På årets første dag fik min mand og jeg voksenskældud af statsministeren

Voksenskældud

På årets første dag, hvor mange sad i en døs af Panodil, cola og McDonald's, fandt vi alle ud af, at nu var det tid til voksenskældud.

Vores meget brødebetyngede statsminister holdt sin måske sidste nytårstale. Det var samme sang som altid. Mange har for meget, men især har mange for lidt.

Jeg indrømmer, at min mand og jeg hører til dem, der har for meget. Hvis man spørger vores statsminister. Det blev allerede signaleret med indførelsen af top-topskat.

Vi har ikke arvet. Vi bor i det samme hus, som vi købte for 30 år siden, og som helt sikkert er steget pænt i værdi. Men ellers har vi arbejdet meget og opsparet pensioner lige fra begyndelsen af vores arbejdsliv. Og disse pensioner har været med til, at vi også som pensionerede har et godt liv. Vi har hjulpet vores børn under deres uddannelse og med en bolig. Vi har aldrig bedt samfundet om noget. Vi har fulgt alle regler og love.

Jeg søger ikke ros og klapsalver, men jeg bliver godt nok harm, når jeg igen skal kritiseres og nærmest lægges for had, fordi vi i vores familie har været fornuftige og arbejdsomme og derfor som pensionerede lever det gode liv. 

Jeg gik på pension som 60-årig på grund af et tiltagende handicap, men jeg har gjort det for egne penge.

Det er bestemt heller ikke i orden ifølge Mette Frederiksen.

Det er simpelthen ikke i orden.

Dorte Christensen, Hellerup

Løsningen på folkeskolens udfordring

Hvis skolevægring og mistrivsel blandt børn og unge er problemet, er Mette Frederiksen så løsningen? 

Det er svært at tro på. Det ligner efterhånden mere og mere Komiske Ali, når Mette Frederiksen forsøger at fastholde grebet om magten. 

Som en brandmand uden ilt, der febrilsk leder efter udgangen i et røgfyldt hus, har Mette Frederiksen nu igangsat valgkampen. 

Statsministeren siger: »Vi er i gang med at ændre folkeskolen.« 

Jeg husker tydeligt den aprildag i 2013, hvor Mette Frederiksen fremlagde lovforslaget, der skulle afslutte statens konflikt med Danmarks lærere. 

For mig personligt blev det et foreløbigt exit som lærer i folkeskolen. Hvordan skulle man som lærer kunne lykkes ordentligt, når ressourcerne og prioriteringen slet ikke fulgte med forventningerne? 

I løbet af de 12 år siden da har Mette Frederiksen fortsat ikke prioriteret de nødvendige midler i vores børn og unge. Hun har haft al mulighed for at gøre det. 

I nytårstalen må man næsten forstå, at regningen for mistrivslen blandt vores børn og unge skal betales af TikTok og Snapchat. I mine øjne er det ikke seriøst. 

Nina Smith har påvist, at folkeskolen akut mangler 4 milliarder kroner for bare at kunne følge med velstandsstigningen generelt i samfundet. De store udfordringer løses ikke af Mette Frederiksen. Børnenes statsminister har ikke leveret andet end ord.

Anders Medum Groth, byrådsmedlem i Furesø for Radikale Venstre, afgående næstformand i Børne- og Skoleudvalget

Nej tak til otium

Anne Marie Wibroe Mygind foreslår i Berlingske 2. januar, at Ældre Sagen skal omdøbes til OtiumDanmark.

Skulle denne ulykke indtræffe, måtte jeg øjeblikkeligt sende mit medlemskab på otium.

Otium er et frygteligt ord. Det giver mig de mest triste associationer. Det signalerer underskud, ikke overskud, og forfald fremfor perspektiver, som hun skriver.

Hør bare:

Karl sidder i sin slidte, lidt nussede øreklapstol og småsover med åben mund. De fedtede briller er gledet ned på næsen. Han har en falmet plaid over knæene og ternede tøfler på fødderne. Hans kone, Erna, kigger på ham med et sørgmodigt udtryk i de vandede øjne og råber til Karl, der er halvdøv: »Nå Karl, der sidder du nok rigtig og nyder dit otium.«

Det er præcis det billede, jeg ser for mig, når jeg hører ordet otium.

Peter I. Hinstrup, Nærum

Mette Frederiksen og fødevarechecken

Da jeg hørte Mette Frederiksen fortælle, at regeringen ville udstede en fødevarecheck til udvalgte grupper i befolkningen, tænkte jeg – nej, det kan ikke passe.

Ikke fordi jeg ikke under dem, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen, men jeg kunne se det administrative kaos, det vil følge med, for mig. Danmark har i forvejen et uhørt højt antal offentligt ansatte målt i forhold til befolkningen, og nu lægges der lige et lag til.

Og hvem skal have checken, hvem skal udvælge og hvordan fremover? Er det bare en engangsudgift?

Nej, gør det nu ordentligt. Sæt momsen ned, så får alle gavn af reducerede priser på fødevarer. Hvor svært kan det være? I Sverige, hvor jeg bor, har vi forskellige momssatser på rigtig meget, også fødevarer. Nu sænkes momsen på fødevarer fra 12 til 6 procent.

Hvis de kan her, kan I også i Danmark. Det er en ommer, Mette.

Lars Mölgaard, Helsingborg

Mere frugt og grønt, tak

Regeringen vil enten fjerne momsen på frugt og grønt eller sænke momsen på fødevarer generelt. Jeg håber, at regeringen vil gøre det første, men frygter at de vil gøre det sidste. 

Frygten er desværre ikke helt ubegrundet, idet regeringen allerede har besluttet at fjerne afgifter på slik, kaffe og chokolade. Modsat ønsker størstedelen af danskerne at spise mere frugt og grønt, og det er der rigtig mange gode grunde til. Regeringen bør derfor hjælpe danskerne til at prioritere frugt og grøntsager i indkøbskurven.

Mere frugt og grønt vil have stor betydning for vores sundhed. Det giver færre sygedage, færre kontakter til sundhedsvæsnet, mindre behov for hjælp, og øget livskvalitet for den enkelte. Samtidig vil det resultere i mindre udledning af drivhusgasser, færre skibe fyldt med sojabønner dyrket på marker af afbrændt regnskov og forhåbentlig også færre lukninger af danske frugt- og grøntavlere. 

Måske kan en fjernelse af moms på frugt og grønt endda betyde, at det igen bliver billigere at spise dansk broccoli end franske kartofler.

Jens Laigaard, læge og forsker, Gentofte

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk