Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Øresund er ikke stedet for en ny bydel

Efter planen skal Lynetteholmprojektet placeres øst for det gamle fort Trekroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: By & Havn Ole Malling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lynetteholmprojektet er blevet præsenteret for offentligheden som et »Kinderæg«. Det var sikkert en smart PR-mand, der fandt på den (for børn) så tillokkende betegnelse. Og naturligvis inde på Borgen med de mange unge politikere er der nogle, som tydeligt husker deres oplevelser i barndommen, hvor de fik Kinderæg, når de fortjente noget godt.

Således er Kinderæg-projektet blevet positivt modtaget af politikerne i Folketinget, hvor flertallet stemte for den lov (L 220), der gav grønt lys for igangsætningen af det megalomane Lynetteholmprojekt.

Selve Kinderægget er en kunstig ø (en holm) på cirka 300 hektar, der tænkes placeret i Øresund øst for Trekronerfortet lige netop der, hvor den dansk-norske flåde var placeret i Slaget på Reden i 1801 mod den britiske flåde.

Projektet er angiveligt et Kinderæg, fordi det indeholder muligheden for sluseporte mod stormflod og areal for en helt ny bydel med 20.000 boliger, samt plads til at »deponere« 80 millioner ton overskudsjord fra andre byggerier. Efter mange års miljøsvineri opstår en ø i Øresund.

Det kan næppe være et bæredygtigt projekt i betragtning af de megastore anlægsomkostninger, de enorme klima- og miljøbelastninger samt den skammelige vandalisering af havlandskabet omkring Trekroner. De 20.000 boliger må kunne bygges inde på Københavns kommunes fastland, og hvis ikke det er muligt, må omegnskommunerne kunne give plads til flere boliger. Der må være en optimal øvre grænse for hvor mange boliger, der kan rummes inden for Københavns kommunes grænser. Øresund er ikke mere det rette sted for byudvidelser.

Hvis kommunen ser overskudsjord som et problem, så tænk på at der bliver rigelig brug for overskudsjord til dæmningsbyggerier langs visse dele af Danmarks kyster på grund af det stadigt stigende havvandsniveau. Måske fem meter vandstandsstigning inden år 2150, og derefter måske endnu højere op.

Sven Pauner, civilingeniør, Birkerød

Reklame for skrottet serie

Er det et utilsigtet eksempel på rod og økonomiske sløseri, der åbenbart eksisterer i DR, da DR1 søndag aften viste et reklamespot for den nu skrottede serie om Leonora Christina? Eller har man  – bevidst eller ubevidst – besluttet sig for at omredigere serien til en sitcom i et forsøg på at minimere de mange spildte millioner? Ja, jeg drømmer bare. Eller er det virkelighed?

Preben O. Nilsson, København

Barsel til far – et spareobjekt?

Inden ligestillingstilhængere flyder over af begejstring over 11 uger til barnets far:

Staten vil spare på barselsorloven, hver gang en far helt eller delvis fravælger sin barselsorlov. Borgerne mister deres frie valg for fordeling af barselsorlov, og barnet mister tid med mor/en forældre, hvis en far fravælger barselsorlov.

Hvordan vil denne regel i øvrigt virke over for EU-arbejdstagere i Danmark med familien i udlandet?

Aase Hellemann, Hellerup

#metoo skal sættes på plads

Gråzoner er skidt for alle i #metoo-sager, siger redaktør Tom Jensen i en leder forleden. Nej, det går da fint for en ny kvindemagt kaldet #metoo. Ingen mænd skal nyde noget af at sige denne bevægelse imod. Det kan være af frygt for, at en kvinde pludselig kan huske sig krænket over et eller andet for flere år siden, hvor en konkret mandsperson var inden for mindre end en meters afstand – og nu skal ned med nakken.

Ingen tør nævne noget så enkelt som, at mennesket er en del af dyreriget, hvor hanner er optaget af hunner for at føre arten videre. Hundyret vælger og vrager her for at få det bedste afsæt for sit afkom – og for sig selv. Og det kan #metoo ikke lave om på. Så der trænger til en gevaldig oprydning i den måde, som #metoo får lov til at arbejde på. Indtil da er hunkønnets arbejdsfacon omkostningsfrit. Og hankønnet prisgivet.

Tom Jensen nævner Naser Khader. Ja, men var det ikke en smule påfaldende, at Khader kort efter at have vundet en politisk retssag over imam Sherin Khankan blev udsat for beskyldninger om sexkrænkelser, der ligger år tilbage i tiden? Gamle stævnemøder bliver pludselig til en krænkelse, der kan bruges til at demonstrere magt. Som i mange mordsager forældes tingene i sexkrænkelsessager jo tilsyneladende ikke. Ubegribeligt.

Alt dette roser Tom Jensen for så vidt, men vover dog forsigtigt det ene øje for et eller andet ved at sige, at nu skal vi have den anden side af disse sager på plads. Ovenikøbet for alles skyld. Måtte dette være begyndelsen til en værdig påpladssætning af rækkevidden af Sofie Lindes sexhistorie.

Svend E. Just, Fredensborg