Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Om såkaldte sexchikaner

»Hvordan i alverden kan en bagatel, som en hånd på et lår på Christiansborg, føre til kollektivt hysteri og en partileders fald? I 1960erne havde den hånd højest fremkaldt bemærkningen: 'Nå, og hvad så?'« skriver Ulla Dahlerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Hvad blev der af det seksuelle frisind?

Hvad blev der af letsindighedens gave?

Hvad blev der af den henrivende lette forårsleg mellem kønnene?

I århundreder har kvindekampen stridt for en accept af kvinders ret til at være seksuelle væsner i frihed. I 1960erne kom det befriende gennembrud under sloganet: »Make love not war!«

Men nu begraves det hele i en sur sump af kønsforskrækkelse, jomfrunalskhed, ny-puritanisme og blodtørst.

Det er ikke til at holde ud af høre på.

»Der er så mørkt i graven…«

Hvordan i alverden kan en bagatel, som en hånd på et lår på Christiansborg, føre til kollektivt hysteri og en partileders fald? I 1960erne havde den hånd højest fremkaldt bemærkningen: »Nå, og hvad så?«.

Set gennem historiens briller er 2020ernes kønsforskrækkelse et dybt deprimerende tilbageslag. Ikke for håndens ejer, ikke for ejeren af låret, som søgte medieopmærksomhed og offerrollen, men for hele kvindesagen. For når et smart får løber ad en vildvej, så løber et virvar af andre får straks brægende bagefter.

Her er jo ikke tale om voldtægt, hvor en afstumpet mand forsøger at smadre en kvinde. Det har alle lande en streng lovgivning imod.

Hvad er forklaringen på den kønsforskrækkede tidsånd?

Et tilbageblik. Jeg var taler på et møde for fagbevægelsens tillidskvinder i Fredericia i 1990erne. I efterfølgende debat rakte en ung kvinde hånden op og sagde: »Jeg ville ønske, at den frie abort aldrig var blevet indført.« Alle hoveder vendte sig i forbløffelse. »Jamen hvorfor?« »Jo, for så kunne vi unge kæmpe for at få den indført.«

Ja sådan. Hun så klart, at kvindekampen har sejret meget langt hen ad vejen. Aldrig før i historien har vi haft så megen ligestilling, så mange muligheder i samfundet og så megen indflydelse alle vegne. Det burde være en lykke.

Men nej, hele kvindekampens industri af centre, institutioner, universitets studier, bøger, rundrejser i verden på fribilletter, kvotekrav, særregler osv. gisper nu af åndenød.

Kvindebevægelsen har sejret sig ihjel. I stedet for at le og glæde sig over det, kigger særlig veletablerede kvinder i den fødedygtige alder sig hungrende om i tomheden og får så øje på mændenes biologiske seksualitet. For hov, det er jo en HAN, som har redskabet.

Og så går jagten ind. Samtykkeerklæringer kræves før sex. Sex uden vold kan kriminaliseres som voldtægt osv.

Letsind er en gave. Frisind er livets salt. Men smides frisindet i sumpen, forsvinder det, ligesom saltet gør.

Ulla Dahlerup, Charlottenlund