Økonomerne og boligskatten

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det ville klæde økonomer, hvis de forlod deres to aksiomer/grundsætninger: 1: Boligskat er en god skat, da den ikke kan undgås. 2: Ethvert hus er en investering, som giver afkast.

ad 1: Begrundelsen for boligskat er en ren mafiatankegang: Her er penge at hente hos folk, som ikke kan undslå sig. Det må være muligt for økonomer at acceptere et boligskattetryk, der ikke driver folk fra hus og hjem – og selvfølgelig skal boligskatter betales af alle boligtyper. ad 2: Et huskøb er en investering, ja, selvfølgelig – for husejerens én gang beskattede penge. »Dividenden/afkastet« fra en sådan investering består udelukkende af udgifter og arbejde. Der skal betales skatter og afgifter, huset skal vedligeholdes, haven skal plejes, der skal slås græs, der skal males og installationer skal vedligeholdes.

Det foreliggende forslag fra regeringen om boligbeskatning følger den gamle recept: Gør det kompliceret. Ejendomsvurderinger med 80 procents nøjagtighed – er det godt nok? Flyvefotos som vurderingsgrundlag – hvorfor ikke bruge tarokkort? Man kunne spørge: Hvad vedkommer en ejendoms værdi Skattevæsenet, så længe den ikke er til salg?

Den retvisende værdi af en ejendom fremkommer kun ved salg. Derfor kan det anbefales, at en skattedelegation foretager en (ikke særlig eksotisk) studierejse til Malmø, evt. helt til Stockholm, for i Sverige at lære, hvordan man på anstændig vis beskatter ejendomme. Hans Henrik Mors, Goldschmidtsvej 21, 2000 Frederiksberg