Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Opsang til blå blok: Vi kan ikke overlade den historieløse ungdom til en såkaldt postfaktuel verden

»Det lyder alt sammen som noget fra en svunden tid, men spørgsmålet er, om det ikke ville være en god idé, at partierne i blå blok begynder at besinde sig på egen historie og griber den bold, som Morten Messerschmidt (DF) har kastet ind i den aktuelle debat.« Opfordringen til bl.a. Jakob Ellemann-Jensen (billedet) er hermed givet videre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Folkets moralske ret

Sådan lyder indledningen til Venstres første og Danmarks ældste partiprogram fra 1872. Venstrebønderne læste junigrundloven som et åndeligt frihedsbrev, og på baggrund af deres personlige erfaringer under enevoldskongens meningstyranni lagde de stor vægt på den lutherske skelnen mellem det åndelige og det verdslige (Grundlovens §4).

Ikke et ord om strukturel racisme. Ikke et ord om køn og hudfarve, ligesom man leder forgæves efter kvinders og børns rettigheder, men der skal tages hånd om de »uformuende og de mindre næringsdrivende«.

Det interessante er, at man allerede her i 1870erne er sig bevidst, at vælgerne med rette kan forvente, at de folkevalgte politkere »fremmer en sund åndelig og materiel udvikling af landet«.

Det er baggrunden for, at det ældste partiprogram i Danmark primært beskæftiger sig med »borgerlig og politisk lighed og frihed«, og det er forklaringen på, at ud af de ialt 26 programpunkter omhandler de 15 ytringsfrihed, undervisning, præsters økonomiske uafhængighed af menigheden og omvendt menighedens uafhængighed af præsten, nemlig ved løsning af sognebånd

Det lyder alt sammen som noget fra en svunden tid, men spørgsmålet er, om det ikke ville være en god idé, at partierne i blå blok begynder at besinde sig på egen historie og griber den bold, som Morten Messerschmidt (DF) har kastet ind i den aktuelle debat.

Det kan ikke være rigtigt, at vi i tavshed overlader den historieløse ungdom til en såkaldt postfaktuel verden, hvor der ikke skelnes mellem sandhed og løgn, ret og uret og hvor de, der råber højest på de sociale medier, får lov til sætte dagsordenen. Olav Lilløer, pastor em., medlem af Venstre gennem 45 år, Virum

Endnu en uforståelig udnævnelse

Den degraderede departementschef Thomas Ahrenkiel blev tidligere på året »forfremmet« til posten som Danmarks kommende Ambassadør i Tyskland. En pinlig udnævnelse. Ahrenkiel er efterfølgende blevet hjemsendt og starter ikke i Berlin som planlagt 1. september.

Det fremgår af dagspressen, at endnu en pinlig udnævnelse har set dagens lys. Denne gang drejer det sig om den tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Lykke Sørensen, der på grund af manglende ledelses- og samarbejdsevner i 2014 blev fjernet fra sin chefpost.

Så skulle man jo tro, at en leder, som iflg. en konsulentrapport havde styret Efterretningstjenesten med psykisk terror og frygt, fremover ville være udelukket fra lignende poster indenfor politiet, men sådan forholder det sig desværre ikke.

Med udnævnelsen af Lykke Sørensen til ny politidirektør for Rigspolitiet, en stilling som iflg. rigspolitichef Thorkild Fogde »er én af vores mest krævende lederstillinger«, får Lykke Sørensen igen ansvar for at skulle lede en stor gruppe medarbejdere (omkring 650) fordelt på en række politiafdelinger som NEC (Nationalt Efterforskningscenter), NCC (Nationalt Cyber Crime Center) m.fl. Hvad mon medarbejderne i de berørte afdelinger tænker?

At rigspolitichefen åbenbart ikke kan se det uheldige i denne udnævnelse, er lige så uforståeligt som udnævnelsen af den degraderede departementschef til ambassadør i Tyskland. Det er skuffende og dybt kritisabelt, at der fra politisk hold ikke bliver grebet ind i tide, så vi fremover kan blive sparet for disse uanstændige »vennetjenester«. Kom nu på banen kære politikere. Det er jer, der kan lave det om. Der trænger til at blive ryddet grundigt op. Bjarne Jagd Nissen, Gilleleje

Regeringen går i Trumps fodspor

Set fra et arbejdsmedicinsk synspunkt er det uforståeligt, at regeringen gør brug af begrebet »nedslidthed« i lovforslaget om tidlig pension. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet har været lægefagligt input i udarbejdelsen af forslaget. Således professor Finn Gyntelberg 20. august i Berlingske. To dage senere udtaler den mangeårige chef for Arbejdsmiljøinstituttet, Ib Andersen, at nedslidthed er et upræcist begreb, og det er en vigtig forudsætning for vores velfærdssamfund, at sådanne forslag er baseret på et videnskabeligt grundlag. Vi kan se, hvordan det går med pandemien i USA, efter præsident Trump regelmæssigt har ignoreret det videnskabelige grundlag. Er vi, inkl. Socialdemokratiet, ikke mere fornuftige? Ole Kamstrup, Holte