Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Omskæring er stadig ikke okay

»Det er vigtigt, at vi får det helt på det rene, at det ikke er alle Venstremænd, der mener, at det er okay at skære i sunde og raske børn,« skriver Rasmus J. Kolding efter Hans Christian Schmidts (foto) udmelding om, at han er modstander af omskæring af nyfødte drenge. Arkivfoto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er en følelse af glæde, der strømmer gennem kroppen, når tidl. minister Hans Christian Schmidt nu går imod Venstres partilinje angående spørgsmålet om omskæring. Det er vigtigt, at vi får det helt på det rene, at det ikke er alle Venstremænd, der mener, at det er okay at skære i sunde og raske børn.

Som VUer er det en endnu større sejr, at en fra moderpartiet støtter op om vores holdning til omskæring. Det er aldrig okay at skære i raske børn. Ingen religion skal have lov til at diktere, hvorvidt man må skære i børn. Det er en sag for samfundet, og 72 pct. af det danske samfund er enige eller overvejende enige i, at der skal indføres et forbud mod omskæring af raske børn. Det er et indgreb i den personlige frihed, og det går Venstre da ikke ind for?

Rasmus J. Kolding, medlem af Venstres Ungdom, Tun

Erhard Jacobsen tilbage på scenen

Når vor statsminister henholder sig til, at hendes befaling om, at alle mink, både de smittede og de raske, skulle aflives, ikke var ment som en ordre, men blot en opfordring, så hører alting op. I en så alvorlig sag skal tingene siges, så der ikke kan være den mindste anledning til misforståelse. Fru Frederiksens forklaring er en uartighed.

Bedre bliver det ikke med rigspolitichefens vanvittige forklaring om de meget omtalte »action cards«, som han hverken har »set eller godkendt« endsige »deltaget i udarbejdelsen eller anvendelsen af dem«. Med Thorkild Fogdes afsluttende bemærkning »Dette er sædvanlig praksis i en organisation af Rigspolitiets størrelse« må man spørge, om man ikke bør nedlægge den stilling, hr. Fogde beklæder. Den synes jo ikke nødvendig, når alvorlige sager alligevel går udenom hans skrivebord.

Statsministerens og rigspolitichefens horrible bortforklaringer er en skændsel over for landets befolkning. Mine tanker ledes tilbage til Erhard Jacobsens standardsvar, når han i 1970erne ikke havde lyst til at besvare spørgsmål fra journalisterne: »Det har jeg aldrig sagt«. Den kliché blev fastklistret på ham i årevis til stor morskab for både avislæsere og TV-seere.

Preben Jack Petersen, Charlottenlund

Politik betyder oplevelser

Enhedslisten er kommet med et nyt forslag om at give alle indkomster under 32.000 kr. per måned et oplevelsesgavekort på 1.000 kr. Alle udeboende personer over 18 år med en månedlig indkomst før skat på op til cirka 32.000 kroner skal have et oplevelsesgavekort på 1.000 kroner.

De borgerlige er forargede, og eksempelvis Nye Borgerlige mener, at Enhedslisten er egoister, der anser alle penge for deres, og som bare kan tage og give til hvem, de ønsker.

Nye Borgerlige har jo helt ret. Det er udtryk for en helt unødig barnepigementalitet. Hvad de borgerlige dog har glemt, er at kigge sig selv i spejlet. Enhedslisten gør jo kun det samme, som blå blok gør med håndværkerfradraget, som de slet ikke kan få nok af.

Per Christensen, Hvidovre

Hospital ammevejleder som vinden blæser

Iført ble fra sengen med blottet bryst og en skrigende baby på maven, forsøger jeg at forklare sygeplejersken, der lige har rettet på min nyfødte datter, at hendes kollega få minutter forinden har lagt hende sådan for at få hende til at spise af mit bryst. Gennem en grå page sender sygeplejersken mig et afværgende blik. »Der kommer i hvert fald ingen mælk, når du stresser,« siger hun og forsvinder ud ad døren.

Stresser?! Jeg er max presset. Min datter er to dage gammel, hun spiser ingenting, sygeplejersker og jordemødre udstyret med skemaer, brystpumper og ammeråd, der stritter i alle retninger, drøner ind og ud ad døren til vores barselstue på Herlev Hospital. Min glæde over min sunde og raske baby er på rekordtid forvandlet til en panisk angst for, at det aldrig vil lykkes at amme hende. Endsige få mad i hende.

Stort set alle kvinder ønsker at amme deres nyfødte, men kun 60 pct. ammer fuldt fire måneder efter fødslen ifølge Sundhedsstyrelsen, der ellers anbefaler amning i mindst seks måneder, fordi det er sundt for både mor og barn.

For mig var det en månedlang kamp at få amningen i gang. En kamp, jeg ingenlunde blev forberedt på, da jeg måneder før fødslen, fra midterrækken i et auditorium på Herlev hospital mellem andre store maver, lærte om sutteteknik og ammestilling et sted mellem bristninger i mellemkødet og fødsel i vand.

Mange opgiver at amme. Det er ærgerligt. Og kan måske undgås med en mere ensartet og konsistent ammevejledning, der ikke svinger i takt med hospitalets vagtplan. Desværre endte jeg selv med at føle mig endnu mere rådvild og forvirret, når velmenende sygeplejersker og jordemødre – som jeg i alle andre henseender oplevede som super kompetente – forlod vores barselsstue.

Sira Støhrmann, nybagt mor, København

Svar fra Herlev og Gentofte Hospital

Kære Sira

Vi beklager, at forløbet omkring din amning ikke har været en god oplevelse. Vi ved, at opstarten af amning kan være forbundet med usikkerhed, og derfor tilbyder vi både individuel vejledning og gruppevejledning for de nybagte forældre, i forhold til ammeteknikker og -forventninger, for at hjælpe mor og barn bedst muligt i gang.

Vi bestræber os på at vejlede ud fra den enkelte kvindes situation og behov, så alle føler sig set og hørt, men ud fra det, du beskriver her, er det ikke lykkedes i dit tilfælde, og det er vi kede af. Vi vil dog altid gerne lære og blive bedre, og sætter derfor pris på at du gør opmærksom på din oplevelse.

Du er meget velkommen til at henvende dig til os, så vi kan tale om det, du særligt synes, vi skal have fokus på fremover.

Heidi Brønnum-Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Herlev og Gentofte Hospital