Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Opsang til dameblade: I prætenderer mere, end I kan stå inde for

Eva Selsing har ret, mener Klara Preben-Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Jeg har fulgt med i Eva Selsings damebladsbatalje, herlig læsning! Pointen er, at danske damebladsredaktører er intellektuelt dovne og altså forøder spalteplads på emner, som de burde overlade til bedre kvalificerede fora.

I øvrigt, hvad er egentlig rationalet for et »dameblad«? Genren som sådan risikerer kritik. Kære damebladsredaktører, drop den intellektuelle dolce farniente, den er kun til ferier sydpå.

Ellers må man sige, at I vedbliver med at prætendere mere, end I kan stå inde for. Kvinder er ikke dumme, men den særlige og noget bedagede kvindekultur, der har dameblade som noget vigtigt, efterlader kvinden i en mental suppe af uigennemtænkt velbehagelighed, altså: sødsuppe. Dette er en hån mod en intelligent og følsom del af menneskeheden. Selsing har ret!

Jeg foreslår bekæmpelse af indavl og opfordrer alle damebladsredaktører til at læse andet end – dameblade. Klara Preben-Hansen, Charlottenlund

Regnbueikon, tak

Den amerikanske techgigant Google har opdateret sin tjeneste Google My Business med et ny ikon – et hjerteformet B på en sort baggrund – som viser, at virksomheden er ejet af en sort. I 1930erne havde et af vore nabolande stor succes med at markere med en stjerne, hvilke virksomheder, der var ejet af jøder. Hvorfor ikke også give virksomheder, der er ejet af LGBT-personer, et særligt regnbueikon? Henrik Pers, Virum

Jagten burde handle om YMILs

Jeg har med stor interesse fulgt skriverierne i den seneste tid om MAMILs, deres færden og ageren i trafikken samt deres reaktioner over for andre trafikanter. Jeg er selv en glad ejer af en dejlig racer og hører aldersmæssigt til i gruppen af midaldrende mænd i dejligt hensigtsmæssigt cykeltøj. Når jeg læser de forskellige indlæg, bliver jeg i grunden lidt stolt på min gruppes vegne. Tænk, at vi kan køre så stærkt.

»Ofte overhales man af MAMILs, der kører over 50 km i timen.« Jeg tror ikke, der er mange i aldersgruppen, der når disse hastigheder. Jeg kører omkring 22-25 km i timen og bliver sjældent overhalet af min aldersgruppe. Bliver jeg overhalet af ligesindede, og det sker trods alt, er det ofte af en »cykel med hjælpemotor«, som det hed i min drengetid.

Unge piger og ældre pensionister kører glad forbi mig. Ofte slingrer de lidt, nok på grund af den tunge cykel. Men ofte har især den ældre gruppe af personer det svært. Cyklen har måske ikke været det mest brugte transportmiddel de seneste år. Men alligevel ros herfra; frisk luft i lungerne og bevægelse i musklerne med lidt hjælp.

Hvorfor jagtes så MAMILs? Burde jagten ikke hellere koncentrere sig om YMIL (young men in lycra)? Disse flokke af mini »verdensstjerner«, der for alt i verden skal frem. Koste hvad det vil. Kører udenom, indenom. Ingen ringeklokke, ingen reflekser osv. Cyklen skal veje mindst muligt. Det kunne jo være, at en meget stejl bakke skulle forceres. Ikke noget signal.

Hvordan kan man komme disse konfrontationer til livs? Først og fremmest ved ikke at tro, at alt og alle skal »vige for mig«. Og så kunne politiet skride ind. Stop hele flokken på Strandvejen, eller hvor de nu breder sig. Kontroller cyklerne for overholdelse af regler om refleks, ringeklokke m.m. Bøde hvis det ikke er i orden.

Med hensyn til påklædningen er det mig en gåde, at denne skal bringes ind i debatten. En konkurrencedanser har dansesko på, en fodboldspiller fodboldstøvler, en golfspiller golfsko med små pigge osv., osv. Man klæder sig nu en gang i det outfit, der er bedst egnet til det, man foretager sig. Dennis Petersen, Værløse

EUs magnum opus

Verden venter på coronavaccinen. Den totale efterspørgsel. Og debatten disse uger henleder opmærksomheden på, hvordan lande, nationalstaterne, får adgang til kuren mod pandemien, når den foreligger. Der er indgået aftale i EU om et fælles europæisk ejerskab af vaccinen, men man ser flere lande i unionen undersøge muligheder for individuelle forhandlinger med producenter i medicinalindustrien. De spiller på flere heste velsagtens ud fra princippet om, at en regering er søsat for at varetage nationens borgeres sikkerhed.

Men det er ingenlunde europæisk sindet. For jeg mener, den kommende vaccine bliver EUs svendestykke. Det europæiske samarbejdes magnum opus. Ud fra flere optikker. Der bliver tale om en fælles sundhedspolitik, hvor EU etisk forsvarer alle borgeres ret til den livsvigtige medicin. En succesfuld fordeling af vaccinerationerne til alle medlemslande vil højne tilliden, troen og bevirke et overbevisende incitament til at arbejde for en styrket fremtid i unionen.

Ydermere vil en potentiel kamp og konkurrence medlemslandene imellem om vaccinen neutraliseres. Dermed kan samarbejdet på andre politiske områder styrkes. EU bliver en magtfaktor i en fremtidig verdensorden. Kristian Marstal, S-medlem, København SV