Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Omorganisering i Statsministeriet styrker demokratiet

»I en dagligdag med mange opgaver på Mette Frederiksens bord er det helt oplagt en fordel, at den person, der kender hendes visioner og intentioner bedst, hjælper med at sikre, at de føres ud i livet,« skriver Rasmus Stoklund om udnævnelsen af Martin Rossen (t.v.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Statsministeren har foretaget en mindre omorganisering i Statsministeriet, som er faldet en række politiske modstandere, journalister og kommentatorer for brystet. Berlingske har lagt spalter til kritik fra både Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og Berlingskes Anders Krab-Johansen. De begræder, at Mette Frederiksen har placeret sin mangeårige rådgiver, Martin Rossen, i en central rolle i Statsministeriet, hvor hans opgave er at understøtte statsministerens arbejde.

I en dagligdag med mange opgaver på Mette Frederiksens bord er det helt oplagt en fordel, at den person, der kender hendes visioner og intentioner bedst, hjælper med at sikre, at de føres ud i livet. Reelt er det en styrkelse af demokratiet, fordi det styrker statsministeren over for et stort embedsværk, som selv udfylder sin rolle, hvis ikke der udstikkes en klar kurs. Af samme årsag får Rossen sæde i regeringens økonomi- og koordinationsudvalg, hvilket ikke er så odiøst, som nogen forsøger at gøre det til, da andre topembedsmænd (departementschefer) også har sæde i disse udvalg, som altså ikke alene er forbeholdt ministre.

I Danmark forbliver embedsmændene i deres job, når gamle regeringer går af og nye kommer til. Det er en gammel og god forvaltningstradition, men sådan er det langtfra alle steder. I lande vi normalt sammenligner os med udskiftes tværtimod de fleste ledende embedsmænd i kølvandet på nye regeringsdannelser. Poul Schlüter har illustreret forskellen i en anekdote om en samtale med kollegaen Olof Palme, der spørger Schlüter, hvor mange udskiftninger i medarbejderrækken han foretog, da han kom til magten. »Ingen«, lød svaret, mens Palme stillet over for samme spørgsmål svarede »alle«.

Fordelene ved vores hjemlige tradition skal ikke underkendes; kontinuitet og stabilitet er en styrke, som centraladministrationen ikke må give afkald på. Ministerierne har brug for eksperter, som gennem mange års intensivt arbejde med alt fra trafikplanlægning til udvikling af undervisningsmaterialer eller pesticidregulering, har opbygget viden og kompetence. Men at regere et land er ikke alene et spørgsmål om ekspertise – det er også et spørgsmål om politisk retning, der udstikkes af de folkevalgte.

Derfor er det helt naturligt, at der oprettes centralt placerede politiske sekretariater i ministerierne der sikrer, at regeringens politiske kurs forplantes i alle dele af ministeriet og de tilhørende styrelser, direktorater og institutioner. Kritikken af Statsministeriets nye politiske sekretariat er derfor skudt over målet. Man efterlades næsten med et indtryk af, at kritikerne begræder, at det er statsministeren og ikke embedsmændene, der leder landet og Statsministeriet.

Rasmus Stoklund, MF (S)