Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Overvågning: Formålet er afgørende

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Skudt forbi målet

Lederen 28. oktober rammer helt forbi målet, fordi den fokuserer på én delteknologi, ansigtsgenkendelse, og glemmer det store billede. Det store billede skal skelne mellem »overvågning« og »videooptagelse«. Det første sker her-og-nu, det andet sker senere.

Videooptagelser kan naturligvis efterbehandles ved manuelt gennemsyn eller ved automatiseret gennemsyn, herunder ved teknologi for ansigtsgenkendelse.
Hvis politiet har et legitimt formål, som måske er godkendt af en dommer ligesom telefonaflytning mv., og hvis der er nøje kontrol (registrering) af, hvem der benytter materialet, burde ingen kunne føle sig krænket eller »overvåget«.

Det ubehagelige, det farlige, handler om formål og hensigt. En vicevært, beboerformand eller lignende som »følger med« i beboernes gøren og laden er naturligvis uacceptabel.

Derfor skyder lederen forbi ved at fokusere på en »ansigtsgenkendelse«, når det springende punkter er hvem, hvorfor og hvornår anvendelsen sker. Og selvfølgelig skal videooptagelser beskyttes – nøjagtig som lægejournaler.

Der er forskel på overvågning, som er en aktiv handling, og videooptagelse, som benyttes begrænset efter særlige retningslinjer og med tilgangsregistrering. Telefonaflytning har meget til fælles med videooptagelse, og her er der i alle demokratiske lande en acceptabel og bredt accepteret niveau af beskyttelse. Det samme skal naturligvis gælde for enhver overvågning eller videooptagelse i det offentlige rum. Jan Heisterberg-Andersen, Gentofte

Grundlovsbrud

Der er mindst to årsager til uvidenhed, manglende oplysning og religiøst eller ideologisk tunnelsyn. Hvilken af disse eller måske en helt tredje grund, der foranledigede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at fremsætte sin påstand om overbetaling af friskoler, kan man kun gisne om.

Heldigvis har alle eksperter på området siden skudt hendes påstand ned, ikke mindst professor og skoleforsker Ning de Coninck-Smith, som i Berlingske 29. oktober foreslår en problemløsningsmodel, hvor man simpelthen privatiserer både privatskoler og folkeskoler fuldstændig.

Desværre bruger professoren folkekirken som eksempel: Hvis man af sine forældre er blevet tvangsdøbt og dermed indmeldt i folkekirken, kan man blot melde sig ud og dermed undgå at betale kirkeskat. Det er sandt, men desværre betaler kirkeskatten kun ca. halvdelen af folkekirkens overdådige budget. Derfor er også de fornuftsvæsener, som ikke er medlem, tvangsindlagt til at bidrage til den anden budgethalvdel (stort set præstelønningerne), dette i modstrid med Grundlovens §68: »Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.« Altså et klart og utvetydigt grundlovsbrud.

Bortset fra dette er professorens nok ikke helt seriøst mente forslag meget illustrativt for ministerens kæmpebommert. Bille Thøgersen, Allerød

Befriende stilrent

I sin anmeldelse af Det Kgl. Teaters opsætning af Wagners »Tristan og Isolde« efterlyser Søren Kassebeer en rigtig scenisk opførelse, i stedet for en scenisk koncertopførelse. Vi var ellers flere i salen den dag, der nød den stilrene baggrund, muligheden for at følge orkesteret i et musikdrama, hvor scenegangen betyder minimalt, og specielt at undgå en scenograf og instruktørs misforståede omplantning af handlingen til andre miljøer og tidsaldre.

Det var befriende stilrent, så vi kunne koncentrere os om det væsentlige: En flot sangerpræstation bakket op af et dygtigt operaorkester. Katrine og Morten Søe, Ringe

Demokratisk overvågning

Fra flere sider i det politiske spektrum stilles nu forslag om yderligere redskaber til overvågning i det offentlige rum. Jeg kan ikke umiddelbart vurdere nødvendigheden. Til gengæld må det være en naturlig følge af øgede overvågningsmuligheder, at det sker under skarp demokratisk kontrol. Dannelsen af en særlig styrelse - måske endda et ministerium - trænger sig på. Man kunne jo kalde det styrelsen for STAtslig SIkkerhed, eller kort og godt: STASI. Halleluja. Det tog 30 år før danske politikere nåede det niveau, som man for godt 30 år siden ville give livet for at afskaffe i DDR. Kære politikere: Tænk jer om. Jørn H. Jørgensen, Frederiksberg