I Berlingske er der blevet sået tvivl om, hvorvidt psykisk vold og herunder økonomisk vold bør være strafbare handlinger. Vi vil gerne præcisere fakta – og hvorfor de er vigtige.
Loven om psykisk vold har en klar funktion: at beskytte mennesker mod systematisk nedbrydende adfærd i nære relationer, der kan have lige så alvorlige konsekvenser som fysisk vold.
Ifølge straffelovens § 243 kræver psykisk vold et mønster af groft nedværdigende, krænkende eller kontrollerende handlinger, som er egnet til at skade en person. Definitionen bygger på international forskning og er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en alvorlig form for partnervold.
Forskning peger også på, at psykisk vold ofte går forud for partnerdrab. Psykisk vold rammer både mænd og kvinder, og undersøgelser peger ikke på, at der er væsentlige forskelle i, hvordan de påvirkes.
Økonomisk vold har samme baggrund: at udøve ødelæggende kontrol gennem økonomiske midler. Den er internationalt anerkendt i Europarådets Istanbulkonvention, hvor »domestic violence« defineres som »all acts of physical, sexual, psychological or economic violence« mellem nuværende eller tidligere partnere. Flere europæiske lande – herunder Sverige, Norge og Storbritannien – har lovgivning, der adresserer psykisk og/eller økonomisk vold som led i partnervold.
I 2023 blev der ifølge Lev Uden Volds rapport (2024) registreret 523 anmeldelser af psykisk vold i Danmark. Kun 48 af disse førte til dom. Den lave domfældelsesprocent afspejler ikke, at volden ikke findes, men at det er komplekse sager at bevise – som ved andre kriminalitetsformer, der foregår bag lukkede døre.
At fjerne lovgivningen vil ikke gøre problemerne mindre – tværtimod. Den er et vigtigt værn mod alvorlig skade, og dens internationale forankring viser, at Danmark står på linje med andre retsstater, der beskytter borgere mod denne form for vold.
Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold, Mette Marie Yde, direktør i Danner, Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK, Lars Lindholm, direktør i Mandecentret, Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, og Eva Kjer Hansen, direktør i Dialog Mod Vold
Regulering af elkassecykler
Frederik Malling Juul skriver ganske underholdende i avisen 14. august om cykler i almindelighed og elkassecykler i særdeleshed. Men emnet er langt mere alvorligt end som så.
Den teknologiske udvikling er svær (umulig?) at styre, og derfor må der reguleres, når sådanne nye frembringelser – diverse to-, tre- og firehjulede elcykler – truer andres liv og førlighed. Skal de have lov til at køre på cykelstierne, når hastighed og bredde udgør en trussel for »almindelige« cyklister?
Cykelstierne er af historiske grunde indrettet til disse. Jeg husker skiltning fra min barndom i 60erne ved visse cykelstier, hvor der stod: »Hjælpemotor forbudt«. Det var dengang, hvor en såkaldt »røvskubber« kunne køre omkring 60 km/t. Disse ombyggede cykler med motor på bagagebæreren blev henvist til kørebanen.
En eventuel regulering kunne bestå i forbud mod elkassecykler på visse smalle cykelstier. Hvad med at kræve kørekort til elkassecykler? En del af problemerne skyldes måske, at førerne ikke besidder de nødvendige færdselsmæssige kundskaber til at føre kassecyklerne på betryggende vis.
Diverse handicapkøretøjer fylder også godt i bredden på cykelstierne. Nogle af disse køretøjer er meget brede. Hvad med en maksimal bredde? Der er mange håndtag at skrue på. Kom i gang!
Peter Christensen, Odense C
Betal, hvad det koster
Det er ubegribeligt, at samfundet ikke prioriterer sikkerheden mere vedrørende jernbanetransport og lokal landevejstrafik.
Ubevogtede jernbaneoverskæringer er »no-go« i 2025. Prisen for manglende handling er desværre tragiske dødsfald, der sætter problemerne i perspektiv.
Erik Tang, Klampenborg
Generation Identitær og postfascisme
Talsmanden for Generation Identitær (GI), Daniel Nordentoft, klager i et debatindlæg over, at hans gruppe bliver omtalt som »postfascistisk«, ud over at han fandt det magtpåliggende at påpege, at vi er »ikkeeuropæiske« og derfor ikke havde forstand på tingene.
Martin Sellner, grundlæggeren af den østrigske afdeling af GI og Europas mest indflydelsesrige GI-aktivist, har en fortid i nazistiske miljøer.
I Tyskland er GI stemplet som højreekstremistisk af efterretningstjenesten.
I Frankrig er GI ligefrem forbudt, hvorefter GI appellerede til højesteret og tabte sagen.
GI bliver ikke beskyldt for at være postfascister, fordi de ønsker striks asylpolitik og er imod multikultur, eller fordi man fejlagtigt tror, de går ind for vold. Årsagen er en helt anden.
Måske hvis Nordentoft ikke var så optaget af vores »ikkehvidhed«-element eller likede en Facebook-kommentar, der kalder os for »invasive art«, da ville han måske have fundet ud af, at selv hans danske aktivistiske frænder i GI her i Kongeriget har fornøjet sig med at give likes til fascistisk indhold på sociale medier, såsom billeder af en heilende folkemængde med udstrakte arme eller billeder af Mussolini og Hitler.
Maradona Isho, religionskritiker og BA i historie, og Sihaam Mohamoud, studerende
Minkskandalen
Det lader til, at Mette Frederiksen undgår at blive stillet til regnskab i forbindelse med minkskandalen, da forældelsesfristen udløber i november 2025.
Til samtlige folketingspolitikere skal herfra lyde en klar opfordring til, at der straks iværksættes en advokatundersøgelse af hendes ansvar i sagen.
Såfremt en sådan undersøgelse ikke gennemføres, må man erkende, at der er forskel på høj og lav i dette samfund, og at retssikkerhed og retfærdighed ikke længere er en del af det danske retssystem.
Niels B. Larsen, Randers SØ
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
