg Palle Thaisens ytringer om servicen, eller mangel på samme, ved Storebæltsforbindelsen i forbindelse med hans gennemkørsel på motorcykel, hvor en klar billetteringsfejl begået af en Sund & Bælt-medarbejder resulterede i, at Palle Thaisen blev bedt om at gå hjem og anmelde denne fejl på Sund & Bælts hjemmeside.
Det må forstås ud fra svaret givet af direktøren for Sund & Bælts Tolling-afdeling, at deres system ikke kan klare menneskelige »egne« fejl, og at det desværre bliver kundens problem og besvær. Et ganske arrogant svar, vil jeg mene.
Kunne det tænkes, at Sund & Bælt kunne have instrueret sine medarbejdere om, at de i lignende tilfælde bare kunne have ladet kunden køre igennem betalingsanlægget uden at blive opkrævet? Det ville være sund fornuft, vil de fleste mene.
Statskassen kunne nok have overlevet økonomisk med denne ene smutter, og der vil jo ej heller have opstået kødannelse.
Ellers er det på tide, at Storebæltsforbindelsen bliver gjort gratis. Det ville jo løse de fleste problemer – i hvert fald for Sund & Bælt.
Flemming Skovgaard Dam, København
Sænk momsen?
Det kan undre, at regeringen i stedet for at sænke afgifter tilfældigt – og på må og få – ikke kigger på nødvendigheden af at fjerne momsen på fødevarer. Helt generelt. Eller alternativt sænker momsen generelt fra det nuværende høje niveau til eksempelvis 20 procent?
Det vil lette presset på de husholdninger, hvor pengene er små. Og vi har vel råd til det? Spørgsmålet er hermed rejst til politikerne, som i en agurketid har ekstra god lejlighed til at tænke over tingene.
Morten Riise-Knudsen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
