Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Offentlig ledelse på vej i knæ

»Til november er der kommunalvalg og tænk, hvis der var lokalpolitikere, der tog bæredygtig, velfærdsledelse op som en mærkesag. Ikke som kritik eller skæld ud, men som reel bekymring for kommunale ledelseskæder, der kan ende i knæ. Og med ønsket om at gøre kravene til den kommunale leder realistiske,« skriver Birgitte Hvilsom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske er jeg let påvirkelig, men jeg kan blive helt stakåndet, når jeg hører om kommunale lederes hverdag. Det, de forventes at præstere. Det er, som om der er en helt urealistisk forventning til, hvad ét menneske kan skræve over.

Tag for eksempel et kig i et tilfældigt stillingsopslag for en offentlig lederstilling. Det ligner ofte det uredigerede resultatet af en brainstorm, hvor deltagerne er blevet bedt om at nævne ALT, hvad de kan komme i tænke om, om ledelse. Dertil har man så ud for hvert punkt tilføjet modsætningen:

Driftsorienteret og udviklingsparat, struktureret og kreativ, selvstændig og teamorienteret, empatisk procesorienteret og rationel resultatorienteret. Og listen fortsætter i det uendelige.

Smid dertil – i de værste tilfælde – plus 100 medarbejdere i direkte ledelse. Disse med ret til en kvalitativ årlig MUS inklusive nærværende opfølgning.

Og: Du skal sætte borgeren først, drive den faglige udvikling med afsæt i next practice, oversætte politiske budskaber til meningsfuld praksis, lede ud fra data, give relevant praksisnært feedback til komplekse organisatoriske udviklingsprojekter (helst i går). Og det samme til medarbejderen, hvis børns fødselsdage du ligeledes skal huske at lykønske.

Dertil selvsagt være agil.

Og vi holder alle øje med dig. Journalister, udstyret med nutidens fornemmeste graveredskaber, den fortørnede borger med en Facebook-profil, den bekymrede pårørende i sorg og krise, der venter på dit kontor.

Og så vil vi have nærvær. Individuel behandling. Se mennesket sat før systemet. Og vi vil i øvrigt gerne have dokumentation for forløbet.

Og vi er ikke færdige endnu. For verden ændrer sig drastisk i øjeblikket. Vi er på vej ind i en tid, hvor vi har opdaget et hensyn, der ligger sideordnet eller over det klassiske hensyn til borgeren: Hensynet til Planeten.

Lige om lidt skal plejehjemslederen til at implementere klimatiltag som kødfri kost. Måske er jeg meget præget af mit nordjyske ophav, men plantebaseret føde er ikke nødvendigvis livretten hos de ældste generationer.

Til november er der kommunalvalg og tænk, hvis der var lokalpolitikere, der tog bæredygtig, velfærdsledelse op som en mærkesag. Ikke som kritik eller skæld ud, men som reel bekymring for kommunale ledelseskæder, der kan ende i knæ. Og med ønsket om at gøre kravene til den kommunale leder realistiske – netop som del af en politisk ambition til gavn for borgere, samfund og planet.

Birgitte Hvilsom, selvstændig ledelseskonsulent, Aalborg