Lukningstruede biblioteker
I en tale til en forsamling af bibliotekarer udtalte tidligere, nu afdøde, statsminister Anker Jørgensen følgende: »Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger: Bøgerne er indgangen til alt. Selvom jeg står over for en forsamling, der sikkert i mange henseender i kraft af deres arbejde må være blevet lidt blasert – eller er det en unødig mistanke? – kan jeg ikke lade være at pege på, hvilken umådelig rigdom det folkebiblioteksvæsen, vi har i vort land, i grunden må siges at være.«
Dette citat burde være stof til eftertanke til venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation, der i øjeblikket tumler med tanker om at lukke flere biblioteker i kommunen. De har allerede fjernet alle de gamle klassikere, megen ældre og nyere litteratur. Kun det allernyeste må være til rådighed på bibliotekerne. Hvis man ønsker lidt ældre værker, skal man bestille over nettet. Alle de dejlige bøger er sendt på »hotel« i Albertslund.
Den vagthavende bibliotekar er også forsvundet. Lånerne skal selv håndtere lån og aflevering elektronisk. Jeg ved ikke, om politikerne er klar over, hvor mange glæder de har frataget biblioteksbrugerne på denne måde. Før kunne man liste rundt mellem bogreolerne og lade sig friste af titler og forfattere. Man kunne spørge den vagthavende bibliotekar om råd og vejledning. Man kunne få nye ideer og opdage forfattere, som man ikke kendte. Ældre borgere vil sikkert fravælge turen til biblioteket nu, hvor der bliver færre af dem og dermed længere afstand.
I en tid, hvor læselysten hos befolkningen er en smule stigende, og hvor eleverne i folkeskolen er ved at få øjnene op for læsningens vidunderlige verden, er det i den grad bagstræberisk, at man nu vil lukke flere biblioteker.
Jeg husker fra min barndom biblioteket på Brønshøj Torv, som er et af de lukningstruede. Herfra har jeg slæbt mange bøger hjem hver uge, og da vi senere flyttede til Næstved, blev jeg af den flinke bibliotekar på det lokale bibliotek her introduceret for mange, spændende forfattere som for eksempel John Steinbech, hvor jeg læste rub og stup. Bibliotekaren her var forfatteren Knud H. Thomsen, som skrev »Klokken fra Makedonien«. Han var til stor inspiration for mig.
Den fantastiske oplevelse, jeg havde som skoleelev dengang, er der ingen elever, der får i dag. Bibliotekerne er tømt for menneskelig inspiration. Der bliver udstillet nogle bøger – nye – på hylder og skranker, men der er ingen verbal vejledning. Mit håb er, at man besinder sig på rådhuset og lægger disse forslag i glemmekassen.
Ingrid Slott, København
Tak til Jarl Cordua
Jeg takker Jarl Cordua for hans bekæmpelse af kræmmermentaliteten til trods for, at flere siger, at boykot er et symbolsk slag i luften.
Jarl Cordua fører en flot kamp for vores kultur og vores frihedsbegreber, som vi gennem mere end 100 år delte med USA. Det har været et kæmpechok for hele den vestlige verden, at man kan vælge en så afstumpet mand som Donald Trump til at varetage verdens vigtigste embede. Han kalder sig den frie verdens leder, hvilket jo blot er endnu en af de mange løgne, han elsker at spinne os ind i.
Den frie verdens leder er i dag Europa. Vi havde sidst en national boykot mod et land, da Frankrig gennemførte sine atomprøvesprængninger, og denne boykot fik en blivende konsekvens for de franske vinbønder.
Vi skal med vores boykot af alt fra USA forsøge at ramme de mange rygklappere, der måske vil ændre opbakningen til Trump, når de kan mærke det på dem selv.
Jeg tror, at Tesla kommer til at mærke det på samme måde som de franske vinbønder, og kan vi påvirke flere af Trumps rygklappere til at argumentere mod Trumps katastrofale fejlkurs, kan vi håbe på, at Trump vil rette sig.
En positiv ting i denne ulykkelige situation er, at den frie verden har fundet sammen, hvor det især er glædeligt, at Canada nærmer sig Europa – så kan vi håbe på, at friheden sejrer.
Svend-Aage Anskjær, Skodsborg
Historien er ubrugelig
Der er mange velmenende personer, der forsøger at lave analyser af fremtidens forhold til USA og den geopolitiske situation ved at se i bakspejlet. USA som vores ledestjerne demokratisk og værdimæssigt. Håbet er som bekendt lysegrønt, men håb er ikke en strategi.
Efter min overbevisning kan man smide al bagudrettet viden om historiske relationer og fælles værdier væk i analysen af Trump og MAGAs handlinger fremadrettet. MAGA har en nøje planlagt strategi om at nedbryde alle konstitutionelle institutioner og magtbegrænsninger i USA for at tage uindskrænket magt, og dette overføres til internationale institutioner for at skabe den globale tredeling af magten beskrevet i Orwells »1984«: Oceania – USA fusionerer med Storbritannien og tager kontrol med Americas; Eurasia – Rusland absorberer Europa; Eastasia – Kina tager kontrol med Østasien.
