I Debatten på DR2 svarede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på, hvad skolens største udfordring er?:

»Jeg synes, den er blevet for boglig, og så er der ikke ro i klasserne.«

Men der er lange udsigter til, at der falder mere ro over eleverne med den nye uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som træder i kraft i skoleåret 2024/2025.

De personlige og sociale forudsætninger droppes i den nye UPV for at gøre skolen mindre bureaukratisk og stigmatiserende. Men det betyder også, at det ikke bliver så afgørende for eleverne, om de kommer for sent, har en dårlig attitude i skolen, eller ikke deltager aktivt i gruppearbejdet, da det ikke vil få synderlige konsekvenser længere for elevernes videre færden i uddannelsessystemet, når det kun er karaktererne, der tæller.

Unge er nemlig, som folk er flest, hvor de gerne vil kende de eksakte (minimums-) krav, som de bliver mødt med, hvilket ses ved deres klassiske spørgsmål: »Får vi karakter for opgaven?« Ellers ser mange nemlig ikke den store grund til at gøre sig særlig umage, og samme tilgang kunne man frygte indenfor deres personlige og sociale adfærd, når UPVen droppes.

Jarl Panzeri Vistisen, uddannelsesvejleder, København

Bevar Irma

Om ganske få måneder er Irma-kæden og alle dens butikker lukket og slukket ned. Et brand, der er næsten 137 år gammelt. Et supermarked, der indførte alt det, vi i dag så gerne vil kæmpe for: Økologi ordentlige madvarer, indførelse af økologiske æg, brugen af genbrugsposer (mine er købt for 40 år siden, og jeg bruger dem hver dag), støtten til små iværksættere, kvaliteten af madvarer, som det er så vigtigt at lære vores børn at indtage, og ikke al det billige discount, som man ikke rigtigt ved, hvad er fremstillet af.

Coop, som overtog Irma for mange år siden, har ikke forstået denne kvalitets virkelighed. Man nedlægger Irma med kort varsel, og mange tusinde folk er meget påvirket af dette, for hvor skal de handle fremover? Mange siger, at det bliver ikke i en Coop.

Irma har for mig haft så stor en betydning; dette at handle med gode varer og få god betjening har beriget mine indkøb.

Coops bestyrelse har undladt enhver indrømmelse af, at de har taget fejl. De har begået deres livs fadæse.

Inge Suhr, Frederiksberg

Dårlige læseresultater

Berlingskes skolemedarbejder Kristoffer Kræn Sørensen skriver 22. maj i en analyse af årsagerne til forfaldet i læsefærdigheder, at miseren blandt andet skyldes, at »forældre og fagforeninger dræber de store tiltag«. Han peger på tre sådanne eksempler: De nationale test fra 2010, inklusionsloven fra 2012 og skolereformen med dens lektiecafeer og lange skoledage fra 2014.

Faktum er imidlertid, at ingen af bemeldte tre tiltag er blevet »dræbt«. De er tværtimod alle sammen blevet foldet ud i fuldt omfang i folkeskolen over den sidste halve snes år, hvor de i mødet med virkeligheden har vist sig ikke at fungere. Der er tale om notorisk fejlslagne forsøg på at gennemtrumfe uigennemtænkte skrivebordsprojekter på trods af advarsler og modstand fra dem, der skulle leve med dem og få dem til at fungere. Man har fra dag 1 forbrudt sig imod alle regler for forandringsledelse, og resultatet er derefter. Det burde sige sig selv, at forandringer i skolen skal ske i samarbejde med lærere og forældre.

Niels Chr. Sauer, Næstved

Danmarks forsvar

Under Første og Anden Verdenskrig trådte USA til for at hjælpe de europæiske demokratier med at løse problemerne. Efter Anden Verdenskrig dannedes forsvarsalliancen NATO for at hjælpe de samme demokratier mod kommunismens marxistiske ensretningsdiktatur. Nu vil vi satse på EU, hvilket synes noget amatøragtigt al den stund, at det er en organisation, som ikke engang i fredstid kan forsvare sine grænser. Det vil være mere relevant at øge samarbejdet med NATO fremfor at satse på en udenrigspolitisk forsvarsdrøm.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Farvel til æ’et

Tiden er vist kommet, hvor vi lige så godt kan fjerne det danske »æ« fra alfabetet. Stort set ingen kan længere finde ud af at udtale det. Jeg hørte forleden både statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Sophie Løhde tale om en forstærket indsats på »kraftområdet«. Det handlede ikke om vindkraft, vandkraft eller atomkraft. Det handlede om kræft, men de talte om kraft.

Ole Brandt, Haslev