Kapitalisme kræver dannelse
Stefan Sløk-Madsen stiller i sin kommentar 8. juli et vigtigt spørgsmål: Hvor er kapitalismens stemmer blevet af? Vi vil gerne være én af dem.
Kapitalismen har næsten ingen venner tilbage i dansk offentlighed. Vi lever godt af den, men taler helst ikke om den. Og det har en pris. For hvis vi ikke længere kan forklare, hvad det er, der skaber velstand og frihed, hvordan skal vi så beskytte det? Hvordan skal vi udvikle det?
Unge danskere kan i dag tage en gymnasial eller akademisk uddannelse uden at lære noget sammenhængende om, hvad markedsøkonomi, ejendomsret og værdiskabelse egentlig handler om. Det dannelsestab er ikke bare beklageligt. Det er alvorligt.
Når man mister forbindelsen til, hvordan værdi skabes, mister man også forståelsen for ansvar, frihed og risiko. Og dermed også for den tillid, der bærer markedet. Det svækker både samfundsdebatten og den politiske beslutningstagning. Derfor foreslår vi, at kapitalismens idéhistorie bliver en naturlig del af samfundsfagsundervisningen. Ikke for at missionere, men for at kvalificere samtalen.
Vi opfordrer også erhvervslivet og dets organisationer til at tage aktivt del i oplysningen. Ikke med slogans, men med substans. Når virksomheder forklarer, hvordan de skaber værdi, og hvorfor det gør en forskel, bidrager de til både demokratisk forståelse og øget tillid.
Kapitalismen er ikke perfekt. Men det er det eneste system, der på én gang skaber vækst, fordeler velstand og bevarer friheden. Det er ikke et paradoks, det er styrken. Når markedet fungerer, får flest del i fremskridtet. Når mennesker har ansvar, opstår både initiativ og sammenhængskraft.
Kapitalismen skal ikke skamme sig. Den skal forklares. For den er ikke årsagen til samfundets problemer. Den er forudsætningen for, at vi har råd til at løse dem. Det kræver dannelse. Det kræver ærlig samtale. Og det kræver, at vi tør stå ved, hvad der virker.
Susanne Borggaard, politisk leder, og Carsten Kudsk, skatte- og erhvervsordfører. Begge folketingskandidater for Nye Borgerlige
Kunstnerisk fag på epx?
Billedkunst kan være kilde til kreativitet og selvudfoldelse. Som billedkunstlærer i 1990ernes gymnasium bad jeg eleverne i begyndelsen af skoleåret om at lægge mærke til, hvad de lagde mærke til. Både positivt og negativt for at være nuancerede. Og samtidig overveje hvilke materialer, farver, former, bevægelser, lyde og lugte, de kunne relatere det til. Formålet var at samle personlig inspiration til deres forårsprojekter.
Ud på foråret blev deres ideer fulgt op af individuelle interview. Resultaterne blev udtryk i mangfoldige genrer som for eksempel skulpturer, relieffer, malerier, mobiler, møbeldesign og arkitektur. Eleverne var ofte så engagerede, at de arbejdede uden for skoletiden. Forårsudstillingen fyldte det meste af skolen og blev anmeldt i den lokale presse.
Vibeke Wegener, lektor (pensioneret), København
Dosering af medicin
Om jeg begriber, at der kan være diskussion om at lade apoteket dosere medicinen til plejehjemmene.
Der sker færre fejl, fordi de på apoteket ikke taler i telefon under optællingen af pillerne, og det er billigere for patienterne. I min æske manglede en af ni piller i en hel uge.
Men jeg tror nu ikke på, at den sparede tid kommer beboerne til gode.
Carsten Seeger, Ishøj
Er Messerschmidts demokratiopfattelse som Orbáns?
Menneskerettigheder er demokratisk vedtagne, og deres formål er at sætte retlige grænser for den politiske magt. Det ved Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, men netop den grænse ønsker han ikke for sit politiske virke – jf. hans kommentar 2. juli til min kronik om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) 30. juni.
Den politiske virkelighed skævvrides, når Messerschmidt populistisk og vildledende spørger: »Hvem skal egentlig bestemme over Danmarks udlændingepolitik – folkevalgte politikere i Folketinget eller internationale dommere i Strasbourg?«
Svaret er, at det gør Folketinget, der som 45 andre staters parlamenter har tilsluttet EMRK. Derved sættes der grænser for politikkens udformning. Messerschmidts væsentligste falske modsætning lyder: »Man kan ikke samtidig have konventionstro og folkestyre. Man må vælge side.«
Messerschmidt har ingen definitionsret. Han er en belærende værdipolitiker. Folkenes selvbestemmelse er en grundsætning i FN-pagten og i overensstemmelse med, at et folk – for eksempel det danske – gennem en parlamentarisk proces har tilsluttet sig EMRK.
Med henvisning til formanden for Magtudredningens bemærkninger i Berlingske 17. juni og udtalelser, som DF-formanden og andre i Dansk Folkeparti har fremsat om Ungarns Viktor Orbán og den demokratinedbrydende udvikling i Ungarn, løber det mig koldt ned ad ryggen ved tanken om DF-formandens og hans partis flertalsdemokrati.
Claus von Barnekow, fhv. ambassadør, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Dækning af musik
Nu hvor Roskilde Festival er afsluttet, kan det konstateres, at Berlingske har dækket de respektive koncerter med stor ivrighed og næsten ikke er gået glip af nogen af de optrædende.
Jeg ser med stor spænding frem til, hvorvidt den snart 98-årige Herbert Blomstedt modtager samme intensive opmærksomhed, når han dirigerer torsdagskoncerten i DRs koncertsal 4. september. Bruckners Symfoni nr. 9. Blot til orientering … og ydmyg forespørgsel.
Morten Riise-Knudsen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