Ingen andre regler, end at den stærkes magt gælder. MAGA foragter EU og ser EU som svag og splittet. De beundrer den stærke mand. Derfor kommer USA til at indgå (eller har allerede lavet) en »særlig aftale« med russerne, hvor USA giver fuld adgang til Europa, mod at Rusland bistår USA på visse områder i Mellemøsten og giver adgang til værdier i Rusland.
Dette giver samtidig USA økonomisk støtte til deres toldpolitik og Rusland midler til at forfølge dominansstrategien rettet mod Europa. Ukraine er desværre det første offer. Herefter kommer Grønland, Canada og Panama. Resten er »collateral damage« inden for de næste to år.
Trump fungerer som en middelalderlig fyrste (patrimonial). Man skal kysse ringen og vise underdanighed. Så kan man måske indynde sig i et flygtigt øjeblik. Han er uforudsigelig, selvoptaget, løgnagtig, glemsom, kortsigtet, men det gør ikke noget, da MAGA styrer ham, og han personificerer deres politik. De er indbyrdes afhængige.
Jake Sullivan er interviewet i Børsen 20. marts. Sullivan var National Security Advisor under Biden, og han siger det samme – pakket lidt mere pænt ind. Alle med indsigt siger det samme, og det er skræmmende. Europa skal derfor taktisk spille spillet med Trump og vise underdanighed, samtidig med at vi med stor hast opruster og frigør os sikkerhedspolitisk. Deri ligger også et opgør med amerikansk militærudstyr, men det tager tid at skabe denne frigørelse. Derfor bliver de næste 36 måneder uhyre farlige.
Jeg vil kalde dette realistisk. Alle handlinger hidtil har kun ført én vej, og det er i retning af ovenstående. Der er intet, der tyder på, at dette ikke fortsætter med styrket kraft. Demokraterne i USA ligger i ruiner. Jeg har ondt af de amerikanere, der kommer med værdier fra »den gamle verden«, men de ligger desværre, som de har redt, og de har to muligheder: Enten at flytte ud af USA eller at overgive sig!
Søren Milner, Charlottenlund
Voldelige elever
Voldelige elever og ikkevestlige elever skal spredes på skolerne, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. Så er problemet med mobning og vold løst!
Men problemerne er jo ikke løst, bare spredt ud. Hvad med de elever på nye skoler der så udsættes for den ikkevestlige kultur? Der bliver bare nye mobbeofre på nye skoler.
Og hvad med de elever fra ikkevestlig baggrund, der må leve med afstraffelse og dårligt miljø hjemme? Hjælper man dem ved, at de får længere til skole? De vil stadig hænge fast i en dårlig kultur.
Rosenkrantz-Theils forslag er en typisk ikkeløsning. Man siger en hel masse og bruger penge på at sprede problemerne på flere skoler. Så bliver statistikken for episoder pr. skole måske bedre, men eleverne hjælper man ikke. Hverken de, der mobber, eller ofrene for mobning.
Forhåbentligt vil Københavns vælgere gennemskue det til kommunevalget.
Søren Revsbæk, Næstved
Tak for det gammeldags læserbrev
Jeg er flittig skribent til Berlingskes læserbreve. Det er dejligt at kunne give sin mening til kende på en anerkendt platform – uden at blive haglet ned med usaglige og useriøse kommentarer. Tidligere har jeg også deltaget i debatter på de sociale medier, men blev hurtigt ked af at modtage kommentarer, som tenderede personlige trusler, selvom mine kommentarer var pæne, velargumenterede og slet ikke provokerende.
Jeg har derfor også stor sympati for, at Justitsministeriet varsler forbedrede muligheder for at beskytte politikere og deres familier mod digital chikane og trusler.
Det er ødelæggende for demokratiet og ytringsfriheden, at mange engagerede borgere ikke tør stille op til valgene eller sige deres mening offentligt.
Læserbreve og aviskronikker er langt fra fyldestgørende i den offentlige debat, når mange borgere aldrig åbner en avis, men er langt mere aktive på sociale medier.
Men alligevel skal der lyde en tak herfra til det gode, gamle læserbrev, som er et fristed for tryghedssøgende debattører.
Peter Bøgelund, Dragør
Samme gamle vin på gamle flasker
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anklager 25. marts CEPOS, LA, etc. for at forsøge at sælge »gammel vin på gamle flasker«, når der foreslås lavere selskabsskat, kortere dagpengeperiode, etc. Deres kommentar er imidlertid af en tilsvarende årgang, og på en tilsvarende gammel flaske.
Vi bør imidlertid alle indstille os på, at kampen for både mere velfærd og lavere skatter bør indstilles i en årrække, indtil genopbygningen af Forsvaret er på plads, medmindre der anvises finansiering til sådanne forslag samtidig.
Finansieringen af Forsvarets genopbygning er en bunden opgave, og det er i vores alles interesse at øge landets BNP over tid, således at der bliver råd til de investeringer, vi ønsker. Hvordan foreslår FH, at man finder finansieringen og den fremtidige vækst?
Christian Sørensen, Kgs. Lyngby
Tillægspension
Fillippa Gottlieb skriver 20. marts, at ATP blev oprettet i 1964, før nogen tænkte på arbejdsmarkedspensioner, men ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, så nogen pension må have eksisteret. Jeg husker at skulle skrive stil om det. Gad vide, hvad vi skrev som unge teenagere i 1960erne.
Rie Daniel Hansen, Vedbæk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk



