Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Optrin på Ørestad Gymnasium fjerner fokus fra de reelle problemer på gymnasierne

Protesterne på Ørestad Gymnasium var voldsomme - og det fjerner fokus fra ministerens politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: privat

Kære Merete Riisager. Det er meget beklageligt, hvad der hændte på Ørestad forleden. Dels fordi det må have været en ubehagelig oplevelse på det personlige plan, men især fordi det fjerner fokus fra den politik, som du står i spidsen for som minister.

Det er især meget beklageligt, at du i samtalen med eleverne bliver ved med at insistere på, at man alle steder er nødt til at »skære lidt til« for at få regnskabet til at gå op. To pct. om året over en længere årrække er jo ikke at skære lidt til. Det er massive nedskæringer, der alle vegne fører til afskedigelser af lærere, eksempelvis otte lærere på Ørestad, som du besøgte forleden.

Dertil kommer de mange usynlige afskedigelser i form af årsvikarer, der ikke har fået deres ansættelse forlænget. Samlet set er der omkring 1.000 færre lærere i gymnasieskolen siden to pct.-besparelserne startede. Konsekvenserne er, at den enkelte lærer skal løbe ualmindeligt stærkt og har for mange klasser. Det resulterer i mindre tid til den enkelte elev fagligt, mindre tid til at lave relationsarbejde, mindre tid til at målrette undervisningen mod enkelte klasser og studieretninger, flere lærere der går ned med stress samt et bekymrende højt antal lærere, der vælger at gå ned i tid for at overleve. Alligevel tager du skyklapper på og insisterer på, at det er nødvendigt at skære lidt til alle steder, krydret med virkelighedsfjerne betragtninger om, at du har tillid til, at den opgave kan lederne i gymnasiet godt løfte, selvom det bliver hårdt!

Men logikken halter, Merete Riisager, for regeringen har travlt med at fortælle om det imponerende økonomiske råderum, vi har, om den lave arbejdsløshed og i det hele taget den fantastiske økonomiske situation, Danmark er i. Hvorfor er det så fornuftigt kontinuerligt at spare på uddannelse, der vel er noget af det væsentligste, hvis et videnssamfund som Danmark skal blive ved med at skabe vækst og velstand fremadrettet? Hvorfor vil du ikke pege på, hvor der konkret skal spares på gymnasierne uden at det får konsekvenser for kvaliteten?

Det er meget beklageligt, at det ukultiverede og udannede optrin på Ørestad Gymnasium fjerner fokus fra de problemer, du har skabt sammen med regeringen og som er kilden til den store frustration og vrede. Ærgerligt at debatten om dannelse ikke kunne gennemføres, men endnu mere ærgerligt, at du ikke er villig til at indgå i en fornuftsbetonet debat om uddannelse. Stefan Flensmark, lektor i engelsk og historie ved Køge Gymnasium og master i gymnasiepædagogik, Næstved

Chanceløs

Det gør det ikke særligt attraktivt at stille op som kandidat til valget som forbrugerrepræsentant til Radius Elnets bestyrelse, at ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer på forhånd nærmest kan bestemme, hvem der bliver valgt ind, som KAB gjorde, da man kollektivt stemte sin egen kandidat ind med 3.000 stemmer.

Ved valget i år opstillede 38 kandidater, herunder undertegnede, som kom ind på en 10. plads med 91 stemmer fra venner, bekendte og andre forbrugere, som havde tillid til mig. Det rækker naturligvis ikke til en top 3, som bliver valgt ind i bestyrelsen. Men hvorfor i det hele taget stille op, hvis man på forhånd er chanceløs? Det er ikke befordrende for medborgerdemokratiet. Povl Dons Christensen, København V

»Flot«, Brian Mikkelsen

Det er »flot«, når tidligere minister Brian Mikkelsen (BM) i Berlingske søndag udtaler: »Skal det offentlige for eksempel gøre rent hos folk? De gør i hvert fald ikke rent hjemme hos mig.«

Det er jo nemt at sige for en person, der ikke gennem mange år har haft et belastende fysisk arbejde og stadig er ung set gennem mine 72-årige øjne. Jeg vil da håbe, at BM stadig i mange år selv kan klare sin rengøring uden at skulle ty til det offentlige. Godt for ham. Og økonomien er sikkert også til at kunne købe hjælp.

Når man har set sine nu afdøde forældre være godt slidt gennem mange år på arbejdsmarkedet i 50erne, 60erne og 70erne dels som vognstyrer på en kold sporvogn i træk og sus i København og dels som sygehjælper (ja, det hed det i De Gamles By)/hjemmehjælper med mange tunge patienter. Så giver udtalelsen stof til eftertanke. Eller mine svigerforældre. Slagter i en kold butik med tunge løft og omstillingsdame på Rigstelefonen med nedslidende trivielle bevægelser.

Mine forældre/svigerforældre tjente ikke alverden gennem hele deres arbejdsliv, og der var ikke penge til opsparing til deres otium. Folkepensionen var eneste indtægt. Så hvis ikke der kunne komme hjælp fra det offentlige (begrænset var den), ville de have været ilde stedt, godt nedslidt som de var, med forskellige arbejdsrelaterede sygdomme.

Jeg håber BM fremover kan klare sig selv, men der er mange, som har slidt for samfundet gennem mange år, som har behov for hjælp og det skal de sørme have. Dennis Petersen, Værløse